Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse

Alt, vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger, skriver buddhist Linda Clod Præstholm i en kommentar til katastrofen i Pakistan

Hvor er Gud, når Pakistan oversvømmes og fire unge danskere mister livet på havet i Norge?

 I kristen tradition har man ofte forsøgt at retfærdiggøre Gud i spørgsmålet om lidelse (det såkaldte teodicé-spørgsmål).

Men hvad er svaret på uskyldiges lidelse i buddhismen? Buddhist Linda Clod Præstholm svarer:

Det er et spørgsmål, jeg ofte støder på, når jeg holder introducerende foredrag om buddhisme. Hvad er lidelse og ondskab? Hvorfor lidelsen? Især kommer det i sammenhæng med forklaringer på begrebet Karma.

Jeg har før skrevet omkring lidelsesbegrebet i forbindelse med påsken, men jeg vil forsøge give en bredere forklaring her.

Mange danskere tror på skæbnen
Spørgsmålet er tilbagevendende og for mange påtrængende, da de fleste er opvokset i et kristent samfund, med en mere eller mindre bevidst kristen forståelsesverden. Således har mange også en eller anden skæbnetilgang til livets forløb, altså at man på det personlige plan opfatter det, der sker, som skæbne, noget forudbestemt.

Den kristne forståelsesverden og skæbnesbegrebet gør det vanskeligt at forstå, når der pludselig sker noget dårligt, og man oplever lidelse. For da må det enten være en Gud, der vil dig det ondt eller en ond skæbne, og hvordan bliver fremtiden så ikke?, spørger man sig selv.

Buddhister ønsker at lære sindet at kende
Når vi kigger på ondskab og lidelse fra et buddhistisk perspektiv, er det med en helt anden tilgang og forståelsesramme. Man bliver simpelthen nødt til at lægge tanken om en almægtig skaber og skæbnebegrebet fra sig.

Buddha er ingen gud, og der er ingen guder i buddhismen. Buddha var en almindelig person, der ønskede at lære mere om sit sind, altså hvad det er, der oplever alt det, vi går rundt og oplever.

Det, buddhister i dag omtaler som Buddhas lære, er de forklaringer, Buddha gav, da han havde lært sit sind at kende; erkendelsen. Buddhas lære er forklaringer og gode råd, og er derfor hverken dogmatiske eller har karakter af regler.

Vi tænker alt for dualistisk
Det, Buddha fandt ud af, da han gav sig til at finde svar på, hvad sindet er, var, at den der oplever og selve oplevelsen ikke er adskilt. Der er ingen dualisme. Det vil sige, at alt er en del af samme sind. Desuden er alting foranderligt, også den der oplever. Opleveren er således hverken eksisterende eller ikke eksisterende. Der er altså ikke noget, der er stationært og ikke noget egentligt ego, der oplever.

Når vi begynder at kalde noget godt eller dårligt, er det på grund af vores egos vaner med at bedømme alting dualistisk. Hvis ikke vi er øvede i at arbejde med sindet, bedømmer vi derfor konstant hver en oplevelse; god, dårlig, vil have, vil ikke have. Man skubber de dårlige oplevelser væk og holder fast på de gode.

Det vil sige, at det er bedømmelsen af oplevelsen, der så at sige gør den god eller dårlig. Resultatet er altså forskelligt, alt efter, hvordan du oplever.

Din holdning præger din fremtid
Når man forstår, at vi selv er med til at forme oplevelsen af det oplevede, forstår man også, at der ikke findes nogle egentlige gode eller dårlige oplevelser.

Selvfølgelig findes der oplevelser, der kan betegnes som lidelse, for eksempel hvor kroppen kommer ud for ekstreme tilstande som ved en katastrofe. Men har man øvelsen i at arbejde med sindet, kan man nøjes med at konstatere, at der er lidelse og derefter ikke bedømme yderligere.

De tanker, man gør sig, er nemlig også skabende for det, man kommer til at opleve i fremtiden. Buddhismen kalder det karma, og det betyder årsag og virkning. Det vil sige, at de indtryk, du planter i sindet vil præge din fremtid.

Eneste mulighed er at arbejde med sindet
Er du meget kritisk og mistroisk for mennesker omkring dig, vil du helt logisk aldrig være helt tryg ved fremmede mennesker. Buddhismen arbejder også med begrebet genfødsel, hvilket betyder, at sindet ikke dør, når kroppen dør, og at sindet blot finder sammen med en ny krop. Dermed kan sindet også bære på indtryk fra tidligere liv.

Alt hvad vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger, og da sindet har levet utallige antal gange siden begyndelsesløs tid, giver det ingen mening at begynde at lede efter forklaringer på de tilstande, man oplever lige nu og her; katastrofer, sygdomme, arbejdsløshed, barnløshed, depressioner, overvægt eller hvad nu folk ellers går og bøvler med.

Det eneste reelle valg, vi har, er at arbejde med det, der oplever alle de tilstande. Og det er det, buddhismen gør.

Buddhister ser fremad
En buddhist vil altså aldrig spørge sig selv: Hvor er Gud henne i disse katastrofetider?, for buddhister tror ikke på nogen gud. Og vi tror dermed ikke, at der er nogen almægtig, der har lovet os noget godt eller påtvinger os en tilstand. En buddhist vil heller aldrig spørge sig selv: Hvorfor rammer dette uskyldige mennesker?, for buddhister har ikke den samme forståelse af skyld og uskyld.

Der findes heller ikke noget som kan betegnes som fuldkommen meningsløst. Alt er karma og er dermed resultatet af tidligere tanker, ord og handlinger. En buddhist vil derfor være langt mere optaget af at se fremad og påvirke kommende tilstande gennem meningsfuld tale, ord og handlinger. Det giver en enorm frihed, idet alle er lige frie til at handle og ikke kan påberåbe sig at være de uskyldige.

Buddhister er ikke passive over for lidelse
Det efterlader dog ikke buddhister i rollen som pacifister, men tværtimod vil en buddhist være aktiv, hvor han/hun kan bremse skadelig adfærd.

Undertrykkende og frihedsindskrænkende regimer, religioner og magthavere, der tillader undertrykkelse af kvinder og udnyttelse af børn og inaktivitet over for overbefolkning er meget skadelige handlinger, og vil skabe ekstrem dårlig karma for dem, der udfører det.

Hvis man kan holde andre fra at skabe dårlig karma, vil en buddhist helt naturligt forsøge at gøre det. Og selvfølgelig vil en buddhist også altid ønske at kunne hjælpe alle andre væsner så godt som muligt; vand, mad, husly, lægehjælp, uddannelse, kærlighed, medfølelse eller forståelsen af sindet.

Og det er forståelsen af sindet, som i sidste instans vil give den største frihed.

Linda Clod Præstholm er buddhist, sygeplejerske og nu IT-studerende.