Den hellige uge

Påskenat går hele menigheden i procession ind i det mørke kirkerum, mens de hylder Kristus: "Kristus, verdens lys - kom lad os tilbede!" Foto: Arkivfoto

PÅSKE: Et stort krucifiks sættes foran alteret. Præsten lægger sig udstrakt på gulvet og tilbeder i stilhed den korsfæstede. Læs her om påskefejring i katolsk tradition!

Kirsten Kjærulff skriver om katolsk påskefejring.

"Katolsk" betyder "holistisk." Det kommer til udtryk i påskeugens liturgi, som sammenknytter tid og evighed, krop og sjæl i en genaktualisering af Jesu lidelse, død og opstandelse.

Hele påskens drama gennemleves fra palmesøndags festlige palmeprocession over skærtorsdagens og langfredagens dramatiske hændelser til opstandelsens jubel i den mørke nat, før det lysner påskemorgen.

Palmesøndag

Den hellige uge begynder Palmesøndag, hvor menigheden med palmegrene i hænderne går i procession ind i kirken, og følger Jesus på Hans indtog i Jerusalem, mens folkeskarerne synger: "Hosianna."

Skærtorsdag

Skærtorsdag aktualiserer man Jesu sidste aften med disciplene. I nogle kirker mindes man fodtvætningen: Præsten knæler ned foran nogle af mændene fra menigheden og vasker deres fødder, ligesom Jesus, der vaskede disciplenes fødder (jf. Joh. 13,4-11).
Højdepunktet er, når indstiftelsen af den helligenadver fejres: Jesu kærlighed og frelservilje er så stærk, at Han går ind i de offergaver, hvormed Han vil udtrykke den, brød og vin - hvorved de skifter væsen og forvandles til Ham selv, ikke fysisk, men metafysisk.

Derved bliver det historiske øjeblik også et evigt øjeblik: Det er levende virkelighed her og nu. Brødets og vinens fysiske skikkelser (smag, lugt, udseende) bevares som en lettilgængelig form, i hvilken Han kan være livets brød for dem, som tror.

Ved at spise Hans legeme og drikke Hans blod får Jesu disciple del i Hans fuldkomne kærlighed, så de kan elske hinanden, som Han har elsket dem (Joh 15,12).

Og Jesus giver apostlene befaling til at gentage den ublodige offerhandling i Nadversalen efter Ham, "til Hans ihukommelse," idet de gentager Hans ord over brød og vin; så ofte de gør det, har de Hans autoritet til at udvirke en forvandling. Han giver dem hermed delagtighed i sit præstedømme, for at de og deres efterfølgere kan frembære dette offer, indtil Han kommer igen.

Jesus indstifter hermed også det særlige præstedømme, for at Hans præster på Hans vegne kan påberåbe sig Hans forløsergerning over for Gud og nedkalde Hans nåde over os syndere.

Ved messens slutning bæres alterets sakramente ud af kirken og opbevares andetsteds til gudstjenesten lørdag nat. Nu er tabernaklet tomt. Den røde evighedslampe bliver slukket. Alle blomster tages bort. Nu er kirken tom og død – som en grav.

Langfredag

Langfredag er der ingen messe i den tomme mørke kirke, men i en gribende liturgi mindes Jesu lidelse og død: Liturgien falder i tre dele: Ordets gudstjeneste, hvor hele lidelseshistorien dramatiseres af tre personer: Præsten lægger stemme til Jesus, en fra menigheden læser evangelistens parti, en tredje læser de resterende personers ord (Pilatus og andre). Menigheden er folkemængden, der råber: "Korsfæst Ham".

Anden del af liturgien er korsets hyldning: Et stort krucifiks sættes foran alteret. Præsten lægger sig udstrakt på gulvet og tilbeder i stilhed den korsfæstede. Derefter går hele menigheden op og knæler for korset, kysser Jesu fødder og lægger en blomst, alt imens der synges "Hil dig Frelser og Forsoner." Sidste del er modtagelsen af den hellige kommunion.

Påskenat

Påskevigilien, påskenattens liturgi, begynder med, at der tændes et bål i ude i den mørke nat (symbol på det nye liv). Præsten velsigner ilden, årets store påskelys tændes ved bålet, og menigheden går nu i procession ind i det mørke kirkerum, mens de hylder Kristus: "Kristus, verdens lys – kom lad os tilbede!" Derefter får alle i menigheden deres kerter tændt ved påskelyset, indtil hele kirkerummet ligger badet i opstandelsens lys.

Nu synger præsten den store påskelovsang, og derefter følger op til syv bibellæsninger, som indeholder de vigtigste begivenheder fra verdens skabelse, over jødernes udfrielse af Ægypten til Kristi opstandelse. Så følger Gloria, englenes lovsang, hvorunder der ringes med kirkens klokker. Efter Evangeliet og prædikenen indvies dåbsvandet, dåbsløfterne fornyes, og der foretages evt. dåb (praksis fra Oldkirken). Den højtidelige messe slutter med Kommunionen og velsignelsen.