Boganbefaling

Pave Johannes Paul II om ondskab

Hvert kapitel indledes med et spørgsmål, som paven med stor åndelig tyngde og med sprænglærd vid efterfølgende besvarer. Et sjældent indblik i en verdensanskuelse formet og tilslebet af en tænkende og reflekterende iagttager, skriver Sven Thorgaard om pave Johannes Paul II's bog "Erindring og identitet - Johannes Paul II's åndelige testamente". Foto af den nu afdøde pave.

Man behøver ikke være katolik for at lytte til melodien i den nu hedengangne pave Johannes Paul II's litterære svanesang - en bog, hvor han blandt andet rejser spørgsmålet om ondskab i det 20. århundrede. Læs første del af ny serie om klassikere på religion.dk

Mysterium iniquitatis: Det godes og det ondes sameksistens. Det er overskriften på 1. kapitel i bogen "Erindring og identitet - Johannes Paul II's åndelige testamente" skrevet af den nu afdøde pave Johannes Paul II. Bogen, hvis italienske originaltitel er "Memoria e identità - Conversazioni a cavallo dei millenni", blev udsendt i 2005 og var den sidste fra pavens hånd. Bogen kan vamt anbefales.

I kapitlet rejses spørgsmålet om ondskaben i det 20. århundrede, og hvorfor blodrød gik hen og blev den dominerende farve på det europæiske kontinent. Her spørges der til kommunisme og nazisme:

”Hellige fader, hvordan skal man forstå meningen med denne veritable 'eksplosion' af ondskab?” 

Paven svarer: ”Det 20. århundrede var skuepladsen for historiske og ideologiske processer, som førte til denne 'eksplosion' af ondskab, men det var også i denne periode, de blev overvundet."

Han skriver endvidere, at måden, på hvilken det onde gror frem af den rene jord, er et mysterium. Og det er også et mysterium, at alt det gode ikke bliver ødelagt af det onde.

Han henviser til Mat. 13, 24-30, lignelsen om ukrudtet i hveden, og anfører, at ”Da folkene spørger deres husbond: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det [ukrudtet] væk?, svarer han på en meget sigende måde: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side og side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes; men saml hveden i min lade".

Paven skriver så, at denne lignelse kan tjene som nøgle til hele menneskehedens historie. At det gode og onde kommer fra den samme jord, muld, nemlig menneskets natur. Og denne natur er ikke blevet helt ødelagt af arvesynd, men har bibeholdt en evne for det gode, som historien gentagne gange har bekræftet.

Det onde skyldes ikke Gud, skriver paven, men menneskene, som Gud har givet en fri vilje. Gud har dog samtidig sat en grænse for, hvor længe det onde kan eksistere (Hitler fik 12 år). Og videre at i sidste ende vil Guds kærlighed, som Kristus har ført ind i verdenshistorien, gøre en ende på ondskaben, sådan som det skete med nazismen i 1945 og med de kommunistiske regimer omkring 1990.

De to systemers sammenbrud åbnede vejen for en positiv samfundsudvikling i de tidligere undertrykte lande. Desuden åbnedes der også for et mellemfolkeligt samarbejde, som udtrykker Guds plan i historien.

Bogen er opdelt i 26 kapitler og tager udgangspunkt i samtaler med to filosoffer, pater Josef Tischner og Krzysztof Michalski, der fandt sted i pavens sommerresidens, Castel Gandolfo, tilbage i 1993.

Hvert kapitel indledes med et spørgsmål, som paven med stor åndelig tyngde og med sprænglærd vid efterfølgende besvarer. Et sjældent indblik i en verdensanskuelse formet og tilslebet af en tænkende og reflekterende iagttager.

Den er værd at læse for alle, der undrer sig over ondskaben og dens tilblivelse i verden. Og der er godt nyt at hente i pavens betragtninger vedrørende begrænsningen af ondskaben som det godes endegyldige sejr over det onde.

Dermed indeholder ”Erindring og identitet - Johannes Paul II's åndelige testamente” et glædeligt budskab til alle, der spørger efter Gud i mørket. Det er også en påmindelse til alle de moderne mennesker, der forsøger at reducere Gud til en betændelse i hjernevævet.

Andre læser lige nu