Den sidste i rækken

Ifølge islam var Adam var det første menneske, der blev udvalgt til at videregive Guds ord, skriver Aminah Tønnsen.

Ifølge islam er profeten Muhammed "profeternes segl" efter ham kommer der ikke flere profeter. Kommentar af Aminah Tønnsen

Inden for islam er troen på Gud uløseligt forbundet med troen på de profeter og sendebud, som Gud op igennem tiderne har udvalgt til at forkynde Sit budskab iblandt mennesker.

Adam var det første menneske, der blev udvalgt til at videregive Guds ord. Efter ham udvalgte Gud utallige profeter til at videreføre opgaven, og de indgik alle en pagt med Gud om at viderebringe Hans vejledning uden at ændre den mindste smule på de åbenbaringer, som ærkeenglen Gabriel overbragte dem på Guds vegne.

Femogtyve profeter nævnes ved navn i Koranen: Der er beretninger af varierende længde om Adam, Noa, Abraham, Lot, Ismael, Isak, Jakob, Josef, Moses, Aron, Samuel, Elias, Jonas, Job, Zakarias, Johannes, Jesus og Muhammed. Elisa, Enok og Ezekiel nævnes kun ganske kort. Salih, Hud, Shuaib og Lukman har ingen paralleller i Bibelen.

Utallige andre profeter har virket, uden at de dog nævnes eksplicit i Koranen. Alle profeter var ud af samme slægt og tilhørte samme fællesskab (umma). Derfor skal man som muslim tro på dem alle uden undtagelse.

Skønt udvalgt til en meget speciel og ansvarsfuld opgave var alle profeter mennesker det gælder også Jesus og Muhammed. Profeterne skulle viderebringe Guds ord og vejledning til deres eget folk, hvis sprog, traditioner og levevis de kendte ud og ind. Profeterne er blevet udvalgt for deres menneskelige egenskaber og fremhæves som eksempler til efterfølgelse (hvilket af nogle opfattes som en opfordring til efterlignelse).

Profeterne skulle fortælle menneskene om den ene sande gud og fordømme alle former for afgudsdyrkelse. De skulle advare menneskene om dommedagens komme og om paradisets lyksaligheder, og de skulle klargøre for menneskene, hvorledes de skulle tjene Gud ved at tjene skabelsen.

Profeten Muhammed blev endvidere i den allerførste åbenbaring opfordret til at sørge for, at budskabet blev bevaret for eftertiden: menneskene skulle "bruge pennen". Derfor pointeres det igen og igen, at koranen er et budskab til menneskeheden - gyldigt til alle tider og under alle omstændigheder.

Alle profeter har prædiket det samme budskab, og ingen bør fremhæves for andre. Det eneste, der adskiller profeten Muhammed fra tidligere profeter er, at han er den sidste i rækken, han er profeternes segl (khâtim an-nabiyîn). Efter ham kommer der ikke flere profeter. Derfor vil enhver tale om nulevende profeter fluks blive fejet af bordet.

Mange troende muslimer vil imidlertid mene, at Gud på uforklarlig vis - taler til dem, inspirerer dem, vejleder dem eller besvarer deres bønner uden at dette dog på nogen måde kan sammenlignes med de åbenbaringer, profeter har modtaget op igennem tiderne.

I slutningen af 1800-tallet opstod der imidlertid i Indien en bevægelse, hvis grundlægger Mirza Ghulam Ahmad hævdede at have fået åbenbaringer fra Gud. En intern strid om Mirza Ghulam Ahmads status splittede i 1914 bevægelsen i to: ahmadiyya og qadiyyani. Bevægelsens skrifter giver derfor skiftende og ind i mellem ret diffuse - forklaringer på Mirza Ghulam Ahmads status, og han benævnes som den forjættede messias (mahdi), en genspejling af profeten Muhammed, kalif ja sågar profet. Derfor betragtes bevægelsen af mange muslimer som kættersk.

Aminah Tønnsen, er muslim, forfatter og foredragsholder