"Det er risikabelt, men nødvendigt at døbe asylansøgere"

Dåben er et sakramente, vi skal være meget påpasselige med at forholde noget menneske, som alvorligt ønsker at modtage det, skriver indvandrerpræst i Apostelkirken, Niels Nymann Eriksen. Foto: Rune Evensen

Det ville være ukristeligt at nægte at døbe muslimske asylansøgere, der ønsker at konvertere til kristendom, skriver indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen

Er det forsvarligt at døbe asylansøgere som kommer fra lande hvor der er forfølgelse af konvertitter? Dette spørgsmål følger i hælene på de sidste par ugers opmærksomhed omkring vilkårene for muslimske konvertitter fra Iran og Afghanistan, både som asylansøgere her i landet og i deres hjemland.

Underretningen om den iranske præst Yousef Nadarkhanis dødsdom på grund af frafald fra islam taler sit eget dystre sprog om spørgsmålets alvor.

Vi kan ikke afvise at døbe asylansøgere
Ville det ikke være mest tjenligt både for dem og for det danske samfund, hvis konverteringsprocessen og asylansøgningsprocessen blev adskilt? Dels kan en sådan dåb være en komplicerende faktor i udlændingemyndighedernes sagsbehandling, dels er der en reel risiko for, at dåben vil gøre en fremtid i hjemlandet efter en eventuel hjemsendelse farefuld og uudholdelig.

Når jeg mener, at vi som kristen kirke ikke kan nægte asylansøgere dåb, er det først og fremmest med den teologiske begrundelse, at dåben er et sakramente, vi skal være meget påpasselige med at forholde noget menneske, som alvorligt ønsker at modtage det.

I Apostelkirken er der i løbet af de sidste 5 år døbt omkring 15 asylansøgere med muslimsk baggrund. De fleste af dem har allerede i deres hjemland haft en skjult kristen praksis, som de ønsker at stadfæste gennem dåben.

Konverteringen er i disse tilfælde ofte en del af asylmotivet. Det ville være hensynsløst og ukristeligt at sige til disse mennesker, at de måtte vente med at blive døbt, til de eventuelt havde opnået asyl.

Men der er også asylansøgere, som først er kommet til kristen tro, efter at de har forladt deres hjemland. De vil typisk være i en meget vanskeligere situation, idet asylmyndighederne vil være tilbøjelige til at mene, at deres konvertering er en del af en strategi for at opnå asyl.

Og der vil således være en væsentlig risiko for, at de ender med et afslag og en tilbagesendelse. Disse sager kræver en særlig omhu og forsigtighed. Der har været tilfælde, hvor jeg har afvist dåb med henvisning til, at der ikke var mulighed for at foretage en tilstrækkelig dåbsundervisning.

Oplæring går forud for dåb
Men i tilfælde, hvor der har været en vilje til at gå ind i et længerevarende dåbsforløb og til at blive en del af den lokale kirke har jeg døbt asylansøgerne, idet jeg har fulgt den vejledning for dåb af muslimske asylansøgere, som blev udarbejdet af Folkekirke og Religionsmøde i 2007, og som anbefales alle medlemsorganisationer af Danske Kirkers Råd.

Heri anbefales det blandt andet, "at præsten og menigheden sørger for, at asylansøgeren forud for sin dåb har været i nær kontakt med kirken (i Danmark og eventuelt i et andet land) i en længere periode og har fået en grundig dåbsforberedelse af flere måneders varighed."

Ligeledes opfordres der til, at man i oplæringen lægger vægt på at fortælle om de konsekvenser, en konvertering har for en eventuel hjemsendelse, samtidig med, at man gør det klart, at det langt fra er givet, at det at blive døbt vil få nogen afgørende betydning i bedømmelsen af deres asylsag.

Hvordan kan man sikre sig, at dåben ikke bliver misbrugt som genvej til at opnå asyl? Det kan vi strengt taget ikke. Den usikkerhed er et vilkår for en kirke i mission.

Er vi klar til at tage imod vore nye kristne søskende?
Evangeliet er først blevet forkyndt i sandhed, når det er blevet forkyndt på en sådan måde, at det kan misbruges. Men der er muligheder for at sikre, at konverteringsprocessen har en vis tyngde ved at lade den strække sig over nogen tid og sørge for, at der bliver en grunding indføring i den kristne tro.

Det spørgsmål, som står tilbage som det mest bekymrende, er for mig at se ikke, om der er asylansøgere, der vil misbruge folkekirken, men om vi som folkekirke er klædt på til at tage imod vore nye kristne søskende, som ofte står tilbage uden andet fællesskab end det, som deres nye menighed kan give dem.

Niels Nymann Eriksen
Sogne - og indvandrerpræst i Apostelkirken i København