Dyremose: Lad os bakke op om ægteskabet

Vi skal ikke tage let på det, når et ægteskab opløses. Det har konsekvenser: Sociale, familiære og juridiske, skriver cand.scient pol og debattør Charlotte Dyremose. Foto: Kristian Djurhuus.

Ægteskabet skaber den nære og oprigtige tryghed for langt de fleste mennesker. Det er vores samfunds og vores livs byggesten, skriver debattør Charlotte Dyremose

Det kan i udgangspunktet lyde ganske sympatisk, når regeringen vil give borgerne mere frihed og undlade at diktere, hvad der er bedst og rigtigst.

Jeg skal være den første til at ønske mig, at regeringen tager det synspunkt til sig på en række områder: Lad være med at indføre kvoter lad virksomhederne selv vælge bestyrelsen. Lad være med at afskære børnene fra en del af barselsorloven, hvis far ikke kan eller vil tage den familierne kan selv indrette sig. Lad være med at forbyde folk at ryge på privat ejendom mennesker må have lov frit at gøre lovlige ting på privat område.

Desværre synes denne bedrevidenhed kun at gøre sig gældende, når regeringen ønsker at lave folk om. Af en eller anden grund fastholder regeringen ikke bedrevidenheden der, hvor der er tale om vores kulturarv, traditioner eller samfundsfundament.

Her er der ellers ofte historiske, kulturelle og samfundsmæssige årsager til, at det kan være på sin plads, at staten tager aktivt stilling og faktisk står ved, at noget er bedre end andet.

Ægteskab skaber tryghed
Ægteskabet og dermed familien har historisk set været vores samfunds bærende enhed og fundament. Det er familien og ægteskabet, vi har bygget vores samfundsstruktur op omkring.

LÆS OGSÅ: "En skilsmisse skal gøre ondt"

Og det er den enhed, der skaber den nære og oprigtige tryghed for langt de fleste mennesker. Det er vores samfunds og vores livs byggesten.

Hvis man er i tvivl om det, så spørg blot de mennesker, der ikke har en familie eller kommer fra en splittet en af slagsen. Ægteskabet er familiens juridiske fundament, det har lange kulturelle og historiske rødder. Og det er en enhed, som i udgangspunktet skal være rammen for tryghed i dagligdagen.

Naturligvis leves der mange gode liv uden for ægteskaber. Og naturligvis er der nogen, for hvem skilsmisse fører til et bedre liv. Men det betyder ikke, at vi skal tage let på det, når et ægteskab opløses. Det har konsekvenser: Sociale, familiære og juridiske. Og det involverer typisk flere mennesker end de to ofte børn.

Når vi tilmed ved, at cirka hver 5. separerede par alligevel finder sammen igen og ikke ender i skilsmisse, er der virkelig noget at redde. Det må ikke gøres til en leg at hoppe ind og ud af ægteskabet, som om alt var lige godt, og intet betød noget som helst.

Tænkepauser er en mangelvare i vores samfund

Socialministeren påstår, at der er tale om velovervejede positioner, når mennesker søger skilsmisse. Men tallene viser tydeligt, at mennesker bliver mere velovervejede af at få en tænkepause.

Og tænkepauser er en mangelvare i vores moderne tid. Alting går enormt stærkt. Og erkendelsen af, at vores rødder og vores fundament skal plejes for at bestå, synes at forsvinde.

Lad os stå fast på, at vi faktisk synes, at ægteskabet er en god og værdifuld ordning, som man ikke skal se let på. At stå fast på familien og ægteskabet som gode og sunde enheder med stor værdi, betyder jo ikke, at det er det bedste og rigtigste for alle.

Det ville derfor være prisværdigt, om de såkaldte ligestillingsforkæmpere ville holde op med at tro, at skilte mennesker bliver mere lykkelige af, at andre hurtigere bliver skilt.

Skilsmisse kan være det bedste for nogen. Men det ændrer ikke på, at vi som samfund skal bakke ægteskabet op og støtte dem, der skal bruge hjælp og tid til at få det til at fungere.

Charlotte Dyremose er cand.scient.pol og debattør