Synspunkt

"Ensomheden siger noget om vores plads i verden"

Er ensomheden ikke total, er det muligt at gøre op med den eksistentielle rystelse og afværge en stadig voksende livslidelse, skriver forfatter og billedkunstner Jørn Henrik Olsen. Foto: NIMA STOCK Â 2010

Ensomhed som eksistentiel følelse erfares på et dybt plan, når et menneske ikke oplever sig forbundet med nogen eller noget, skriver forfatter, ph.d. og billedkunster Jørn Henrik Olsen

Stadig flere er ulykkelige og har brug for hjælp, fordi de er alene og føler sig ensomme. Menneskers livskvalitet påvirkes i høj grad af stærke ensomhedsfølelser. Et voksende antal børn og unge bliver sårbare og usikre under trykket af disse følelser. Det fysiske og mentale helbred påvirkes markant af ensomhed.

Ensomhed kan ramme os både i det almindelige hverdagsliv og i livskriser. Vi kender alle sammen ensomheden, men vi kender den ikke på samme måde. Nogle oplever desværre ensomheden i så mange situationer og i så hyppig grad, at deres ensomhed kan betragtes som kronisk. En sådan tung tilstand truer med at underminere hele tilværelsen.
 
Den onde udgave af ensomheden får ofte følger for menneskers livskvalitet, helbred og velvære. En særlig forpinthed slår nemt igennem. Ensomhedsfølelsen kan opleves som et skærende ubehag parallelt med fysisk smerte, sult eller tørst. Skilsmisse udløser tit en stærk ensomhedsfølelse. Den bliver ikke altid italesat, men når alt ligesom brister, så er det en stor fristelse at slå sig ned i ensomhed. For mange kræver det næsten uanede kræfter at nyorientere sig. Er ensomheden ikke selvvalgt og et udtryk for konkret forladthed, kan den være traumatiserende.

Det må være et nyttigt mål at få afdækket kilden til ensomhed. Søgning efter fællesskab, kærlighed og tilhørsforhold er med til at definere ensomheden. Det skamfulde og tabuiserede omkring ensomhed næres ofte i forbindelse med dette behov eller denne søgning. For at undslippe skammen bliver det måske afgørende, at man kan give indtryk af at have et blomstrende socialt liv, hvor ensom man end måtte føle sig. Selv selskabets sjove person være en ganske ensom ulv. Ensomhedens mørke kan være fortættet hos den, der har tusinder af følgere på de sociale netværk.

At føle sig anderledes kan opleves som smertefuldt for en del mennesker. Det erfares som en knugende byrde. Ensomhed kan derfor betegnes som social smerte, en smerte der sender signaler om, at ens sociale liv ikke er tilfredsstillende, og at denne smerte bliver pinlig, når den bliver socialt synlig. Fordi det at være ensom er at mislykkes med en væsentlig del af menneskelivet. Et sådant menneske mislykkes med at skabe relationen til én eller flere andre, som det behøver. Ensomhed som en eksistentiel følelse og smerte erfares på et dybt plan, når et menneske ikke oplever sig forbundet med nogen eller noget. Eller den er en følelse af ikke at slå til - eller at være uden succes i livet.

Det er dog retvisende at sige, at i udgangspunktet er det at være alene eller føle sig ensom hverken positivt eller negativt. Alt afhænger af, hvordan du er alene. Ensomheden siger noget vigtigt om dig selv og din plads i verden.

Den britiske forfatter C.S. Lewis (1898-1963) skriver: ”Så snart vi er fuldt bevidste, opdager vi ensomheden.”

Hvad er det, vi bliver bevidste om? Den tyske sociolog Hartmut Rosa (født 1965) mener, at den smertelige adskillelse i meget familie- og samfundsliv samt det enkelte menneskes erfaring af tab og opløsning af det sociale kit er en kraftkilde for ensomheden. Men er ensomheden ikke total, er det muligt at gøre op med den eksistentielle rystelse og afværge en stadig voksende livslidelse.

Den britiske filosof Bertrand Russell (1872-1970) har sikkert ret, når han i sin selvbiografi skriver: ”Enhver som overhovedet begriber, hvad menneskelivet er, må på et tidspunkt føle den mærkelige ensomhed til enhver adskilt sjæl. Opdagelsen af den samme ensomhed hos andre skaber da et mærkeligt, nyt bånd, og en medfølelse der er så stærk, at den næsten kan erstatte det, som er gået tabt.”

Indsigten, at alle er ensomme, skaber, paradoksalt nok, et bånd mellem mennesker, som næsten kan overvinde ensomheden.Jørn Henrik Olsen
Cand.theol, ph.d, forfatter og billedkunstner

Se hans bog Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte