Filosofilektor: Folkekirkeskizofrenien breder sig

Et nyligt eksempel på fænomenet kan læses i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor to folkekirkepræster både mistænkeliggør kirkeministeren og det udvalg, han har nedsat, mener lektor, ph.d. Sune Lægaard

Folkekirkens forhold til staten er til stadighed til debat. Der er med jævne mellemrum røster om, at den slags institutionelle forbindelse mellem staten og kirken, som vi har i Danmark, er gammeldags. Dette fremføres ofte af folk, der i det hele taget er kritiske over for religion, og som derfor ikke ønsker, at den stat, der skal repræsentere dem, også understøtter en religiøs institution som kirken.

LÆS OGSÅ: Hvad mener partierne om kirke-stat-forholdet?

Men der er også religiøse kritikere af forbindelsen mellem stat og kirke især har religiøse mindretal til tider rettet kritik mod ordningen. Modargumentet fra, hvad man kunne kalde nationalkonservative kredse, er, at folkekirken er en del af dansk historie og kultur, at dansk identitet grundlæggende er kristen, og at staten derfor bør have et særligt forhold til kirken.

Kirke-stat-debatten er blusset op
Men under den nuværende regering er denne slumrende debat blevet endnu mere højrøstet. Dette skyldes især, at kirkeminister Manu Sareen med loven om homoseksuelle vielser i folkekirken trådte nogle inden for kirken over tæerne. Nogle, (relativt få) fordi de er modstandere af homoseksuelle vielser, andre, (flere) fordi de mener, at ministeren hermed gjorde sig skyldig i utidig indblanding i folkekirkens indre anliggender.

LÆS OGSÅ: Flest præster ønsker en selvstyrende kirke

Det er interessant, at mange af dem, der kritiserer ministerens indblanding i folkekirken samtidig tilhører de nationalkonservative, der forsvarer forbindelsen mellem stat og kirke. De afviser krav om adskillelse af stat og kirke med det argument, at kirken er central for dansk kultur. Men når forbindelsen mellem stat og kirke faktisk viser sig i praksis i form af kirkeministerens og folketingets udøvelse af den kompetence, de faktisk har, ifølge den forfatningsmæssige ordning af stat-kirke forholdet, så er det også forkert. Man kunne fristes til at kalde dette fænomen folkekirkeskizofreni.

Kronik i KD viser folkekirkeskizofrenien
Et nyligt eksempel er kronikken af Katrine Winkel Holm og Anders Kjærsig i Kristeligt Dagblad den 12. april. Ud over at mistænkeliggøre Manu Sareen ved at betegne ham som direktør for virksomheden folkekirken og ved at tilskrive ministerens motiver, som han offentligt har afvist at have, udviser kronikørerne en endnu mere avanceret form for folkekirkeskizofreni. Ikke alene kritiserer Winkel Holm og Kjærsig både ministeren for at gennemføre homoseksuelle vielser og generelt for centralisme; de kritiserer samtidig, at han har nedsat en kommission, der skal komme med forslag om en klarere struktur for styringen af folkekirken. I kronikken er dette blot en del af den retoriske mistænkeliggørelse, da ordet styring jo kan udlægges som en slags management-tankegang.

Nu er isolerede ord og retoriske kneb jo ikke argumenter. Og faktisk er kommissionens opgave ikke at centralisere eller at styre folkekirken; tværtimod er opdraget, at kommissionen skal komme med forslag til en afklaring af ansvarsfordelingen i forhold til folkekirken, herunder hvad der er indre anliggender, som ministeren ikke må blande sig i. Så kommissionen er faktisk en løsning på det, der ifølge kronikørerne var problemet med, at ministeren gennemførte homoseksuelle vielser.

Ikke alene er kronikken et eksempel på den klassiske form for folkekirkeskizofreni; kronikørerne skifter desuden mening om et og samme spørgsmål fra linje til linje i deres egen tekst. Er det bare, fordi forslaget om en afklaring af, hvad der er indre anliggender, kommer fra en radikal minister, at Winkel Holm og Kjærsig ikke kan lide det, til trods for at de kort forinden har påpeget det problematiske i, at ministeren blander sig?

At Winkel Hom og Kjærsig i al deres retoriske mistænkeliggørelse ikke ved, hvad de selv mener, betyder jo ikke, at kommissionens arbejde ikke både er vigtigt og faktisk kan bidrage til en afklaring og løsning af nogle reelle problemer omkring folkekirken.

Sune Lægaard er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og skriver religionsanalysen ved religion.dk.