"Denne verden er som en forhal til den kommende verden"

Når det kommer til indsigt i Den Kommende Verden, så bedragede de lærde ikke sig selv med speciel indsigt, men erkendte, at den viden er forbeholdt Gud alene, skriver jøde Peter Kaltoft Foto: Privatfoto

I jødedommen er der en klar forestilling om sjælens evighed, om genopstandelse, om en kommende verden samt om en dommens Dag, skriver den jødiske studerende Peter Kaltoft

"Denne verden er som en forhal til den Kommende Verden; forbered dig selv i forhallen, så du kan blive tilladt at indtræde i festhallen."

Sådan står der skrevet i Mishnah, et udsagn tilskrevet R. Yaaqov, ZL. Denne verden er kun en forberedelse på, hvad der vil komme, hvad der kaldes Olam HaBa, Den Kommende Verden.

LÆS OGSÅ: Det siger verdens religioner om livet efter døden

Hvad er Den Kommende Verden?
Den kommende verden kan bedst finde sit modsvar i kristendommens og islams forestilling om Paradis, og så alligevel ikke.

Hvor jødiske lærde har en bred enighed om denne verden, kan vi finde forskellige teorier om Den Kommende Verden.

Alene i Talmud ser vi forskellige forestillinger om livet efter dette liv. Nogle af de lærde så De Messianske Tider og Den Kommende Verden som én og samme ting, men majoriteten så dem dog som to adskilte perioder.

Genopstandelsen er central
Uanset hvad er der en klar holdning om, at der vil være en genopstandelse, hvilket også er formuleret i De Tretten Trosartikler, formuleret af den store jødiske tænker, Maimonides (eller RaMBaM, som han er kendt som i jødisk kontekst) hvilket vil forekomme, når den ventede Messias kommer.

Denne forestilling om genopstandelse er så central, at de lærde fastslog, at han, som benægter opstandelsen, ikke selv vil genopstå.

Spørgsmålet vil muligvis blive rejst om, hvem der vil genopstå, hvem der har en plads i Den Kommende Verden. Som udgangspunkt vil alle, der tror og holder sig til Gud, opleve genopstandelsen, men der er naturligvis, fristes man til at sige altid undtagelser.

LÆS OGSÅ: Tror jøder på himlen?

Nogle vil genopstå, andre ikke
I en mishnah (et dekret i den nu nedskrevne Mundtlige Overlevering) diskuteres det, hvem der vil og ikke vil opleve Den Kommende Verden:

"Hele Israel har del i den Kommende Verden, som det står skrevet: Og dit folk er alle retfærdige, de skal arve landet til evig tid.."

At hele Israel skal opleve Den Kommende Verden er udgangspunktet, men kort efter diskuteres det, hvem der ikke vil opleve Den Kommende Verden; nemlig de, der benægter genopstandelsen, det at Torahen er fra Himlen, og epikuros.

Dette sidste skal tolkes som en, der følger filosoffens Epikuros' lære, eller en person, der opfører sig respektløst; hvis ikke en blanding af de to, som Maimonides forstod det.

Til disse undtagelser blev der tilføjet andre; den der læser "ydre" bøger (det vil sige ikke-jødiske bøger), den der hvisker over et sår, altså udfører magi, eller en, der udtaler Guds Hellige Navn.

Der er længere diskussioner om, hvordan ydre bøger skal forstås og med forskellige resultater. Nogle lærde påpeger, at det er bøger, der minder så meget om bøgerne fra den jødiske bibel, at den almindelige jøde kunne tage dem for være et helligt skrift, såsom Ben Sirah, mens det at læse senere skrifter ville være som at "læse et brev." Der er også forskelle i, hvilke manuskripter der læses, således at nogle versioner læser "kætterske bøger" eller "saddukæiske bøger."

Når det kommer til ikke-jøden, så er den generelle holdning, at enhver, der har levet et retfærdigt liv, han eller hun vil også opleve Den Kommende Verden, omend der er folkeslag, der vil blive dømt som folkeslag.

Kun Gud har viden om livet efter døden
Det er dog vigtigt at påpege, at når vi taler om denne slags forestillinger, så skal rabbinernes tanker kun tages for vejledende, omend der er visse doktriner, som blandt andet de nævnte Tretten Trosartikler, der anses som autoritative.

Det bør påpeges, at når det kommer til indsigt i Den Kommende Verden, så bedrog de lærde ikke sig selv med speciel indsigt, men erkendte, at den viden er forbeholdt Gud alene.

Og selvom der har været mange forestillinger om det, så er det stadig primært forestillinger. Hvad jeg har gengivet her, er, hvad man kan kalde "kvalificerede gæt" inden for den jødisk-rabbinske tradition.

Sikkert er det dog, at der i jødedommen er en klar forestilling om sjælens evighed, om genopstandelse, om en Kommende Verden samt om en Dommens Dag.

Og som ortodoks jøde deler jeg, i hvert fald til en vis grad, selv disse forestillinger.

Peter Kaltoft
Ortodoks jøde, blogger og kandidatstuderende i hebraiske studier