Forbud mod omskærelse vil betyde farvel til jødisk liv i Danmark

Det skal ikke opfattes som en trussel a la "Hvis I gør det, så flytter vi!" Det er tværtimod en resignation. Ganske enkelt fordi det så vil være meningsløst at blive, når der er andre steder, hvor man kan være 100 % sig selv og forblive tro mod, hvem man er, og hvordan man gerne vil leve sit liv, skriver jødisk forfatter Lene Andersen. Foto: Leif Tuxen.

Det er et af kernepunkterne i den jødiske menigheds liv, at vi naturligvis omskærer drengene på ottendedagen. Det har vi gjort i over 3.000 år, og det har vi tænkt os at fortsætte med, skriver jødisk forfatter og foredragsholder Lene Andersen

Det er nok de færreste etniske danskere, der forstår, hvor ubehageligt, det er blevet at bo i Danmark, når man ikke tilhører flertallet, religiøst og kulturelt. Helt konkret melder ubehaget sig, når debatten om drengeomskærelse eller religiøs slagtning dukker op. Eller når nogen vil tvinge svinekød på menuen i offentlige institutioner.

LÆS OGSÅ:Radikale vil forbyde omskæring af drenge

Hvor det de første mange gange blot afstedkom en indre træthed over igen at skulle til at slås for mine og andres rettigheder som medborgere, så må jeg indrømme, at følelsen nu er blevet langt mere ubehagelig.

Hver gang debatten starter, så kommer der en stadig stærkere tanke: Hvor skal jeg flytte hen? Og hvornår? Hvad skal jeg leve af, når jeg flytter? Jeg er dansk, mit første sprog er dansk, og jeg lever af at skrive og holde foredrag på dansk. Hvordan skaber jeg en levevej for mig selv på engelsk?

Jeg passer ikke ind i dansk kultur
I weekenden har De Radikale vedtaget at gå ind for et forbud mod drengeomskærelse, og for de fleste, der læser dette, må det synes som det rene, skære vanvid, at det får mig til at lægge flytteplaner.

Kan jeg virkelig ikke leve uden drengeomskærelse? En veluddannet dansk kvinde, som oven i købet mest af alt skriver om videnskab, filosofi og demokrati. Som kæmper for fornuft og oplysning, og som frygter fordummelse og religiøs formørkelse mere end noget andet i verden.

LÆS OGSÅ
: Religion.dk's tema om omskæring

Sandt. Men jeg er også et religiøst menneske, og jeg har aldrig følt, at jeg passede ind i dansk kultur. Det er blandt andet derfor, jeg har været nødt til at skrive så meget. Danskheden er mig en konstant udfordring, specielt når det forventes, at jeg deltager i den.

Det religiøse liv, som jeg har fundet i jødedommen, har derimod passet mig perfekt. Da jeg som 30-årig første gang opsøgte synagogen i København, følte jeg, at jeg var kommet hjem. For første gang i mit liv havde jeg mødt en gruppe danskere, som lignede mig selv.

Forbud mod omskærelse vil få store konsekvenser

Jeg har ingen børn og planlægger heller ikke at få det. En drengeomskærelse ligger altså ikke forude i mit eget liv. Men det gør det jo i menighedens liv. Det er et af kernepunkterne i den jødiske menigheds liv, at vi naturligvis omskærer drengene på ottendedagen. Det har vi gjort i over 3.000 år, og det har vi tænkt os at fortsætte med. Derfor vil et forbud mod drengeomskærelse få følgende konsekvens:

LÆS OGSÅ
: De ti vigtigste ting at vide om jødedommen

Først vil de religiøse jøder flytte fra Danmark. Det vil de formentlig gøre inden for to-tre år. Der er ingen religiøse jøder, der har lyst til at bo i et land, hvor deres sønner ikke kan blive omskåret. I første omgang flytter de unge, som planlægger at få børn, samt de, som har en alder, hvor de stadig kan finde et godt job andetsteds.

Når de religiøse jøder er rejst, så er kernen i det religiøse liv forsvundet, det vil sige, at der ikke er nogen tilbage til at forestå gudstjenesterne og vedligeholde de religiøse institutioner. Herunder eksempelvis opgaven med at sikre kosher-mad med mere til den jødiske skole og det jødiske plejehjem.

Uden en religiøs kerne i menigheden vil der være en årrække, hvor de jøder, for hvem religionen ikke spiller den store rolle, vil vedligeholde et jødisk kulturliv. Der er også en reformjødisk menighed, som har en masse aktiviteter, og de vil formentlig blomstre op for en kort overgang.

Ortodokse og sekulære jøder har brug for hinanden
Men der er ikke i dansk jødisk sammenhæng tilstrækkelig med jødiske ressourcer uden for den ortodokse kreds til selv at føre en jødisk kultur videre i Danmark i længden. Det jødiske liv i Danmark fungerer ligesom det jødiske liv i resten af verden på grund af den dynamik, der er mellem de ortodokse, praktiserende jøder og de sekulære kulturjøder. De to grupper lever og udvikler sig i kraft af hinanden og det er de generelt begge lige dårlige til at indrømme, men det er sådan, det er.

Hvis den ene af dem forsvinder, så gør den anden det også. Ikke mindst fordi de ikke-ortodokse for hvem en jødisk identitet virkelig betyder noget, i forvejen er tiltrukket af det jødiske liv, der er i USA og Israel.

LÆS OGSÅ: Det siger Bibelen om omskæring af drenge

Et forbud mod drengeomskærelse vil altså betyde farvel til et jødisk liv i Danmark. 350 års yderst frugtbart kulturmøde, som blandt andet har frembragt folk som Georg Brandes, Niels Bohr, Raquel Rastenni, Susanne Bier og Dan Zahavi, vil finde sin afslutning. I tal vil det formentlig dreje sig om 2-3.000 dybt forankrede medborgere, som i løbet af 5-10 år vil vælge at forlade Danmark for altid.

Det skal ikke opfattes som en trussel a la Hvis I gør det, så flytter vi! Det er tværtimod en resignation. Ganske enkelt fordi det så vil være meningsløst at blive, når der er andre steder, hvor man kan være 100 procent sig selv og forblive tro mod, hvem man er, og hvordan man gerne vil leve sit liv.

Blot har jeg altså stadig ikke fundet ud af, præcis hvor det eventuelt bliver.

Lene Rachel Andersen er jødisk forfatter, foredragsholder, forlagsleder og panelist ved religion.dk.