"Breivik kan opnå tilgivelse"
Selv om det må være vanskeligt for de pårørende at acceptere, så gælder Guds nåde også Anders Breivik, men den kommer ikke af sig selv, mener katolske Lone Skov al Awssi
Nordmændene er i disse uger vidner til en smertefuld retssag mod massemorderen Anders Breivik. En næsten ufattelig ondskab oprulles i retssalen og når ud i alle hjem via TV og aviser. Vi kan næsten ikke rumme al den ondskab og ingen straf synes streng nok til Breivik. Men spørgsmålet om skyld, straf og tilgivelse i religiøst perspektiv blev afgjort for længe siden.
LÆS OGSÅ: Vi behøver ikke tilgive Breivik
Guds tilgivelse er for alle, der angrer
Uden for Jerusalems bymur nær hovedvejen ind til byen, lige der hvor gravkirken ligger, blev tre mænd korsfæstet for 2012 år siden. Dengang blev stedet kaldt Golgata. Den ene var Guds søn Jesus Kristus, de to andre var røvere. Netop den dag, på det sted blev de universelle retningslinjer for skyld og straf, for anger, bod og tilgivelse og for himmel og helvede øjensynlig gjort for os.
Der skete nemlig det, at den ene røver hånede Jesus og spurgte ham, hvorfor han ikke reddede sig selv og dem med, når nu han var Guds søn og jødernes konge. Mens den anden røver irettesatte ham og sagde: Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort. Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige. Jesus svarede ham: Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis. (Lukasevangeliet 23,39-41)
Jesus sagde ikke, at de begge to skulle være med ham i paradis, nej kun den ene røver blev frelst. Det gjorde han alene, fordi han angrede og troede, han rakte en hånd ud mod Frelseren og opnåede derved frelse.
Gud viste os, at hans tilgivelse, nåde og frelse er mulig at opnå for alle mennesker og også i sidste sekund før døden. Sådan er Guds kærlighed; fuldkommen ubegrænset og ubetinget. Jesus tog den dag al verdens skyld på sig, men derefter var det op til den enkelte, at række ud efter frelsen.
Fuldkommen anger kan føre til tilgivelse
Det er op til os at tage imod Guds kærlighed eller forkaste den. Der er ingen tvang. Gud tvinger os ikke til at være sammen med ham, det ville også være urimeligt. Vi har vores frie vilje til at gøre det gode eller det onde. Guds tilgivelse opnås i dåben og i bodens sakramente, som er det angerfulde skriftemål med dybfølt vilje til at gøre det godt igen over for Gud og mennesker (absolution). Fuldkommen anger kan også føre til Guds tilgivelse og er derfor mulig for alle mennesker uanset religiøst tilhørsforhold.
Er det så muligt for massemorderen Brevik at opnå frelse? Selv om det må være vanskeligt for de pårørende at acceptere, så gælder Guds nåde også Anders Breivik, men den kommer ikke af sig selv. Han har begået en alvorlig dødssynd efter dåben, og han er nødt til at angre dybfølt og oprigtigt og søge Guds nåde aktivt, ellers ender han i Helvede i evig tid.
Pave Benedikt XVI, som tidligere var leder af Troskongregationen, har beskrevet tilgivelse for angret synd som en hjørnesten i kristendommen. Han har også forklaret Helvede som et forladt og ensomt sted hvor kærlighed ikke længere kan nå ind og hvorfra ingen kan undslippe.
Pave Johannes Paul II beskrev himlen ikke som et fysisk sted, men som den ultimative opfyldelse af menneskelige længsler og definitive lykke i Guds åndelige rige. Helvede er det sted, hvor mennesker frivilligt for evigt har separeret sig fra Gud, kilden til alt liv og glæde.
Tilgivelse af andre er vejen til frelse
Det må være næsten umuligt for forældrene til de børn og unge, som Breivik koldblodigt dræbte at tænke på tilgivelse, deres situation synes ubærlig. Hvis de en dag kan tilgive Breivik, så ligger der en enorm psykisk styrke i tilgivelsen og det er vejen til egen frelse. For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. (Matthæusevangeliet 6,14)
Det er tungt, og det gør ondt at lytte til Breivik. Mange kan ikke forstå, hvorfor TV og aviser dækker sagen så massivt, kan vi ikke bare slippe? Det kan vi ikke være bekendt, vi skylder de dræbte og deres familier den respekt at se ondskaben i øjnene, at følge med i sagen og tænke over, hvad der skaber mennesker som Breivik.
Han har selv sagt, at han ikke har et personligt forhold til Gud, for ham er kristendommen et kulturelt spørgsmål, ikke et religiøst. Han tilslutter sig snarere en dødskultur, og således er der intet der tyder på, at han angrer sine ugerninger.
Lone Skov al Awssi er katolik, debattørog panelist på www.religion.dk