Hadither viser også vejen

Ikke kun Koranen viser, hvad der er rigtigt. Også de ældgamle hadither bliver brugt blandt muslimer verden over, fortæller den islamiske lærde Marco Schöller

Bonn, Tyskland. I den offentlige diskurs i Vesten forudsættes det, at Koranen er det eneste grundlag for den islamiske tro; og andre kilder, som bidrager til troens forskelligartethed, ses der simpelthen bort fra. Den islamiske lærde Marco Schöller, som nu har oversat al-Nawawis populære hadith-samling til tysk, forklarer nærmere om denne særlige kilde i det følgende interview.

- Hr. Schöller, hvad er en hadith?

Marco Schöller: Begrebet refererer til en besked eller en information, der er blevet overleveret mundtligt. Som fagterm betyder det en historie af eller om Muhammed hvad han sagde og gjorde, eller f.eks. hvordan han bemærkede noget. Disse hadither er blevet overleveret mundtligt og blev først nedfældet på skrift på et senere tidspunkt og siden udbredt gennem bøger og samlinger.

- Hvor autentiske er haditherne?

Schöller: Her anlægger islamiske lærde et grundlæggende anderledes syn end den muslimske verden. Der er hundredtusindvis af hadither i omløb. Muslimer betragter nogle få tusinde som autentiske. Islamiske lærde kan hverken bevise eller afkræfte dette, men erkender, at teksterne i mange tilfælde er ekstremt gamle. Et lille antal hadither har opnået kanonisk status, mens seks samlinger (og der findes yderligere fire eller fem) regnes for så fundamentale for troen, så de i dag i princippet ikke længere kritiseres.

I tillæg til dem er der tusindvis af samlinger, som tilbyder en enorm bunke materiale. Der er en sådan overflod, at det gør historisk klassifikation meget svær.

- Bliver hadither stadig læst i dag? Er det sådan, at folk, når de er uenige, adspørger familiemedlemmer, der er godt inde i haditherne? Vender de sig til hadith-lærde? Hvilken rolle spiller hadither for troen?

Schöller: Ja, det er alt sammen tilfældet. Det vigtigste at holde sig for øje er, at hadither spiller en meget vigtig rolle i de troendes liv afhængigt af, hvor religiøse de er, selvfølgelig. Information om hadither fås alle vegne. Mange bøger præsenterer dem dog ikke i den oprindelige, samlede form i sværtforståeligt sprog, men i et lille udvalg. Afhængig af éns læsefærdigheder er udenadslære stadig også udbredt i den arabiske verden. 

Folk sætter deres lid til lærde, private lærere eller statsdrevne skoler. Staten ansætter lærde, f.eks. muftier, som vejleder i særlige emner. Man vil have svært ved at finde en muslim, som ikke kender i det mindste nogle stykker af Profetens hadither.

- Gælder det også den yngre generation?

Schöller: Ikke længere her i Europa, selvfølgelig, men det kan formodes stadig at gælde i den muslimske verden, hvor omgivelserne, skolerne og familiebåndene bidrager til at opretholde den praksis. Jeg mener simpelthen ikke, det er muligt at leve i et muslimsk samfund med den art sociale og religiøse afgrænsninger, der findes i Vesten.

- Hvor godt kan disse ældgamle hadither anvendes i den moderne tids situationer med emner, som var aldeles ukendte, dengang de blev nedfældet? Hvordan gøres det?

Schöller: Meningen med haditherne er at hjælpe muslimer med at leve deres daglige liv i overensstemmelse med nogle bestemte modeller og eksempler. Samfund stiller konstant nye spørgsmål, der kan handle om at lave eller spise genetisk manipuleret mad såvel som om provokeret abort. Her er et eksempel på, hvordan en tusind år gammel hadith kan anvendes i dag: Fostret i livmoderen får først en sjæl efter 40 dage. Mange muslimer tolker dette til at betyde, at fostret endnu ikke er menneskeligt og følgelig godt kan aborteres inden for de første 40 dage.

- Vesten er aktuelt meget optaget af spørgsmålet om islams inderste væsen. Kan man ud af haditherne udlede en særlig islamisk ånd eller essens?

Schöller: Vestlige læsere vil finde passager, som er, om ikke uforenelige, så indbyrdes ekstremt modsigende. I så godt som enhver samling vil man finde nogle meget generelle hadither, der på ingen måde synes specifikt islamiske, og som er gennemtrængt af en universel humanistisk ånd. På den anden side er der hadither, der giver ekstremt strikse og detaljerede forskrifter for både individers og hele samfundets gøren og laden. De virker indbyrdes meget svært forenelige.

Sagt på en enkel måde tilbyder vores jødisk-kristne baggrund en dualisme: kristenheden som den etiske religion, der overskrider loven og jødedommen som lovreligionen. I islam fungerer disse to aspekter side om side. Det ville være fatalt at forsøge at spille dem ud mod hinanden; det ville gå imod ånden i islam.

###

Amin Farzanefar er korrespondent for Qantara.de. Marco Schöller underviser på Orientalsk Seminar på Køln Universitet i Tyskland. Denne forkortede artikel distribueres af Common Ground News Service (CGNews) og findes på engelsk på Common Ground News. Den findes i sin fulde længde på tysk på Qantara.de.

Kilde: Qantara.de, 31. december 2007, www.qantara.de

Oversat af Sara Høyrup / texthouse.eu