Davidsstjernen: Fra udsmykning til ydmygelse til stolthed

Relief med dadler og en femtakket stjerne i en synagoge fra det 4. århundrede i Kapernaum.

Det bærende motiv for udbredelsen af Davidsstjernen var at efterligne og søge et symbol, der var på linje med det kristne kors, skriver jødiske Hanna Skop, som her fortæller Davidsstjernens historie

Davidsstjernen kaldes på hebræisk Magen David, hvilket betyder Davids skjold. Navnet stammer formentlig fra, at kong David var den første til at fremstille genstande til at forsvare sig med under kamp. En stjerne skal have prydet hans skjold.

Davidsstjernen var i bund og grund ikke noget jødisk symbol. Den er kendt fra bronzealderen som udsmykning på genstande og måske som et magisk tegn i et meget vidtstrakt landområde fra Mesopotamien til England.

LÆS OGSÅ: Stjernens symbolik i religionerne

I jernalderen er den kendt lige fra Indien til Den Iberiske Halvø. Lejlighedsvis blev den også benyttet på jødiske genstande, for eksempel på lamper og segl. Stjernen havde ingen bagvedliggende betydning, men blev udelukkende benyttet til at udsmykke genstanden.

På det andet Tempels tid 510 f.Kr. til år 70 e.Kr. blev den femtakkede og den sekstakkede stjerne benyttet af såvel jøder som ikke-jøder. I en synagoge i Kapernaum, som stammer fra år 200-300 e.Kr. findes samtidig såvel den femtakkede som den sekstakkede sammen med svastikaet - det senere nazisymbol, afbildet på en frise.

Ønske: Et jødisk symbol på linje med det kristne kors
I det 11. og 12. århundrede fortsatte brugen af den femtakkede stjerne hos muslimer, kristne og jøder i officielle dokumenter, der var forsynet med segl. Som et plagiat af den kristne kirkes udsmykning findes den sekstakkede stjerne også som pynt i synagogerne fra den sene middelalder. I det hele taget var det bærende motiv for udbredelsen af Davidsstjernen at efterligne og søge et symbol, der var på linje med det kristne kors.

I den arabiske verden, hvor den sekstakkede stjerne også var meget udbredt, hedder den ikke Davids skjold, men Salomons segl.

Det er interessant at følge udviklingen af brugen af Davidsstjernen. Fra at være en betydningsløs udsmykning til det, den er i dag, nemlig et symbol som betegner, at vi har med noget jødisk at gøre. For mange mennesker betyder det at pynte sig med Davidsstjernen, at de identificerer sig med det jødiske folk, dets historie og dets skæbne.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om jødedommen

Medvirkende til denne kobling mellem stjerne og jødedom er formentlig den, at Hitler benyttede Davidsstjernen til at ydmyge mennesker. Den Davidsstjerne, alle mennesker i de fleste tysk-okkuperede lande skulle bære, var ikke noget smykke, men en gul las, hvorpå der stod Jude. Formålet var, at alle på lang afstand kunne se bæreren af stjernen, og kunne tage afstand fra vedkommende.

En Davidsstjerne i flaget - ydmygelse vendt til stolthed
Som en reaktion på denne nedgørelse, ønsker mange jøder derfor at vise deres tilknytning til jødedommen. Da staten Israel blev oprettet, valgte man at indsætte en Davidsstjerne i flagets midte. Davidsstjernens status blev således ændret fra at være tegn på fornedrelse til nationalt symbol.

Følelsen af identitet blev således også knyttet til Israels eksistens, en nation som alle andre nationer, hvorved den personlige identitetsfølelse blev forstærket. Ydmygelsen blev vendt til stolthed, som man gerne ville vise over for omverdenen.

Stjernen minder om lysere tider
Davidsstjernen som personlig identitetsbærer er jeg mindre sikker på. Min egen identitet, mener jeg, kan snarere tilskrives det jødiske livs mange ritualer og traditioner, musik og kultur i bred forstand. Fra besættelsestiden kender jeg til følelsen af at være udskudt, uønsket, en tid, i hvilken man bestemt ikke ønskede at demonstrere sin jødiskhed i det offentlige.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på Davidsstjernen og Jakobsstjernen?

Den jødiske selvbevidsthed fik sig et løft med staten Israels oprettelse. Det betød, at jøder ikke behøvede at være en slags paria i andre samfund, at jøder havde et muligt andet hjemland, hvor man kunne føle sig på linje med den øvrige befolkning.

Når der pyntes med så mange stjerner i december måned, tror jeg, at der måske på et ubevidst plan ligger mange solhvervstanker bag. Stjerner oplyser himlen, når det er mørkt. De stjerner, der anbringes på gader og veje, lyser op og skal minde os om, at lysere tider er på vej, at der efter mørke atter kommer lys.

LÆS OGSÅ: Hvilken stjerne så de vise mænd fra Østerland?

Hanna Skop er pensioneret lærer, cand.pæd.psyk. og panelist ved religion.dk.

Davidsstjernen præger ofte torarullerne. Her er det en Bar Mitzvah-fejring ved Grædemuren i Jerusalem i 2007.
Den sekstakkede Davidsstjerne pryder denne kippah, som bæres af en jøde i synagoge i Dresden, Tyskland den 8. november 2013. Foto: Sebastian Kahnert/ Denmark
Nazisterne tvang under Anden Verdenskrig jøderne til at bære den gule jødestjerne. Foto: AFP/ Denmark
Under Krystalnatten - natten mellem den 9. og 10. november 1938 - smadrede nazisterne jødiske butikker og synagoger og malede Davidsstjerner på murene. Her er det A. Bruenn JR-butikken i Berlin. Foto: -/ Denmark
Da staten Israel blev oprettet, valgte man at indsætte en Davidsstjerne i flagets midte. Sammen med flaget ses her en menorah, den niarmede lysestage, som tændes under chanukah-højtiden. Foto: VidiPhoto/ Denmark
Davidsstjernen pryder mange jødiske gravsten. Billedet er fra en jødisk gravplads i Rostock, Tyskland. Foto: BERND WUSTNECK/ Denmark