Ortodoks: Fælles påskedato kan ikke fjerne splittelsen i kirken

Mange ortodokse vil sikkert være positive overfor ønsket om en fælles påskefejring, men de vil næppe tillægge det større betydning. Kristenheden bliver ikke forenet, fordi påsken fejres på samme dag, mener cand.scient.pol. Kristian Larsen

Ærkebiskoppen af Canterbury Justin Welby har foreslået, at der etableres en fælles dato for påskefejringen for alle kristne, hvilket han har drøftet med en række kirkelige overhoveder, heriblandt den ortodokse økumeniske patriark Bartholomæus.

Mange ortodokse kristne vil uden tvivl være skeptiske overfor bestræbelserne på at vedtage en sådan fælles dato. Det skyldes først og fremmest, at den ortodokse kirke forholder sig temmelig kompromisløst til beslutningerne på de syv økumeniske kirkesynoder fra år 325 - 787, hvor man på det første fastlagde metoden, med hvilken man skulle udregne datoen for påske.

Mange ortodokse vil sikkert være positive overfor ønsket om en fælles påskefejring, men næppe tillægge det større betydning. Kristenheden bliver ikke forenet, fordi påsken fejres på samme dag. Tværtimod vil spørgsmålet om datoen formentlig skabe splittelse indenfor den ortodokse kirke, hvilket ingen ortodokse ønsker. I den ortodokse kirke kan sådanne ændringer ikke dikteres ovenfra. De forudsætter almen accept.
 
En fælles dato for påskefejringen kan være en symbolsk gestus og et signal til kristenheden og resten af verden, men den ortodokse kirke ser ikke det kristne liv og de gudstjenestelige ritualer som bestående af symboler, der blot kommunikerer et budskab. Der er en dybde og indre sammenhæng i de kirkelige handlinger, som gør, at man ikke kan skrue på de enkelte dele, uden at skrue dem fra hinanden. Derfor tillægges dogmatiske spørgsmål stor betydning i den ortodokse kirke til stor undren i andre kristne miljøer, der ikke ser sig forbundet med oldkirkens tænkning.

I den tænkning har traditionen en central placering, og traditionen er fastholdelsen af kirkefædrenes og alle de helliges lære om Kristus og den hellige Treenighed. Derfor er idéen, om at den kristne tro bør tilpasses "nutiden", også fremmed for ortodokse, som snarere ser det den anden vej rundt.

Den økumeniske patriark Bartholomæus har i en periode haft en dialog med den romerske patriark Pave Frans, hvor man meget vel kan have udvekslet synspunkter om datoen for påskefejringen. I nogle ortodokse kredse er man meget kritisk overfor denne dialog med Paven, mens andre hilser den velkommen. Langt flertallet af ortodokse vil dog med sikkerhed modsætte sig, at den ortodokse kirke skulle tilpasse sig dogmatisk til den romerske kirke.

Historisk skete bruddet mellem pavekirken og den ortodokse kirke netop på grund af pavens dogmatiske krav - herunder kravet om overhøjhed. Spørgsmålet er derfor, hvor stor dogmatisk betydning ortodokse tillægger datoen for påskefejringen, og mit bud er, at man tillægger den stor betydning.

I dag er det sådan, at nogle ortodokse kirker følger den julianske kalender, mens andre følger en tilpasset udgave, der til forveksling ligner den gregorianske kalender. Det var planen, at man på "Det Hellige og Store Råd", der skal afholdes på Kreta til juni, blandt meget andet skulle drøfte spørgsmålet om en fælles kalender for hele den ortodokse kirke. På et møde i Geneve, der blev afsluttet den 28. januar, hvor en lang række patriarker og ærkebiskopper deltog, har man tilsyneladende fjernet punktet om en fælles kalender fra dagsordenen til sommerens rådsmøde. Det kan måske være en indikation på, at det bliver meget op ad bakke at indføre en fælles dato for påskefejringen.

Kristian Larsen er cand.scient.pol. og ortodoks kristen.