Derfor bør kristne kende de jødiske efterårsfester

Sammenhængen mellem den gamle pagts festkalender og Jesu liv og gerning er helt afgørende for forståelsen af Det Nye Testamente. Jesus dør som den nye pagts påskelam, under en jødisk påske, og opfylder dermed en ny "udgang" (Luk 9,31), nemlig fra syndens og dødens slaveri, sådan at den nye pagt kan træde i kraft, netop på en pinsedag, ved Helligåndens komme, fortæller sognepræst Jan Holm Mortensen. På billedet ses hornblæsning ved Grædemuren 3. september 2013 ved indledningen af det jødiske nytår, Rosh Hashana Foto: AMMAR AWAD Denmark

Uden kendskab til efterårets jødiske fester, er der mange væsentlige betydnings-sammenhænge i Det Nye Testamente, som vi slet ikke får øje på, mener sognepræst Jan Holm Mortensen

Jul, påske og pinse er de tre bærende elementer i det kirkeår, vi har arvet. De tre højtider knytter sig til de afgørende frelseshistoriske begivenheder i forbindelse med Jesu liv: Jesu fødsel, Jesu død og opstandelse, Helligåndens komme. Så langt, så godt.

LÆS OGSÅ:
Derfor bør kristne kende den jødiske påske

Nu har julen som højtid en særlig historie, men når det gælder påske og pinse, skal man ikke have læst ret langt i Det Nye Testamente, før man opdager, at disse højtider ikke bare er opstået til minde om Jesus. De havde allerede et frelseshistorisk indhold på Jesu tid de var jødiske højtider til minde om Sinaj-pagtens store frelseshistoriske begivenheder for Israels folk.

Gud havde udfriet sit folk fra slaveri i Egypten (påske), sluttet pagt med det ved Sinaj bjerg (pinse) og ledt det gennem ørkenen til det forjættede land (løvhyttefesten).

Den jødiske festkalender er væsentlig
Og her ligger nogle dybe tråde mellem Det Gamle Testamente og Det Nye. Pointen i Det Nye Testamente er netop, at den gamle pagt pegede frem mod Jesus, den længe ventede Messias, der skulle opfylde den gamle pagts løfter. Den gamle pagts frelseshistorie og institutioner var selv skygger af den virkelighed, der skulle komme med ham (Hebr. 8).

Derfor er sammenhængen mellem den gamle pagts festkalender og Jesu liv og gerning helt afgørende for forståelsen af Det Nye Testamente.

Jesus opfyldte festernes formål

Jesus dør som den nye pagts påskelam, under en jødisk påske, og opfylder dermed en ny udgang (Luk 9,31), nemlig fra syndens og dødens slaveri, sådan at den nye pagt kan træde i kraft, netop på en pinsedag, ved Helligåndens komme. Sådan går bevægelsen i begge pagter fra frelsens basis til frelsens proces skygge/løfte samsvarer med virkelighed/opfyldelse.

LÆS OGSÅ:
Overrabbiner: Det jødiske nytår er en god anledning til eftertanke

Med pinsen slutter vores festkalender, men den gamle pagts festkalender fortsatte ganske som jødernes stadig gør. I den gamle pagt fejrede man tre store valfartsfester: påske, pinse og løvhyttefest. Og løvhyttefesten var klimaks. Den startede ved fuldmåne i den syvende måned (den 15. Tishri). Tallet syv er ikke tilfældigt. Den syvende måned er sabbatsmåneden hvilens måned, frelsens måned.

Vi kristne venter stadig på Løvhyttefesten
Når vi traditionelt ikke har fejret løvhyttefesten i det kristne kirkeår, hænger det netop sammen med dette faktum. Det er festen, der endnu ikke er endeligt opfyldt, sådan som påske og pinse blev det, i og med Jesu liv og virke. Det er festen, vi stadig venter på.

Der ligger med andre ord en pointe i, at vi fejrer festkalenderens basis og proces, men ikke dens mål. Men det er unægtelig en pointe, der er svær at fange, hvis vi har glemt, at vi ikke fejrer den og hvorfor...

LÆS OGSÅ
: De fem vigtigste ting at vide om det jødiske nytår

Nu fanger vi ganske vist frelsens mål, Jesu andet komme op på anden vis i kirkeåret, ikke mindst i adventstiden, men uden kendskab til efterårets jødiske fester, er der mange væsentlige betydnings-sammenhænge i Det Nye Testamente, som vi slet ikke får øje på. Det Nye Testamente forholder sig nemlig til hele den jødiske festkalender som baggrund for evangeliet om Jesus, Messias.

Derfor bør vi som kristne kende noget til løvhyttefesten og dens to satellitfester, hornblæsningsfesten (det jødiske nytår, red.) og den store forsoningsdag. De er en del af vores rige bibelske arv.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om Yom Kippur

Jan Mortensen er sognepræst og tidligere dansk præst i Jerusalem.

Dette er den første af tre artikler om de jødiske fester i kristent perspektiv. I morgen følger en artikel om det jødiske nytår og forsoningsdagen Yom Kippur. I 2013 falder Yom Kippur på den 14. september.