"Danskheden fik et knæk, da danskerne mødte islam"

Det springende punkt på danskhed må være, om man bidrager til det danske samfund efter bedste evne, ikke om man drikker alkohol, mener muslimske Bettina Meisner.

DR-programmet "Gør Danmark dansk" er debatskabende og positivt for sameksistensen, mener talskvinde i Islamisk Trossamfund Bettina Meisner

"Gør Danmark dansk" er titlen på et nyt DR-program. Det lægger op til debat om, hvornår man er dansk. Et overordentligt kompliceret spørgsmål, som de, der føler sig danske, har patent på at besvare. Om deltagerne, muslimer eller ej, repræsenterer mainstream-holdningen i befolkningen, skal jeg lade være usagt.

Dog forvisser programmet mig om vigtigheden af, at danske samfundsborgere tager en nødvendig refleksion omkring gamle traditioner og nutidige multikulturelle værktøjer. Deltagerne vidner om, hvor skrøbeligt danskhedsbegrebet er, og at én af årsagerne blandt andet er, at danskerne "må alt".

Etniske danskere møder islam med åbenhed
Lever man som mange danskere på det, Søren Kirkegaard kaldte "det æstetiske stadie", burde det være logisk, men er det desværre ikke, at afstanden til de normer, der kendetegner livsbetingelserne for mennesker, der lever livet på "det religiøse stadie" (i programmet repræsenteret ved islam) er en svær størrelse at fordøje.

Ikke så underligt, at programmets tre etnisk danske deltagere føler, at de må give sig mere end muslimerne.

Danskere har i kraft af, at de "må alt" ikke umiddelbart problemer med at give afkald på nogle af deres værdier. Og møder i mange situationer programmets muslimske deltagere med åbenhed (nogle ville kalde det bramfrihed) og undrende spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Må muslimer sælge alkohol?

Undren, viden og fornuftige spørgsmål afliver, også islamisk set, ofte fordomme og misforståelser. Programmets omdrejningspunkter er mangeartede og relevante i værdidebatten. I dette indlæg vil jeg dog særligt fokusere på et enkelt, nemlig danskhed og alkohol.

At være dansk er at drikke alkohol?

Hvad danskhed egentlig er, fremgår ikke klart af programmet. Dog står de etniske danskere, nærmest som det eneste, fast på, at det at fejre højtider som påske, pinse og jul - og i den forbindelse også til hverdag at hygge sig med alkohol - er dansk. Er det den korrekte definition, er der så at sige ikke meget at hænge danskheden op på.

Jeg mener, at den, der ikke indtager alkohol, er mindst lige så god en dansk samfundsborger, hvis ikke bedre, end den, der gør. Blandt andet fordi alkoholens bagsider er mangeartede og kostbare for samfundsøkonomien.

Bagsiderne giver sig udslag i øgede behandlingsomkostninger til alkoholens følgesygdomme, udgifter i den sociale sektor og ikke mindst et produktionstab, som afstedkommes, når alkohol ikke længere gør det muligt at arbejde, enten på grund af sygdom eller død.

Hyggeelementet står for mig som dansk muslim aldrig over den religiøse fornuft.

LÆS OGSÅ:
Dansk men ikke kristen

Det springende punkt på danskhed må være, om man bidrager til det danske samfund efter bedste evne; ja, om man føler sig dansk.

Alkohol dækker den gudløses tomhedsfornemmelse
En almindelig opfattelse af det at drikke er den, at Man kan sagtens styre det. Et argument, der gang på gang modbevises af en dansk virkelighed, hvor alkoholisme er udbredt.

Ingen starter med at drikke med det formål at blive alkoholikere, men med ideen om at kunne styre drikkeriet. Blandt andet derfor tillader islam ikke alkohol.

Vil man gøre op med alkoholvanerne, bør det efter min mening i første instans afdækkes, 'hvorfor Jeppe drikker?' Mit svar vil være, at Jeppe (der i denne sammenhæng repræsenterer den almindelige dansker) i højere grad lever på det æstetiske stadie snarere end på det religiøse.

Alkoholen dækker den tomhedsfornemmelse, et liv uden Gud afstedkommer.

Danskhedsbegrebet er blevet for skrøbeligt

Eksperimentet "Gør Danmark dansk" er debatskabende og positivt for sameksistensen og muligvis knap så givtigt for den æstetiske livsnyder.

I programmet som i hverdagen kan man sige, at danskheden på godt og ondt fik et knæk, da danskerne mødte islam.

LÆS OGSÅ: Søren Kierkegaard (1813-1855)

Islam er jo netop kendetegnet ved at have guddommeligt inspirerede regler og moral, som muslimen står fast på. Det er i dette meningsfelt, man kan finde forklaringerne på, hvorfor stadig flere og flere danskere konverterer til islam. Danskhedsbegrebet er simpelthen blevet for skrøbeligt.

Islam er for stadig flere danskere blevet et godt alternativ og udsletter bestemt ikke danske værdibegreber. Blot de trækkes op på et højere og mere intellektuelt stadie end som set.

Bettina Meisner er talskvinde i Islamisk Trossamfund og panelist ved religion.dk.