Muslim: Det bedste er Dronningens styrke og formfuldendte dansk
Jeg elsker at høre Dronningen afslutte sin nytårstale med ”Gud bevare Danmark”. Disse tre ord minder mig om, at der også i Danmark er plads til en officiel tilkendegivelse af Guds almægtige muligheder, skriver muslimske Safia Aoude
Som udgangspunkt siger begrebet ”kongelig” mig intet, da jeg forbinder kongelighed med Gud og ikke med verdslige skabninger. I den centrale islamiske bøn al-Fatiha bedes der til ”Menneskehedens Konge”, og det er som bekendt Allah (Gud). Royal i praktisk forstand er jeg derfor ikke ligefrem, men personligt synes jeg at Dronning Margrethe II er en pragtfuld kvinde.
Hun repræsenterer Danmark med sin personlighed meget bedre end mange af Danmarks politikere. Jeg er dog en smule misundelig på hende, for hun betaler hverken skat eller skal bekymre sig om den politiske situation i Danmark, og så har man jo tid og plads til at gøre en masse andre spændende ting; f.eks. at rejse. Det er en hobby, som jeg gavmildt deler med Dronningen.
Når Danmark med jævne mellemrum bliver sovset ind i for meget jantelov og politisk pjat, kan jeg ligesom Dronningen godt finde på at smutte udenbys, klæde mig fint på og køre i åbne biler uden at bekymre mig om proletariatets holdning til dette.
Der er dog nogle småting hos Dronning Marghethe, som jeg tit tænker på burde være anderledes. Jeg har nemlig meget ondt af hende, fordi hun som dansk statsoverhovedet er bundet fast i Grundlovens paragraf 5 og 6. Tænk at være tvunget til at tro på en religion, som loven forskriver!
Det må være personligt belastende for Dronningen ikke at kunne vælge tro og bo helt frit uden at miste tronen! I frihedens navn må der en grundlovsændring eller to til, så også Dronningen kan konvertere til en anden religion, eksempelvis islam, hvis hun ønsker dette. Paragraf 6 er en utidssvarende klausul i en moderne tid, hvor tro ikke mere bør være bundet af geografi og styreform.
I mit univers er religion og kultur dynamiske paradigmer, og ideen om kristendommen som statsreligion, hvor statsoverhovedet også fungerer som kirkens overhoved, virker på mig som noget, der hører den europæiske middelalder til. Staten bør ikke lovgive om borgernes – ej heller statslederens – religion.
Det bedste ved Dronning Margrethe, synes jeg, er hendes fine manerer og hendes formfuldendte danske sprog. Selv nogle af Danmarks mest nationalsindede politikere kunne lære at tale et meget bedre dansk blot ved at lytte til Dronningen.
I det hele taget virker Dronning Margrethe på mig som en klog og stærk kvinde, der ikke lader sig drive rundt i manegen af det folk, som hun er statsoverhovedet for. Hun har sans for både praktisk og åndelig æstetik, og jeg lytter gerne til hendes nytårstaler hvert år, hvis jeg har tid til det, og jeg elsker at høre hende afslutte med ”Gud bevare Danmark”.
Disse tre ord fra Dronningen minder mig om, at ikke alle danskere og ikke alle danske statslige institutioner er lige religionsforskrækkede, men at der også er plads til en officiel tilkendegivelse af Guds almægtige muligheder som et alternativ til den politiske dagsorden.
Safia Aoude er uddannet cand.jur. og har taget kurser i islam, Mellemøstens historie og samfundsforhold. Hun er panelist på religion.dk, hvor hun svarer på spørgsmål om og skriver indlæg om islam og personlig tro.