Døden er et tabu - men ikke i islam

Er der noget, islam har lært mig, så er det, at døden ikke er et tabu, men tværtimod noget man skal beskæftige sine tanker med og ikke mindst forberede sig til, skriver talsperson i Islamisk Trossamfund Bettina Meisner. Foto: Privatfoto

Spørgsmålet for en muslim er ikke, hvornår man skal dø, men om man har forberedt sig til den, skriver talsperson Islamisk Trossamfund fra Bettina Meisner

Vi ved det inderst inde, men de fleste af os skyder tanken fra os. Enhver sjæl skal smage døden. Jeg mener, at det er et faktum, vi bør drøfte lige så naturlig, som vi drøfter nyheden om en fødsel.

Mange frygter døden
Før eller siden vil vi hver især stille os selv spørgsmålet om, hvad der sker med os efter døden. Svaret kan umuligt være: Når man er død, er man død. Det er et utilstrækkeligt og meningsløst svar. Netop et svar fra en person, der ikke reflekterer dybdegående.

LÆS OGSÅ: Forholdet til døden i fem verdensreligioner

For moderne mennesker har døden længe været tabu. Vi taler ikke om døden, og de færreste har set en død person.

Koranen siger herom: "Den død, som I flygter fra, vil indhente jer. Så vil I blive bragt tilbage til Ham, der kender det skjulte og det synlige, og Han vil da underrette jer om, hvad I gjorde."

Et ekstremt eksempel på dødsfornægtelse er Kryoteknik, hvor man nedfryser folks kroppe til minus 196 grader, indtil lægevidenskaben påstår, at de en dag vil være i stand til at optø, genoplive og helbrede folk for de sygdomme, de mistede livet af.

Prisen er 150.000 dollars, men med prisen følger dog ingen garantier. En fuldkommen horribel tanke! Skulle Gud, som har skabt os til denne verden, ikke kunne genskabe os i den næste verden, og så oven i købet ganske gratis? Ifølge Koranen er det en let sag. Når Gud skaber noget, siger Han blot: Bliv til, og det er.

Døden kræver forberedelse
Er der noget, islam har lært mig, er det, at døden ikke er et tabu, men tværtimod noget, man skal beskæftige sine tanker med og ikke mindst forberede sig til.

Islam fordrer på ingen måde, at vi skal leve livet i dødens skygge, hvilket for en muslim vil være lige så forkert som at fornægte døden.

Islam gør netop livet til noget kostbart, fordi døden er den del af det. Vi skal leve livet hvert et sekund i den faste tro på, at hvis vi gør det godt, vil Gud belønne os med det evige liv i paradiset.

Spørgsmålet for en muslim er ikke, hvornår man skal dø, men om man har forberedt sig til den. Jeg mener, det er sundt for mennesket at betragte livet, som var vi på gennemrejse. At kunne rumme tanken om døden ved at forberede sig til, at man skal herfra, giver indre ro både til den enkelte og til de efterladte.

Gud lader det døde genopstå
I første omgang er det mirakuløst, at Gud har skabt os til livet. Han skabte livet og døden for at se, hvem af os der udfører de bedste handlinger.

Gud motiverer så at sige mennesket til at spare op til det evige liv. Kravene, der giver adgang til det evige liv i paradiset, er forholdsvis simple: Overhold de fem søjler og gør derudover gerninger, der bidrager til samfundet og det enkelte individ.

Gud lader det døde genopstå
Hvert år i det spirende forår er der tegn. Vores øjne lyver ikke for os, når vi ser det døde land spire. For hvert af forårets nye blade er vi vidner til, at Gud er i stand til at give liv til det døde og lade det døde genopstå. I Guds skabelse er der i sandhed tegn til de forstandige.

Vores forhold til døden skal vi drøfte, før det er for sent. Er vi først døde, før vi får taget stilling til døden, vil vi være blandt dem, som på dommedag ifølge Guds ord vil sige: Send os tilbage, så vil kan gøre gode gerninger, men da vil det være for sent.

Vi ved det. Ingen sjæl vender tilbage, efter døden er indtrådt. Så hvorfor ikke tage handsken op, før det er for sent?

Bettina Meisner
Talsperson for Islamisk Trossamfund