"Det multireligiøse samfund er ikke en utopi"

Religion og kultur må ikke bruges til at undertrykke andre eller til at tilsidesætte retssamfundet, mener Karen Johanne Klint Foto: Rune Johansen

Vi er nødt til at tro på, at religiøse kan leve fredeligt sammen, når vi bor i et land med grundlovssikret religionsfrihed, skriver kirkeordfører Karen Klint (S)

I kølvandet på Sørine Gotfredsens kronik om massakren i Norge har religion.dk stillet mig nogle spørgsmål. Politisk og moralsk udfordrende spørgsmål, som bestemt ikke er til korte Ja eller Nej-svar.

Er et lykkeligt multikulturelt og multireligiøst samfund en utopi?

Et samfund er et system, et fællesskab, der består af mennesker. Samfundet har ikke følelser, det har borgerne.

Et flerkulturelt og flerreligiøst samfund er ikke en utopi, hvis den enkelte borger, uanset religiøst ståsted, respekterer de fælles retslige spilleregler i sin adfærd over for andre og over for fællesskabet. Religion og kultur må ikke bruges til at undertrykke andre eller til at tilsidesætte retssamfundet.

Det går kun galt, hvis man hænger fast i gamle kulturmønstre, er for bogstavtro over for gamle religiøse tekster, eller holder fast i historiske begivenheder som rettesnor for nutidige handlinger. Det gør det også i rene kristne samfund. Tag bare en tur til Belfast i Nordirland.

Jeg kender flere areligiøse unge, som ikke kan siges at være tynget af god dansk kultur, demokratisk værdisæt og moral i egen adfærd. Selv den danske flæskesteg er udskiftet med asiatisk sushi.

De er produkter af deres samtid. Livet foregår mere på nettet end i familiens skød. Debatten er et hav af monologer og ikke dialog med direkte øjenkontakt. Måske ligger den største samfundsudfordring her, og ikke i religion og kultur?

Vi lever alle i år 2011. Menneskerettighederne er opfundet. Bruger vi dem rigtigt, tror jeg på det flerkulturelle naboskab. Jeg tager hatten af for de personer, der bravt kæmper for sameksistens. For eksempel folkene i Islamisk-Kristent Studiecenter og andre tværkulturelle organisationer. Dem bør vi alle lytte mere til.

Kan religioner leve side om side uden voldelige konflikter?

Det er vi nødt til at tro på, når vi bor i et land med grundlovssikret religionsfrihed. Ellers skal vi ændre grundloven! Men det kommer an på om alle vil det. Og her tænker jeg såvel på vi gammel-danskere og de nye danskere. Tilsammen udgør vi alle.

Vil alle tage et opgør med religion som styrende for en samfundsorden? Jeg kender flere muslimer, der sagtens kan finde ud af at være rettroende muslim i vores retssamfund. Sharia styrer ikke deres private liv. Jeg kender også kristne, der lader troen overtrumfe visse retsregler.

Indrømmet. I nogle familier ser vi religiøst eller kulturelt betinget vold og tilsidesættelse af danske retsregler. Det skal vi aktivt bekæmpe. Sådanne overtrædelser holder vi i øvrigt et samråd om den 18. august i folketinget.

Mener du, at idealet om det multireligiøse samfund kan være med til at presse individer ud i ekstremisme?
Nej. De er nok produkter af noget helt andet, der er gået galt i deres opvækst. Jeg ved ikke, om der er forsket nok heri? Jeg har selv til gode at læse om en ekstremist, hvis liv ikke har været præget af personlige tab og traumer.

Er et multikulturelt og multireligiøst samfund lig med et religiøst og kulturelt identitetstab?

Kun hvis vi forbyder religion og kultur i det offentlige rum. At vi er forskellige, at vi har forskellig kulturarv skal ikke gøre os til neutrale zombier," der ikke tør vise om man er medlem af folkekirken, er baptist, jøde, katolik eller muslim.

De tab, vi udsættes for, sker ikke i kraft af naboens tilhørsforhold, men i kraft af, at vi hver især tillægger religion og kultur mindre værd i egen hverdag.

Karen Klint er kirkeordfører for Socialdemokraterne