Synspunkt

Indiansk kosmologi sikrer naturen rettigheder i Ecuador og Bolivia

Den blå planet - alt omkring os er goldt og mørkt. Men jorden er frodig og fuld af liv - endnu. Thi er vi ved ved at ødelægge alt dette? Foto: Kathrine Dalsgaard

For mange indianske folk er mennesker og natur gensidigt afhængige. De er atomer af samme stof, og naturen er en del af det sociale og politiske fællesskab. Den er et helligt væsen, en viljestærk aktør og en medborger med ret til beskyttelse og velfærd

Naturen skabte mennesket, men siden den industrielle revolution har vi formet Jorden, pustet røg i dens lunger og leget kirurger i dens hjerte. Og det så meget at vi er blevet en destruktiv kraft, der sætter mærkbare aftryk på naturens fysiske udvikling. Vi befinder os snart i en ny geologisk tidsalder: den antropocæne. I menneskets tid.

Men vi antropocentriske mennesker bør træde varsomt.

Vi er ikke løsrevet fra en uudtømmelig, afsjælet natur, som vi ellers har lært at tænke. Bliver vi ved med at tage for meget natur for givet, og bliver vi ved med at fælde rækker af træer, så er det nok os - ikke naturen - der segner.

Der vil være alt for meget forurening i luften. Alt for meget tørke. Alt for meget vand, men kun lidt vi kan drikke. Liv skal der nok være på en klimaforandret planet, blot ikke menneskeligt.

Vores aktivitet har gjort naturen svimmel, og som en sårbar aktør i ubalance mærker naturen nu vores tid med et kaotisk klima. Skal vi imødegå det, så er elbiler, CO2-kvoter og vindkraft ikke nok. Vi må gentænke det natursyn, der driver vores rovdrift og begrave den moderne illusion om naturherredømme.

I 2008 inkluderede Ecuador Moder Jords rettigheder i landets forfatning, mens Bolivia som verdens første land anerkendte natur som et kollektivt og levende væsen med retskrav og egen ombudsmand i 2012.

Med afsæt i indiansk kosmologi garanteres naturen i begge lande basale rettigheder, der før kun var mennesket forundt, eksempelvis ret til liv, rent drikkevand, luft og velfærd. Naturen har rettigheder - uafhængigt af sin nytteværdi for mennesket - og enhver krænkelse af dens rettigheder er landsforræderi.

Efter pres fra maorierne (New Zealands oprindelige befolkning) tildelte New Zealand i 2014 natur borgerrettigheder ved at anerkende nationalparken Te Urewera og landets næstlængste flod, Whanganui, juridisk personlighed.

For mange indianske folk er mennesker og natur gensidigt afhængige. De er atomer af samme stof, og naturen er en del af det sociale og politiske fællesskab. Den er et helligt væsen, en viljestærk aktør og en medborger med ret til beskyttelse og velfærd.

Herhjemme bør vi også spejde til indiansk kosmologi. Komme i øjenhøjde med naturen og forpligte os retsligt på en fælles sameksistens. Det kan forhåbentlig få os til at behandle naturen på en bedre og mindre menneskecenteret måde.