- Gud har ikke givet os lov til at dræbe

Men måske vil vi i virkeligheden ikke undvære krigen, spørger Erik Lau Christensen, der er kvæker

Oberst Lars R. Møller har netop udgivet en meget omtalt bog: "Vi slår ihjel og lever med det". Samtidig er den danske dokumentarfilm Armadillo for nylig blevet vist i Cannes - og har skabt stor debat.Religion.dk har i den forbindelse spurgt Erik Lau Christensen, der er kvæker og tidligere akademiingeniør og søløjtnant:

Er det etisk forsvarligt at slå ihjel, hvis man er udsendt på mission og befinder sig i en krigssituation?

Kort svar: Nej!

Med afsæt i vores kulturbaggrund, kristendommen, så tager vi fra Mosetavlernes ti bud: Du må ikke slå ihjel. Der er ingen undtagelser.

Hvad siger Jesus? Bjergprædiken taler klart:

"Tro ikke at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, og den der slår ihjel er skyldig for domstolen. Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen"

Og fortsættelsen er en opfordring til at forliges.

Der gives ingen undtagelser som f.eks. selvforsvar, og så spørger jeg: Greb Jesus til selvforsvar med vold på noget tidspunkt? Ved uddrivelsen af købmænd og prangere fra templet med en svøbe? Ingen drab!

Måske vil vi helst ikke undvære krigen?
Det er der jo ingen, som kan leve op til! Vi må da have lov til at være mennesker!, vil nogen indvende.

Har vi selv rettet i forskrifterne? Givet os selv lov til at dræbe nogle gange? Er det derfor, vi ikke har kunnet undgå krigens barbari? Vil vi ikke undvære krigen?

Måske er det derfor, at kun få politikere i verden reelt har accepteret Fredsskat som en demokratisk borgerret på linje med militærnægtelse.

Vi skal alle betale for, at andre begår drab. Et demokrati tillader, at borgere, som ikke ønsker at betale skat til krig, blot betaler for fredelig konfliktløsning i stedet. Visionært.

Vi skader bare os selv
Hjælper det soldaterne med samvittighedskvaler? Næppe, men det tydeliggør, hvorfor vi har militærnægtere. Krig er ikke uskyldig leg, men uhyggelig alvor med tragiske konsekvenser for alle.

Rudolf Tegner skabte Sejrherren (skulptur, red.) ud fra den forståelse. Ser du sejrherrens ansigt, er det klart, at sejrherren lider. Ingen jubel efter lettelsen over at overleve er væk. Så gnaver samvittigheden.

Lad os se lidt på den samvittighed. Hvad er det for en størrelse? Som ordet siger, er det noget, man véd sammen med nogen. Gud?

Vender vi os fra vore rødder til de åndelige strømninger, som præger vor tid, så ser jeg et fælles træk: at vi alle er en lille del af en større helhed. Det betyder, at vi ikke kan gøre ondt mod nogen uden at skade os selv. Det kommer bl.a. til udtryk i samvittigheden!

Krigstraumer kan helbredes
Udviklingen af biofysik - inspireret af kvantefysikken - viser dette, og åbner for en grundlæggende forståelse af sammenhænge mellem os som individer og den større helhed. Det muliggør løsning af de vanskeligheder, som vores behandlings-systemer er ved at kvæles i. Krig mod kræft er så håbløs som krig mod terror.

Gavner disse oplysninger så soldaterne mere, end de kulturelle rødder? Ja, hvis det åbner for et håb om at helbredes for krigstraumer lige så mirakuløst, som traumatiserede Kosova-albanere blev ved Genoprettende helbredelse, udviklet fra disse nye biofysiske landvindinger. Selv forskerne var overraskede over de hurtige og stabile resultater.

Tak til dem, der gav deres liv
Lad mig kort nævne, at jeg på ingen måde er specialist, men blot et ganske almindeligt menneske, som forsøger at følge udviklingen, fordi jeg fra jeg var 12 år bevidst har taget ansvar for mit eget helbred så vidt det har været mig muligt.

Lad mig slutte med at citere lidt fra, hvad kvækerne i 1660 erklærede overfor Charles 2: Vi undsiger fuldstændigt alle ydre krige og stridigheder og kampe med ydre våben, uanset formålet, eller under noget som helst påskud. Det er vort vidnesbyrd til hele verden. derfor kan vi ikke længere oplæres til krig.

Dette vidnesbyrd rummer et håb om en civiliseret verden uden krigens barbari, men blev på kort sigt årsag til mange kvækeres død, fordi de nægtede at gøre militærtjeneste, både i Europa og Amerika. Nu har vi militærnægtelse som borgerret.

Tak til dem, som betalte for den frihed med deres liv.

Erik Lau Christensen er kvæker, pensionist, uddannet akademiingeniør og søløjtnant I af reserven TK. Har arbejdet som ledelsesrådgiver og -underviser. Er bestyrelsesmedlem i Fredsakademiet.