"Det er synd og skam, at danskere ikke faster"

Ved at faste opnår man spirituel vækst og fysisk selvkontrol, skriver talsperson for Islamisk Trossamfund Bettina Meisner

Vi er trådt ind i den kristne fastetid, som markerer de fyrre dage før påsken, hvor Jesus plejede at faste. Og de praktiserende muslimer kan fuldt ud stille sig bag profeten Jesus' ord, da han udtalte:

"Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund."

LÆS OGSÅ: Sognepræst: Faste er en panikhandling

Hvorfor ikke følge Jesu råd?
Det er både synd og skam, at vi danskere ikke i højere grad gør faste til en central begivenhed i vores liv, med de fordele, der følger i kølvandet på en sådan praksis.

Det er synd, at vi som følge af sekularisering og moderne udvikling ikke i højere grad praktiserer Jesu bibelske råd. Hvorfor ikke tilvælge den råstyrke, guddommelig faste kan belønne den menneskelige krop og sind med?

Den indre vildhest er løbet løbsk
Den enkelte af os kan med fordel lære at tæmme den indre vildhest gennem faste og forvandle den til en veldresseret og velfungerende dansk varmblodshest.

For er den indre vildhest først løbet løbsk, kan det have fatale konsekvenser for den enkelte. For mange er den allerede løbet løbsk, og det skyldes blandt andet, at vi lever i en tid, hvor to idéer opretholdes og fremmes i medierne:

Der findes mange gode grunde til at faste
Forventningen om øjeblikkelig tilfredsstillelse og tanken om, at jo materielt rigere vi er, jo mere magt vi har, jo lykkeligere bliver vi. Idéen om den stærkestes overlevelse bruges af og til for at retfærdiggøre ødelæggelsen af de svage.

Overspisning er desværre blevet et temmelig udbredt fænomen, mange prøver at holde smerten ved livet nede ved at dulme svære følelser med mad i store mængder. Modsat lider et stigende antal af anoreksi. Anorektikeren prøver typisk at dulme sine sorger ved at lade være med at spise. Sulten, vægttabet, kalorieudregningen, motionen bliver dermed det centrale i livet.

Spørgsmålet, om vi i Danmark lever for at spise eller spiser for at leve, er måske ikke så nemt at svare på?

Ustandseligt taler vi om stress og udbrændthed på arbejdspladsen, stresshåndtering og stresspolitik samt angst, depression og antidepressive midler. Også ludomani, en besættelse af tanken om, at den store gevinst er lige om hjørnet, og en stræben efter at vinde det tabte tilbage er endnu et syndrom, der fylder megeti danskernes hverdag.

Man kan ikke nødvendigvis skrabe sig til lykke. Alt sammen symptomer på, at det moderne menneske mangler selvkontrol og spirituel disciplinering. Løsningen er at genskabe forbindelsen til den Almægtige, skaberen af alt i og uden for vores selv.

Det gode budskab i denne sammenhæng er, at den muslimske faste kan kurere overspisning, livssmerter, angst, stress, ludomani og manglende udholdenhed.

Faste bringer os tættere på Gud
I den muslimske faste, som blandt andet foregår i måneden Ramadan, er formålet gennem afståelse fra mad, drikke og seksuelle lyster at komme tættere på Gud ved bøn, Koranlæsning og andre spirituelle gerninger.

LÆS OGSÅ: Faste findes i alle religioner

I denne praksis tæmmes lyster, begær og behov. Man afstår ikke kun fra mad og drikke men fra skænderier, bagtalelse, sladder, underholdning, gambling og andet tidsfordriv. Men først og fremmes benyttes fasten til den årlige status over vores liv. Den fører til:

Tålmodighed, selvkontrol og disciplin og afstresning.
Fasten får en til at have barmhjertighed med de mindre heldige.
Fasten forøger fokus på det åndelige og formindsker fokus på det materialistiske.
Fasten har mange helbredsmæssige fordele.
Fasten kan sone ens synder, og man får stor belønning for det.
Fasten er en del af en stærk åndelig og fysisk fornyelsesplan.

Fasten gør os mere lykkelige
Den person, som formår at kontrollere lyst og begær, har vundet en stor sejr over sit eget ego. Større spirituel vækst og fysisk selvkontrol gør os mindre modtagelige for ovennævnte livsstilsproblemer.

Tager man alt materielt væk fra mennesket, vil det automatisk kede sig, og kombineret med faste vil man begynde at opdage selvet og de medfølgende dybsindige tanker.

Det får en til at erfare uopdagede sider af ens personlighed, og man får anledning til at ændre på dårlige vaner. Dagbogsføring dag for dag under fasten kan være en god hjælp.

Vi lever på mange måder en overdådig, luksuriøs tilværelse i vores lille andedam. Med en sådan livsstil vil vi uden faste blive forvænte og utaknemmelige, og det kan være begyndelsen til et ulykkeligt liv.

I den forbindelse udtalte Profeten Muhammed, at man altid skal være opmærksom på de mennesker, der er mindre heldige i livet. Formålet er her, at man opdager, hvor heldig man selv er. Dette vil lede til taknemmelighed, og man får et lykkeligere liv.

Så afsluttende er det anbefalelsesværdigt at afstå fra brød alene og bruge tiden til at studere Guds anbefalinger og forskrifter. Koranen nævner om det at faste:

"...og de fastende mænd og de fastende kvinder (...) dem har Allah alle beredt tilgivelse og en stor belønning [33:35]"

LÆS OGSÅ: Allah og gudsopfattelsen i islam

Belønninger givet os af Skaberen er ifølge islamisk tankegang både noget, vi i øjeblikket får skænket i dette liv, og noget vi får tildelt i den kommende verden.

Ved at tæmme den indre vildhest har vi alt at vinde og intet at tabe. Så hvorfor ikke gøre fasten til en central begivenhed i vores livsførelse? Hvo intet vover, intet vinder.

Bettina Meisner
Talsperson for Islamisk Trossamfund