Omskærelse: Hvad med børns ret til at bestemme over egen krop?

Der er ingen grund til at tro, at danske børneorganisationer skulle være motiveret af andet end hensynet til børns trivsel og sundhed. Faktisk giver de fleste af dem udtryk for, at de respekterer den betydning, som drengeomskæring har for de minoriteter, der praktiserer den, skriver lektor Mikael Ankor som indspark i debatten om drengeomskærelse. Foto: Privat

Børns rettigheder og muligheden for at bestemme over egen krop og seksualitet fylder for lidt i debatten om drengeomskærelse, mener lektor og debattør Mikael Aktor

I debatten om en mindstealder for drengeomskæring på 18 år kommer spørgsmål om religionsfrihed og minoritetsrettigheder til at fylde meget. Eller det bliver en diskussion om helbredsmæssige skadevirkninger eller fordele. Det perspektiv, der handler om børns rettigheder, får sjældent den opmærksomhed, det fortjener.

Udgangspunktet er jo, at omskæring er en amputation af en rask del af barnets kønsorgan.

Det er et operativt indgreb uden helbredsmæssig begrundelse, som ikke desto mindre for resten af livet fratager barnet og den senere voksne mand den funktionalitet, som forhuden har. Derfor er der både lægeetiske og børnerettighedsmæssige hensyn at tage. Drengens kønsorgan tilhører drengen og den mand, han bliver. Ét er forældres naturlige ret og pligt til at sikre rutinemæssig hygiejne og terapeutisk begrundede operationer. Men irreversibel bortamputation af en rask del af barnets krop er i en klasse for sig.

Det børnerettighedsmæssige synspunkt er derfor, at en sådan operation ikke kan foretages, så længe barnet ikke er i stand til at give sit eget informerede samtykke. Det er det, der forstås ved barnets ret til kropslig integritet.

Ud over den kritik af drengeomskæring, der er rejst af lægelige organisationer som bl.a. Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægeforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab, er der derfor også blandt de store børneorganisationer udtalt enighed om det synspunkt, at drenges ret til selv at bestemme om de vil omskæres, skal have forrang for andre hensyn.

Således udtalte Børnerådet sammen med De Nordiske Børneombudsmænd i en fælleserklæring, at det er “grundlæggende at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om dette kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualer.”

Siden har Børnerådet sammen med Børns Vilkår og Red Barnet udsendt en egen fælleserklæring, hvor de argumenterer for, at “rituel omskæring af små drenge er et indgreb, der er i strid med FN’s Børnekonvention”, og at “der er tale om et indgreb uden medicinsk begrundelse, som man ikke bør udsætte mennesker for uden deres klare accept.”

Også Sex og Samfund har taget stilling til spørgsmålet til fordel for børnene. De nævner i deres holdningspapir om emnet specielt, at fjernelse af forhuden også udgør en “trussel mod barnets senere (seksuelle) trivsel” og dermed er en krænkelse af drengens og mandens seksuelle rettigheder.

I hvilken grad dette er tilfældet, er omdiskuteret, da den subjektive oplevelse er kompleks og påvirket af mange faktorer. Men faktuelt er der tale om, at oplevelsen af sex er en anden som omskåret, dvs. uden den del af oplevelsen der er udløst af forhudens tre væsentligste funktioner: som egen erogen zone, som beskyttelse af slimhinden på penishovedet og dets nerveender og som glidefunktion ved samleje og onani.

Ved drengeomskæring fratages drengene for altid valget, om hvorvidt de ønsker denne reduktion.

Herhjemme foretages drengeomskæring almindeligvis i spædbarnsalderen. Derfor berører diskussionen også sundhedsplejen og jordemødrene. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker fastholder med støtte i Børnekonventionen, “at barnets rettigheder, sundhed og trivsel skal være essensen i denne problematik, og at barnet aldersmæssigt skal være i stand til at tage et informeret valg før en rituel omskæring kan komme på tale.”

Senest har Jordemoderforeningen i juni 2015 taget stilling til spørgsmålet og udtaler at, “drenge, helt ligestillet med piger, har ret til ikke at blive underlagt kirurgiske indgreb, som ikke er medicinsk begrundet”. Foreningen finder derfor, “at denne rettighed skal betyde frihed for indgreb.”

Der er ingen grund til at tro, at disse børneorganisationer skulle være motiveret af andet end hensynet til børns trivsel og sundhed. Faktisk giver de fleste af dem udtryk for, at de respekterer den betydning, som drengeomskæring har for de minoriteter, der praktiserer den, og de opfordrer til dialog med disse mindretal. Men de ønsker samtidig, at dette sker i sammenhæng med et oplysende og lovforberedende arbejde. Ingen af disse tre – dialog, oplysning og lovgivning – kan stå alene. En beskyttelse mod omskæring må nødvendigvis involvere alle tre i samspil.

Sandheden er jo den, at når f.eks. Jordemoderforeningen taler om drenges ret til frihed for ikke-medicinsk begrundet kønskirurgi, så indebærer det, at denne ret må beskyttes gennem lovgivning. Ellers er der jo tale om en ret uden nogen som helst sikkerhed. Dialog f.eks. gør det ikke alene. For samtidig med at forsvarere for minoriteternes ret til omskæring mener, at en forandring skal komme indefra og ikke påtvinges udefra, begrunder de netop ritualet med, at det har været praktiseret i flere tusind år. På den måde kan forandringen jo have lange udsigter.

Mange omskårne mænd er udmærket tilfredse med at være blevet omskåret som små. Dog, flere og flere mænd tør tale om, at det ikke ubetinget er sådan. Nogle oplever nedsat følsomhed i penis. Enkelte oplever egentlige komplikationer af operationen. Grundlæggende er problemstillingen dog den, at valget for eller imod omskæring alene bør ligge hos dem, som operationen skal foretages på.

Drengeomskæring foretages jo under alle omstændigheder på forventet efterbevilling fra drengene selv. Ingen kan på forhånd vide, hvordan drengene og de mænd, de bliver, trives eller ikke trives med indgrebet, selv hvis de vokser op i familier, der holder de kulturelle og religiøse traditioner i live.

For børn er individer, der fremadrettet må have lov at følge deres egen vej. Dermed har de også rettigheder, der rækker ud over hvad mor og far eller andre voksne i deres miljø bestemmer for dem.

Mikael Aktor er lektor i religionshistorie, Syddansk Universitet, og næstformand i Intact Denmark – Forening mod børneomskæring