Fejring af jdisk pske

Alle tingene på "seder-fadet" er med til at skabe den helt specielle stemning, der hersker disse aftener, skriver Bent Lexner. Foto: Leif Tuxen.

Pesach krver megen forberedelse, idet alt gret eller syren skal fjernes fra de jdiske hjem i denne periode, skriver Bent Lexner

Pesach-festen bliver populrt kaldt den jdiske pske. Selve ordet pesach, som er hebraisk og betyder overskridelse, er det samme ord som i det danske pske – alts med konsonanterne P S K. Navnet knytter sig til den begivenhed, der fortlles om i Torahen, hvor Guds engel "skrider" forbi de jdiske hjem, i forbindelse med den sidste af de ti plager – ihjelslen af de frstefdte.

Pesach-festen er en meget central fest i den jdiske kalender. Den krver megen forberedelse, idet traditionen siger, at alt gret eller syret skal fjernes fra de jdiske hjem i denne periode. Det betyder, at forrsrengringen foretages i perioden op til denne fest. Hele huset bliver gjort rent og alt, hvad der ikke m benyttes p selve festen, bliver sat vk i lukkede skabe eller i kldre.

Rabbinerne har i den grad taget denne ide bogstaveligt sledes, at selv de gryder, pander, tallerkner og bestik som benyttes hele ret, ikke bruges i de 8 dage festen varer. Derfor har man i de jdiske hjem et helt st af ovennvnte ting, der kun benyttes til pesachfesten og derfor gemmes fra r til r.

Et af de vsentligste elementer i denne rengring er, at fjerne alt brd fra hjemmet. I stedet for almindeligt brd spiser vi Matzah – det usyrede brd – der spises til minde om, hvorledes israelitterne, da de endelig blev befriet for slaveriet i gypten, end ikke kunne n at f bagt rigtigt brd, men mtte njes med det brd, der ikke havde haft tid til at hve ordentligt.

Selve festen indledes med to store festmltider, hvor der til mltiderne er knyttet et fast ritual. Aftenerne er meget pdagogisk anlagte. Hovedformlet er at fortlle historien om udgangen af gypten. Brnene spiller en meget central rolle ved dette mltid. Bl.a. indleder de aftenens ritual med at synge om de ting, der er anderledes ved denne aften.

P bordet findes der et "sederfad" – en srlig tallerken, hvor der er lagt forskellige ting som symboler p nogle af aftenens temaer. Der findes et lille brndt kdben og et g – begge ting til erindring om de oprindelige ofringer, der skulle bringes p denne dag. Derudover findes der bl.a. peberrod, persille, saltvand samt en form for marmelade. Alle tingene er med til at skabe den helt specielle stemning, der hersker disse aftener.

Pesachfesten fejres i otte dage, hvoraf de frste og de sidste dage er srlige festdage, hvor reglerne for hvad man m og ikke m, ligner de regler, der glder for den ugentlige shabbat.

Pesachfesten er den frste af de tre skaldte Valfartsfester, hvor jderne var forpligtet til - s lnge Templet fandtes - at valfarte til Jerusalem og deltage i de meget store familiefester, der fandt sted der.

Festen er en kalendarisk fest, hvilket betyder, at den knytter sig til en bestemt dato i den jdiske kalender. Festen vil som regel ligge tt op af den kristne pske.

Bent Lexner