Gud græder, når mennesker græder

Jeg tror ikke, at lidelse er en straf for vores synder, eller at den gør os til bedre mennesker. Gud er ikke årsag til alt, der sker, mener overrabbiner Bent Lexer

Hvor er Gud, når Pakistan oversvømmes og fire unge danskere mister livet på havet i Norge? Vi har tidligere fået synspunkter på uskyldig lidelse fra buddhismen, sikhismen, islam og kristendommen, men hvordan forholder en jøde sig til spørgsmålet om uskyldig lidelse?

Overrabbiner Bent Lexner svarer:

Lidelser rammer mennesker, skyldige som uskyldige. Til alle tider har mennesker forsøgt at skabe mening med de ting der sker i livet gennem troen på, at vore ulykker er en straf for vore synder. Der er rigeligt med bibelcitater der tager udgangspunkt i denne holdning.

I Ordsprogenes Bog hedder det: Den retfærdige sker der intet ondt, den gudløse oplever den ene uretfærdighed efter den anden eller Esajas som siger: salige de retfærdige, dem går det godt, deres gerningers frugt skal de nyde, ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans hænder har gjort.

Der findes jøder fastholder ideen om, at Gud giver mennesket hvad det fortjener, og at vore forkerte handlinger har en konsekvens.

Døde han på grund af oldefaderens synder?
For mange år siden oplevede jeg et meget trist dødsfald. En ung mand, enebarn, som havde livet foran sig, var blevet slået ihjel i forbindelse med en traktorulykke. Efter noget tid kom faderen til mig og fortalte, at han havde modtaget en anonym skrivelse. I denne stod at den ulykke som havde ramt familien skyldtes, at barnets oldefar på et tidspunkt i livet havde svigtet et andet menneske.

Faderen til den døde dreng spurgte mig, om hvad jødedommen havde at sige til dette. Mit svar var: Sådan er den jødiske Gud ikke! Det kan være en nem løsning at mene, at vi selv er skyld i vore ulykker, men denne tankegang fører til noget, der efter min mening er helt forkert. Det får mennesker til at hade såvel Gud som sig selv, og dette giver ingen mening.

Jeg vil i det følgende henvise til Harold Kushners bog: Når ondt rammer gode! En bog, som jeg tit og ofte henviser til, når jeg skal forklare noget om menneskers lidelser.

Livet er som et vævet kunstværk
Harold Kushner forklarer, at livet ikke er præget af logik og bringer en ide fra forfatteren Thornton Wilders bog The Eighth Day. Bogen handler om en god og hæderlig mand, hvis tilværelse ødelæggelse af uheld og stridigheder.

Wilder beskriver et smukt billedtæppe: Hvis det betragtes fra den rigtige side, er det et omhyggeligt vævet kunstværk, et inspirerende billede sammensat af tråde af forskellig længde og farver. Men betragtes tæppet fra bagsiden, ser man kun et sammensurium af tråde i alle retninger, lange og korte, lige, krøllede eller knyttede.

Gud har skabt et mønster, som omfatter alle mennesker. I dette mønster bliver nogle tråde krøllede eller snoede eller korte, mens andre får en stor længde, ikke fordi nogle tråde har gjort sig bedre fortjent end andre, men simpelthen fordi mønstret kræver det.

Anskuet nedefra, d.v.s. fra vores synsvinkel på tilværelsen, tager Guds mønster af straf og belønning sig vilkårligt og planløst ud, ligesom bagsiden af et billedtæppe. Men anskuet fra Guds synsvinkel har hver eneste knude og løse ende sin plads i en større orden, der kan sammenlignes med et kunstværk.

Lidelse gør os ikke til bedre mennesker
Et andet begreb som behandles i samme bog er ideen om, at lidelser kan gøre os til bedre mennesker. Jeg tror ikke på den påstand, at børn der har fået tæsk af deres forældre, bliver bedre forældre.

En anden indfaldsvinkel er at se lidelser som prøvelser med det udgangspunkt, at Gud kun udsætter de mennesker for prøvelser, som er i stand til at bestå disse prøvelser. Heller ikke dette kan jeg forholde mig til.

Jobs bog er uundgåelig
Man kan ikke tale om menneskelige lidelser i forhold til ideen om Gud, uden at komme ind på Jobs Bog. I al korthed går denne bog ud på at berette om, hvorledes Satan udfordrer Gud ved at sige til Ham, at når folk tror på Ham, så er den eneste årsag, at det går dem godt. Satan vil bevise, at gudstro hænger sammen med menneskets velsignelser.

Harold Kushner hæfter sig ved tre udsagn i fortællingen om Job og mener, at de fleste af bogens læsere ønsker at tro på disse udsagn:

A. Gud er almægtig og årsag til alle begivenheder på jorden. Intet sker uden om hans vilje.

B. Gud er retfærdig og sørger for, at menneskene får løn som forskyldt, sådan at de gode belønnes, og de onde straffes.

C. Job er et godt menneske.

Hans konklusion er, at så længe det går Job godt, så kan vi sagtens tro på alle tre udsagn, men da Job i fortællingen mister sin ejendom og sin familie, må vi begynde at tvivle. Hvis Gud er både retfærdig og almægtig, må Job være en synder, som får hvad han fortjener.

Hvis Job er god, men alligevel må lide, kan Gud ikke være retfærdig. Hvis Job har fortjent bedre og Gud ikke er skyld i hans lidelser, kan Gud ikke være almægtig. Hvilke af disse tre udsagn er vi parate til at opgive?

Selv Gud kan ikke forhindre ondskaben
Harold Kuschner peger på Guds anden tale fra stormvejret og forstår, at det Gud vil sige til såvel Job som til os er: Hvis du tror det er så nemt at holde styr på verden og forhindre uretfærdigheder, kan du selv prøve at gøre det bedre. Gud ønsker, at de retfærdige skal leve en fredelig og lykkelig tilværelse, men kan ikke altid udvirke dette resultat.

Selv Gud kan ikke forhindre ondskab og kaos i at ramme uskyldige mennesker.

Hændelser som dem, der skete i Pakistan, er ikke et udtryk for Guds valg. Jeg tror på, at Gud er skaberen af altet, men at Han ikke er årsag til alt. Måske dette bedst belyses med endnu et citat fra Kushner. Han lader en overlevende fra Auschwitz få det sidste ord:

Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger, mens jeg var fange i Auschwitz, selvom jeg forstod, hvorfor andre tvivlede. Det faldt mig ikke ind at forbinde vores lidelser med Gud, at give ham skylden for dem eller tro mindre på ham eller helt holde op med at tro på ham, fordi han ikke kom os til undsætning. Gud skylder os ikke noget. Vi kan takke ham for livet. Hvis nogen tror, at Gud er ansvarlig for seks millioners menneskers død, fordi han ikke gjorde noget for at redde dem, tænker de på en forkert måde. Jeg tror, at Gud græder, når mennesker græder. Jeg tror, at den smerte som jeg føler, afspejler Guds smerte. Det er min jødiske forklaring på, at jeg på trods af, at ondt rammer gode mennesker, har en stærk tro på den gode Gud.

Bent Lexner er overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund og panelist ved religion.dk.