Gud står på livets side

Løgstrup mente, at skabelsestroen hører til "det universelle" i kristendommen, skriver Niels Henrik Gregersen.

SKABELSE: Gud gør i følge Løgstrup, at alt, som er til, ikke straks bliver tilintetgjort, men bliver holdt i eksistens, skriver Niels Henrik Gregersen

Religion.dk sætter for tiden fokus på skabelse. Niels Henrik Gregersen skriver her om Løgstrups skabelsesteologi.

Spørgsmål:

Jeg har hørt, at Løgstrup har arbejdet med området skabelsesteologi. Hvad er det vigtigste indhold i denne? Hvilken betydning har Løgstrups suveræne livsytringer for forholdet mellem mennesker?

A.D.

Svar:

Kære spørger

Løgstrups skabelsesteologi består i en filosofisk refleksion over de grunderfaringer i menneskelivet, som lægger op til tanken om, at Gud er tilværelsens skaber. Helt alment er "skabelsesteologi" en betegnelse for en refleksion over den jødisk-kristne eller islamiske skabelsestro. Skabelsestroen indgår i kristendommens første trosartikel: "Jeg tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber."

Løgstrups særlige pointe var, at skabelsestroen hører til "det universelle" i kristendommen, som man derfor også kan tale med andre om uanset tro eller ikke-tro, fordi liv og død er alment-menneskelige erfaringer.

Løgstrup forstår Gud skaber som "magten til at være til i alt som er til." Det vil sige, at Gud er den, der gør, at alt, som er til, ikke straks bliver tilintetgjort, men bliver holdt i eksistens. Denne skabende og opretholdende Gud er imidlertid en skjult Gud. Så selvom Gud er tilstede alle steder i universet ("mindre end den mindste ting og større end den største ting," som Martin Luther udtrykte det), så er Gud ikke åbenbaret alle vegne. Åbenbaringen i mennesket Jesus er for Løgstrup udtryk for, at Gud står på livets side imod døden.

De suveræne livsytringer (tillid, håb, barmhjertighed) er for Løgstrup udtryk for, at "evigheden inkarnerer sig i tiden" Sådanne livsytringer er det, som vi måler vort liv med, selvom vi måske kun erfarer dem nu og da. Et liv uden tillid, håb og barmhjertighed er et ulykkeligt liv. Et liv med tillid, håb og kærlighed er allerede et liv med ægthed og lykke i, uanset hvor meget man vil sætte spørgsmålstegn ved "livets mening" som helhed.

Løgstrups lille bog "Etiske begreber og problemer" har et kapitel om "Den etiske fordring og de suveræne livsytringer," s. 21-35, som måske kan besvare dit spørgsmål om de suveræne livsytringers betydning for det mellemmenneskelige liv.

Mange hilsner

Niels Henrik Gregersen
Professor i systematisk teologi