Gud har givet os den sunde fornuft
SKRIFTSYN: Hvordan kan man insistere på at bruge hadith-udsagn, der direkte strider imod Koranens ord, spørger Aminah Tønnsen en muslimsk læser
FØRSTE KOMMENTAR TIL AMINAH TØNNSEN
Det er et frafald fra selve islam at benægte nogen af Allahs eller Profetens love (fred være med ham). Er det så ikke forkert af dig at sige:
"Jeg er en af de få muslimer, der konsekvent har taget afstand fra stening og håndsafhugning og dødsstraf for frafald fra islam."
Islam er ikke et tag selv-bord, men en pakke, der hører sammen. Det her er jo noget, som Allah har påbudt i Sura Al-nuur. Jeg føler, det er forkert, at du som muslim kan få andre ikke-muslimer til at tro, at der er dele af islam, man kan benægte.
Ahmed
Svar:
Som det fremgår af mange af mine svar her i religionspanelet, hører jeg til dem, der går ind for en kontekst-baseret fortolkning af både Koranen og Profetens sædvane.
Jeg lægger endvidere stor vægt på, at Koranen skal ses som en helhed, hvis passager supplerer og forklarer hinanden indbyrdes, ligesom jeg mener, at tekstens metaforer og lignelser skal fortolkes ind i samtiden.
Koranen er for mig Guds ord, og dermed er Koranens arabiske tekst uforanderlig. Alt andet er derimod menneskelige fortolkninger og udtalelser, som naturligvis er præget af den enkeltes baggrund og uddannelse ligesom også af de kulturelle, historiske og politiske omstændigheder, som vedkommende lever/levede i.
Du har ret: Islam er ikke et tag selv-bord; men fordi man accepterer "hele pakken," behøver man jo da ikke tage skyklapper på og undlade at bruge det intellekt og den sunde fornuft, som Gud har givet os.
Jeg har tidligere på religion.dk skrevet om stening og om frafrald fra islam.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
ANDEN KOMMENTAR TIL AMINAH TØNNSEN
Jeg har læst nogle af de artikler, som du har skrevet. Vil det så sige, at du ikke tror på hadhith (Profetens sædvane, red.), og at du kun praktiserer, hvad der står i Koranen? Så er din diin (gudsdyrkelse, red.) ikke fuld, for som Profeten (fred være med ham) sagde:
"Allahs bog er den bedste retfærdighed og sand, og mit ord er den bedste vejledning."
Nogle af de ting, som du tager afstand fra, er overhovedet ikke til diskussion blandt muslimske lærde. Hvis du tvivler på hadith, hvordan ved du da, hvordan du skal bede, for det står ikke i Koranen?
Hvorfor kunne Profeten ikke bare være profet i et år, hvor han kom med alt i Koranen, og derefter kunne han forlade os? For der er jo nogen, der ikke vil tro hans handlinger. Koran og hadith hører sammen.
"The Blood of a Muslim may not be legally spilt other than in one of three: the married person who commits adultery, a life for a life, and one who forsakes this religion and abandons the community" (Bukhari and Muslim)
"Verily he among you who lives long will see great controversy, so you must keep to my sunna and to the sunna of the rightly-guided. Beware og newly invented matters, for every invented matter is an innovation and every innovation is going astray and every going astray is in Hell-fire" (sahiih at-Tirmidhi and Abu Dawud)
Ahmed
Svar:
Som jeg har skrevet til dig tidligere, går jeg ind for en kontekst-baseret forståelse af både Koranen og Profetens sædvane. Det fremgår også ganske tydeligt af de to artikler, jeg i mit tidligere svar henviste til. I slutningen af stenings-artiklen skriver jeg:
"Der er for mig ingen tvivl om, at Profeten Muhammad har ført Koranens anvisninger ud i livet på smukkeste vis og i harmoni med de politiske, kulturelle og historiske omstændigheder, han levede under.
Hans sædvane og udsagn (hadith) er imidlertid videregivet fra mund til mund og fra generation til generation af mennesker, før de blev nedskrevet. Op igennem historien er det mennesker, der har siddet og vurderet de enkelte udsagns grad af troværdighed – og mennesker er pr. definition fejlbarlige.
Koranens arabiske tekst er derimod nedskrevet i takt med, at Profeten Muhammad fik Guds ord åbenbaret via ærkeenglen Gabriel. Gud siger selv, at Han "intet har glemt i Bogen" (6:38), og at den indeholder "en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium (furqân) til at skelne (mellem ret og uret)." (2:185)
Med dette in mente er det mig ganske ubegribeligt, at man retfærdiggør en så grusom afstraffelse som stening ved at henvise til sekundære tekster som hadîth."
Nogle hadîth-udsagn supplerer fint Koranens ord og indeholder eksempelvis detaljerede anvisninger for ritualer som faste og bøn; men hvorledes kan man insistere på at bruge hadîth-udsagn, der direkte strider imod Koranens ord – især, når der er tale om at berøve et medmenneske det dyrebareste af alt: selve livet?
At bruge sekundære tekster i tilfælde, hvor Koranen giver en klar og utvetydig anvisning, er at sætte mennesket over Gud.
Aldrig nogensinde har jeg sagt eller skrevet, at jeg ikke tror på Profetens sædvane/hadith. Det fremgår ganske tydeligt af alt, hvad jeg har sagt og skrevet, at jeg opfatter Koranen som en nøje gengivelse af Guds åbenbarede ord, og at hadith med al den usikkerhed, der består om dens overlevering hører til sekundærlitteraturen.
Du kan læse andre eksempler fra mit forfatterskab om dette emne på denne side.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder