- Det er for nemt at være grådig

Grådighed har vundet over ydmygheden for Gud og hans skaberværk. De forskellige trossamfund burde gøre mere for klima- og miljøspørgsmålet, mener muslimske Aminah Tønnsen

Jeg er vokset op med forældre, der mærket af krigsårenes afsavn - var meget bevidste om at værne om de ressourcer, vi havde til rådighed.

Genbrugstanken var en helt naturlig del af dagligdagen, og vi har lige så længe jeg kan huske været selvforsynende med frugt og grønt. På et tidspunkt gik vi over til at dyrke vore haver uden kunstgødning, og vi fik flere kompostbunker i baghaven.

Derfor er det ikke så underligt, at jeg, da jeg i begyndelsen af firserne læste Koranen første gang, faldt over de mange udsagn om naturbevarelse, som findes rundt omkring i teksten.

Koranen advarer om rovdrift
Jeg blev fascineret af Koranens advarsler om, hvad der vil ske, hvis mennesket i sin uforstand driver rovdrift på naturens ressourcer: Jorden vil tørre ud, regn og drikkevand fordærves, træ bliver en mangelvare, og grundvandet synker. Og det viste sig jo, som årene gik, at der var god ræson i advarslen.

Det undrede mig dog, at jeg stort set ikke kunne finde noget skriftligt om emnet, når det nu var så tydeligt beskrevet i Koranen.

Mennesket er Guds stedfortræder
Mennesket er kun en lille brik i Guds storslåede skaberværk (Koranen 40:57), men er ikke desto mindre det eneste væsen, Gud har givet fornuft og intellekt og dermed mulighed for at skelne mellem godt og ondt og for at træffe valg i tilværelsen.

Derfor er mennesket blevet betroet en ganske særlig opgave: Det er skabt til at tjene/tilbede Gud ved at tjene/drage omsorg for alt det, Gud har skabt:

Han har gjort jer til Sin arving og stedfortræder (khalîfa) på jorden - generation efter generation, og Han har ophøjet nogle af jer i rang over andre for at prøve jer i de gaver, Han har givet jer. (6:165)

Og Han har underlagt jer alt, hvad der er i himlene og på jorden som en gave fra Ham. I dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (45:13)

Vores opgave er Guds tillidserklæring
Mennesket skal forvalte skabelsen med ydmyghed, for det er hverken i stand til at kløve jorden eller nå de højeste tinder" (17:37).

Opgaven som Guds stedfortræder er en tillidserklæring fra Gud og en forsikring om, at hver enkelt af os har evner og muligheder, som vi kan udvikle og udfolde til gavn for os selv og for almenvellet - hvis vi selv vil det:

Gud vil visselig aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv. (13:11)

Skabelsen er mangfoldig
Der er i Koranen utallige henvisninger til skabelsens mangfoldighed:

Gud har skabt forskellige stammer, nationer, menneskeracer og forskellige sprog (49:13, 30:22). At tage ét liv er som at ihjelslå hele menneskeheden (5:35, 17:33).

Beretningen om Noah viser med al tydelighed vigtigheden af at bevare de forskellige dyrearter (11:25-49), og Koranen minder om den nytte, menneskene har af dyrene: Dyrehuder skaffer tag over hovedet, dyrenes uld giver varme, dyrenes kød giver føde.

Dyrene tjener som transportmiddel, de bærer tunge byrder og er en pryd for øjet. Bierne giver honning, kvæget giver mælk osv. Vansiring af dyr betegnes som satans værk" (4:118-119). Menneskene skal helt generelt vise omsorg for dem i deres varetægt (76:8-10).

Utallige passager i Koranen minder os om naturens vidundere og den nytte, vi kan drage af dem: Nat og dag, sol og måne hjælper os til at tælle tiden og orientere os (6:96-97). Sol og regn giver afgrøder til mennesker og dyr (5:99). Have og floder fungerer som transportveje (14:32) og fødekilde (16:14) osv. Menneskene vil aldrig være i stand til at opremse eller tælle Guds gaver (16:18).

Koranen advarer mod rovdrift på naturen
Og minsandten om Koranen ikke opfordrer menneskene til ikke at ødelægge den orden og balance, som Gud har skabt alting i (55:7-8). Driver vi i vores hovmod rovdrift på naturens ressourcer, risikerer vi, at jorden tørrer ud (56:63-67), at regn og drikkevand fordærves (56:68-70), at træ bliver en mangelvare (56:71-73), og at grundvandet synker (67:30).

Og sidst, men ikke mindst: Gud elsker ikke de ødsle (6:141). En virkelig øjenåbner for den bevidst troende!

Hvor er muslimerne i miljødebatten?
På denne baggrund kan det synes uforståeligt, at der ikke er flere muslimer, der er optaget af miljø-spørgsmål. Nuvel, nogle muslimer (primært dog minoritets-muslimer bosat i Vesten) diskuterer dyrevelfærd i forbindelse med halal-slagtning. For hvad nytter det med alskens regler for human slagtning, hvis dyret har haft en kummerlig tilværelse indtil da?

Islamic Foundation for Ecology and Environmental Sciences (ifees) i Birmingham har siden 2006 udgivet bladet ecoIslam med artikler om klimaforandring, naturbevarelse, dyreværn, genbrug osv. Her kan man også læse, at man i Indonesien har udstedt fatwaer, der forbyder afbrænding af skov- og græsarealer samt skovning og minedrift, og at fortjeneste fra disse erhverv er erklæret haram.

De hjemlige Muslimer i Dialog indledte i foråret en kampagne under mottoet Tør du tage ansvar? For dig selv, for andre, for dit miljø?. På aktionsdagen den 28. marts ville man helt konkret skaffe Danmark af med noget af alt det affald, der ligge og flyder på cykelstier, eller er blevet smidt ved siden af affaldscontaineren i gården. En spæd begyndelse i den rigtige retning.

Verdens fattige har ikke overskud til klimadiskussioner
De miljø-konferencer, der er afholdt i de seneste 15-20 år, har henvendt sig til eliten, de højtuddannede og velbjærgede. Det samme gælder de udmærkede bøger og artikler, der er skrevet om miljø, økologi, naturbevarelse og dyreværn.

Langt de fleste af verdens muslimer lever imidlertid i fattigdom og undertrykkelse, hvor den primære bekymring og kamp gælder det daglige brød, uddannelse, arbejde og personlig frihed, ligesom mange minoritets-muslimer lider under marginalisering og diskrimination.

Alle basale behov og rettigheder må være indfriet, før man har overskud til at bekymre sig om de mere langsigtede spørgsmål som miljø og klima.

Det lange seje træk skal tages i fællesskab
Danmark mistede sin uskyld, da politikerne vedtog rentefradragsretten, for dermed opfordrede de direkte borgerne til at leve over evne, til at stifte gæld. Mogens Glistrup beviste, at man kunne køre på frihjul og helt slippe for at bidrage til velfærdssamfundet.

Man kan i dag fuldt lovligt lade sig styre af grådighed og nyde uden at skulle yde tilsvarende. Grådighed og nemme, kortsigtede løsninger har vundet over ydmygheden for Gud og Hans skaberværk. De kortsigtede løsninger er en trussel imod verden, imod livet.

De forskellige trossamfund burde være langt mere om sig for internt at bevidstgøre deres medlemmer i klima- og miljøspørgsmål og opfordre dem til at tænke og handle langsigtet og bæredygtigt; men det lange, seje træk skal tages af befolkningen i fællesskab og uden indblanding af religiøse argumenter.

Litteratur:

Ahmad von Denffer: Islam und Umwelt. München 1993.

Fazlun Khalid & Joanne OBrien (ed.): Islam and Ecology. London 1992.

Amina Muhammad Nasir: Islam and the Protection of the Environment.

Environmental Protection in Islam. A General Introduction. 2006.

Aminah Tønnsen er muslimsk forfatter og foredragsholder.