Synspunkt

Folketingskandidat: Vi har fået vores demokrati på trods af religion

Helt tilbage fra Harald lod sig døbe og op igennem middelalderen sad kirken jo tungt på magten og kunne have brugt den til fremme demokratiet. Det gjorde de ikke. I stedet samlede de såvel magt som rigdomme hos sig selv, sådan som man har set og stadig ser det i andre religioner, skriver ph.d. og folketingskandidat Stinus Lindgreen. Foto: Privatfoto

Kirken har gennem historien siddet tungt på magten uden at fremme demokratiet. Det er fritænkere og oplysningsfilosoffer, vi skylder en tak for demokratiet, skriver forsker og folketingskandidat Stinus Lindgreen

I anledning af Grundlovsdag kan vi passende sige tillykke med demokratiet til os alle sammen! Også selv om vores grundlov slet ikke nævner demokrati og i det hele taget kunne have godt af opdatering. Når man læser den første tredjedel af paragrafferne, får man jo nærmest det indtryk, at vi lever i et monarki, hvor kongen styrer landet.

Samtidig understreger grundloven, at vi i Danmark har en folkekirke, der understøttes af staten (§4), men også at vi trods alt har religionsfrihed (§67).

Det leder op til et spørgsmål, som jeg har fået i anledning af Grundlovsdag - nemlig om forholdet mellem religion og demokrati, og om det er religion, der har banet vejen for demokratiet

Om ikke andet tror jeg, de fleste kan blive enige om, at forholdet mellem religion og demokrati er kompliceret - så har man ikke sagt for meget. Det korte svar på spørgsmålet er efter min bedste overbevisning: Nej, vi skylder ikke religion tak for vores demokrati.

Det lidt længere svar kommer her.

Hvis det vitterligt altid havde været religionernes - i vores tilfælde den evangelisk-lutherske udgave af kristendommen - hedeste ønske at indføre demokrati, så kan man jo undre sig over, at de ikke fik gjort det lidt hurtigere. Helt tilbage fra Harald lod sig døbe og op igennem middelalderen sad kirken jo tungt på magten og kunne have brugt den til fremme demokratiet. Det gjorde de ikke. I stedet samlede de såvel magt som rigdomme hos sig selv, sådan som man har set og stadig ser det i andre religioner.

Ikke nok med det - siden reformationen kom her til landet i 1536 var det ikke blot et tilbud at være protestant. Det var et påbud. Folket skulle være lutheranere. Man tillod med tiden (og med en vis skepsis) andre religioner udefra at være i landet og udøve deres sære ritualer, men tanken om friheden til selv at vælge lå ikke kirken på sinde.

Vi skal helt frem til vores grundlov i 1849 og kampen om tvangsdåb nogle år tidligere, før end kirken for alvor mister sin magt. Det har selvfølgelig været en lang, gradvis proces, men det giver én den tanke, at det er andre kræfter, vi skal takke for demokratiet. Fritænkere og oplysningsfilosoffer havde kæmpet en brav kamp for at gøre op med dogmatisme, hvilket jo også førte til forfatninger og religionsfrihed i andre lande længe før Danmark.

Dette er ikke unikt for religioner - de færreste opgiver deres magt og privilegier frivilligt - men det viser, at vi som borgere selv er ansvarlige for at tilkæmpe os og bevare friheder og rettigheder overfor os selv og andre. De kommer ikke dumpende oppefra.

Men der er stadig noget vej endnu, før vi har gjort op med de sidste af kirkens både større og mindre privilegier. Jeg har allerede nævnt statsstøtten via den almindelige skattebillet, men der er også kirkens privilegerede adgang til vores folkeskole, hele systemet omkring registrering af fødsler og dødsfald, organisering omkring kristne helligdage, Folketingets åbningsgudstjeneste osv.

En adskillelse vil ikke alene gøre Danmark mere demokratisk, det vil også give demokrati til kirken, der så selv kan ordne deres interne anliggender.

I min optik er der kun én måde at opnå reel religionsfrihed på: Ikke ved at have en statsstøttet religion, og heller ikke ved at gøre staten hverken ateistisk eller antireligiøs. Nej, vi skal have en ægte sekulær model, hvor man lader det være fuldstændig op til den enkelte. Så længe det ikke går ud over andre, bør staten slet ikke blande sig i borgernes tro eller mangel på samme.

Vi har fået vores demokrati på trods af religion - ikke på grund af - og vi skal hele tiden huske at værne om det.

Stinus Lindgreen
Kandidat til Folketinget og Region Hovedstaden (RV), ph.d og forsker, tidl. formand for Ateistisk Selskab