Forsker: Hedegaard-attentat fordrejer religionsdebatten

Diskussionen om forholdet mellem forskellige religioner og yderligtgående politiske positioner bliver i ekstreme situationer som denne fordrejet, mener ph.d., adjunkt Brian Arly Jacobsen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet Foto: Arkiv

Vi kender stadig ikke bagmanden eller det faktiske motiv for overfaldet. Alligevel antages overfaldet at være motiveret af Hedegaards markante islamkritik, skriver ph.d., adjunkt Brian Arly Jacobsen

Drabsforsøget på Lars Hedegaard har fået meget stor opmærksomhed. Det er der to vigtige årsager til, som kædes sammen til én og samme årsag.

Den ene er debatten om mordforsøget, hvor et angreb på Hedegaard symbolsk ses som et angreb på retten til at ytre sig frit. Den anden årsag er, at det i de fleste europæiske lande er lykkedes at sætte islam på dagsordenen som et særskilt problem i de vestlige samfund.

LÆS OGSÅ: Drabsforsøg på islamkritisk debattør udløser skærpet sikkerhed

Alt, hvad der har med islam at gøre, bliver selvforstærkende og sammenkædningen af ytringsfrihed og islam er særlig stærk og gives ekstra meget opmærksomhed i medierne.

Samme opmærksomhed fik eksempelvis Søllerødgadebomben i 1992 ikke, hvor en brevbombe sprang på kontoret hos Internationale Socialister i Søllerødgade, København. Ved eksplosionen omkom en 29-årig mand. Denne sag er også uopklaret, og derfor ved vi heller ikke her, om attentatet var politisk motiveret. Under alle omstændigheder så man ikke de samme reaktioner fra politikere eller medier dengang, for slet ikke at tale om bekymringer for ytrings- eller forsamlingsfrihed.

LÆS OGSÅ: Terror skal ikke forklares, men fordømmes

Når man ser dette i den nuværende debat, skyldes det, at overfaldet antages at være motiveret af Hedegaards markante islamkritik, og at der allerede er lavet en effektiv politisk kobling mellem islam og en truet ytringsfrihed. Sådan blev karikaturkrisen eksempelvis også læst af nogle debattører, selvom der var mange politiske faktorer på spil dengang. Overfaldet på Hedegaard bliver på denne måde indskrevet i en allerede optegnet politisk debat.

Diskussion 1: Ytringsfrihedens rammer?
Det politiske debatklima, som mordforsøget rammer ned i, gør opmærksomheden omkring overfaldet større (end eksempelvis attentatet i 1992). Vi kommer altså til at opleve en dobbelt diskussion i kølvandet på Hedegaard-overfaldet: En principiel debat om ytringsfrihed, hvor alle politikere bakker op om retten til at ytre sig frit det fører givet til endnu en diskussion om racisme- og blasfemiparagrafferne, som sætter visse grænser for ytringer i det offentlige rum.

Modstand mod racismeparagraffen var et spørgsmål, som CEPOS jurist Jacob Mchangama ikke var sen til at aktualisere som værende relevant for Hedegaard-overfaldet i sin Berlingske-blog samme dag som overfaldet på Hedegaard.

Diskussion 2: Islam i Vesten

Den anden diskussion, vi vil se, er givetvis en opblusset debat om islam, hvor nogle politiske positioner vil udlægge handlingen som et bevis på islam som en trussel i den vestlige verden, mens andre positioner vil forsøge at formindske dette element, ud fra en overbevisning om, at et enkelt menneskes handling ikke repræsenterer islam som sådan.

LÆS OGSÅ:Vi tager meget skarpt afstand fra aktionen mod Lars Hedegaard

Det er værd at bemærke, at denne debat som relaterer overfaldet på Hedegaard til en debat om islam i Vesten faktisk allerede pågår, selvom vi stadig ikke kender hverken bagmanden eller det faktiske motiv for overfaldet.

Angrebet på Lars Hedegaard vil af hans sympatisører og ham selv fortolkes i et ganske særligt lys. Og det er med til at fordreje en ellers vigtig debat om ytringsfrihed og islam og hvad der kan ske, når en religion eller politiske modstandere dæmoniseres. Diskussionen om forholdet mellem forskellige religioner og yderligtgående politiske positioner bliver i ekstreme situationer som denne fordrejet.

I stedet har debatten allerede udviklet sig til en skyttegravskrig, hvor positionerne er kendte på forhånd. Alt sammen på grund af en skydegal mand.

Brian Arly Jacobsen er ph.d., adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og panelist ved religion.dk.