"Der bør være en klar skelnen mellem tradition og mission"

Grænsen går, når man prædiker eller velsigner børn, der ikke selv kan tage stilling til dets indhold og mening, skriver imam Naveed Baig

Min egne børn har tidligere med deres institutioner (børnehave og folkeskole) været i kirke i december måned. Dog har det (så vidt jeg ved) ikke været til en gudstjeneste, men for at se kirken, juletræets pynt og møde præsten.

Forældrene skal bestemme, om børnene må komme i kirken
Hvis det havde været en gudstjeneste, ville jeg mene, at de var for små til at være med i en religiøs ceremoni, som de ikke kender og bekender sig til. Her skelner jeg mellem tradition og konfession.

Det er forældrene, der skal bestemme, om deres børn må komme i kirke. Men det skal ikke betyde, at de børn, der har en kristen baggrund, skal frarøves muligheden. Det må være op til den enkelte institution og dens ledelse at afgøre, hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Der er mange måder at fortælle om julen og dens traditioner på. Det har man cirka 20 dage til! Der bliver dekoreret, tegnet, klippet og klistret, sunget, spist og ikke mindst fortalt julehistorier i december på de forskellige børneinstitutioner.

Det er vigtigt for den form for oplevelser, der fortæller om den danske, kristne tradition, uden at muslimske forældre føler sig utilpasse, fordi der ikke er nok klarhed omkring den skelnen mellem kultur/tradition og det missionerende (som nogle forældre opfatter det, som når man tager dem med til kirke)

Alle religioner bør inkluderes
Men det må også kunne vendes om til andre trosretninger og deres traditioner, så alle føler sig inkluderet. Det er derfor, at jeg mener, at vi i Danmark har brug for en overordnet religionspolitik (selvom detaljerne af udførelsen må ligge hos de enkelte institutioner) for det offentlige rum. Ellers vil der i fremtiden komme lignende reaktioner. Det er på tide at skabe en klarhed omkring emnet.

Man kunne (hvis der var overvejende muslimske og kristne børn) eventuelt besøge kirken og moskéen lige efter hinanden for at give børnene en smag på hinandens traditioner uden nogen form for aktiv inddragelse som ved velsignelser, nadver eller fredagsbøn, snarere som et slags studiebesøg eller en udflugt. Men det kræver samarbejde og tillid mellem institutioner og de gejstlige, men også mellem for eksempel de kristne og muslimske gejstlige indbyrdes.

Grænsen går, når man prædiker eller velsigner børn, der ikke selv kan tage stilling til dets indhold og mening.

Naveed Baig, hospitalsimam, næstformand i islamisk-kristent studiecenter og panelist på religion.dk