LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hildegard af Bingen ophøjet til kirkelærer

Hildegard af Bingen (1098-1179) aktualiserer i sine skrifter hele den kristne tro i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at besinde os på, hvem vi er, hvor vi er på vej hen, skriver katolsk forfatter og foredragsholder Kirsten Kjærulff.

Paven har netop ophøjet Hildegard af Bingen til kirkelærer. Hendes positive menneskesyn er et af de aspekter, som gør hende så aktuel i vor tid, mener katolske Kirsten Kjærulff

Mild, sløret efterårssol over Peterspladsen i Rom søndag den 7. oktober. Den enorme plads er stuvende fuld af feststemte og forventningsfulde mennesker mange, mange tusinde pilgrimme fra hele verden.

Anledningen er, at Paven i dag ville ophøje to store helgener til doctores ecclesiae, kirkelærere: Johannes af Avila (1499 1569) og Hildegard af Bingen (1098 1179).

LÆS OGSÅ:
Hildegard af Bingen har lært mig at se på verden med troens øjne

Festen er samtidig indledningen til Troens år og en verdensomspændende bispesynode, hvis tema er NY-EVANGELISERING.

Derfor strømmer det ind med biskopper og ærkebiskopper, der er kommet fra hele verden: Over 200 biskopper, næsten 50 kardinaler og talrige patriarker i alt mere end 400 gejstlige, som sammen med Pave Benedikt XVI vil fejre den hellige messe.

Kirkens budskab er livsnødvendigt
Proklamationen af de to nye kirkelærere netop på denne dag signalerer, at deres liv og lære på hver deres måde har noget væsentligt nyt at bidrage med i vores situation i verden i dag, hvor Kirkens budskab er så livsnødvendigt for menneskehedens og vor klodes overlevelse.

Kirkelærer er en ærestitel, som gives til mennesker, som ved en hellig livsførelse, en altomfattende, dybtgående og autentisk teologi kan belyse og berige Kirkens lære.

Af de 90 kirkefædre fra Oldkirken har kun otte opnået at blive ophøjet til kirkelærere, blandt andet Augustin. Senere er flere kommet til, blandt andet Bernhard af Clairvaux og Thomas Aquinas. Af kvinder kan nævnes Katharina af Siena og Teresa af Avila.

Hildegards særlige kvaliteter var hendes helhedstænkning, natursyn og kirkeopfattelse.

1. Helhedstænkning og menneskesyn
Helhedstænkningen (holismen) og det positive menneskesyn er helt central hendes teologi. Det er en Kristuscentreret organismetænkning, der udfolder sig i forskellige former for udlægning af Den hellige Skrift, dels som eksegese, dels som visionær allegorisk fortolkning, og endelig som åndelig vejledning i de næsten 400 breve, der er bevaret.

LÆS OGSÅ:Hvad er kristen spiritualitet?

Den røde tråd i alt, hvad hun skriver, er inkarnationens mysterium: ORDET BLEV KØD. Karakteristisk for hende er den faste forankring i Den hellige Skrift og kirkefædrene. Helhedstænkningen var inspireret af det 12. århundredes voksende viden inden for alle virkelighedens områder. Teologien ville sammentænke dem alle i en syntese eller en summa. (Den kendteste er Thomas Aquinas Summa theologica, som han skrev næsten 100 år efter Hildegard.)

Hendes vigtigste anliggende er at vise mennesket vej til frelsen: Der fik hun også af Gud besked på, at hendes første teologiske visionsværk skulle hedde SCIVIAS, dvs. vejviser. At forstå hendes værk i dag er at formulere og aktualisere denne vejvisning: Mennesket er skabt i Guds billede med fornuft, som sætter ham i stand til at erkende Gud, lovprise Ham og virkeliggøre Hans værk i verden som Hans medarbejder.

Mennesket er skabt til tage del i Guds kærlighed. Det er dets storhed, men også dets risiko, for kærligheden indebærer frihed til at sige ja eller nej til kærlighedsfællesskabet med Gud. Mennesket står altid ved en skillevej. Det er altid udsat for den ondes angreb. Men i sin nåde helbreder Gud det menneske, der er såret af synden, og gør det igen i stand til at virkeliggøre sin guddommelige bestemmelse.

Også menneskets legeme er skabt til at være helligt, Helligåndens tempel. Hildegards teologi viser hermed tilbage til kristendommens oprindelige positive menneskesyn, som adskiller sig fra den platoniske dualisme, der anså menneskelegemet som sjælens fængsel, som sjælen skulle udfries fra en dualisme, som via Augustin og Luther sætter sig spor i reformationens pessimistiske menneskeopfattelse.

LÆS OGSÅ:
Kroppens teologi er ikke en ny tanke

Hildegard understreger, at også legemet er skabt af Gud, og hun formulerer en kroppens teologi, hvor hun ser kærligheden mellem mand og kvinde som et udtryk for Treenighedens indbyrdes kærlighed og den ægteskabelige forening som Guds store gave til menneskene, en hellig akt, hvor de lige som Kristus og Kirken bliver ét kød og dermed får lov at deltage i Guds skabelse af et nyt menneske.

Originalt hos Hildegard er menneskes centrale stilling i forståelse af Evangeliet: Guds autoritet i Åbenbaringen er det altoverskyggende udgangspunkt for menneskelig handlen og er centrum i den menneskelige identitet og en stadig tilskyndelse til omvendelse.

Kernen i Hildegards tænkning er mennesket, skabt i Guds billede i skaberværkets midte.

Dette positive menneskesyn er et af de aspekter, som gør Hildegard så aktuel i vor tid.

2. Den hellige natur

Gud skabte alt af intet, siger de fleste teologer. Hildegard siger: Gud skabte alt af kærlighed.

Hildegards udsagn modsiger ikke det traditionelle, men det udfylder det: Kærligheden mellem Faderen og Sønnen er så overstrømmende rig, at den ved Helligånden vælder ud og skaber hele universet som en gave til Kristus. Ved Ham og med Ham og i Ham er alting skabt, som Paulus siger. Kærligheden er skabelsens grundprincip. Hildegard udtrykker det i sangen Caritas abundat- , Kærligheden omfavner alt fra dybet til de højeste stjerner.

Mennesket er skabt i Guds billede, og naturen ja hele kosmos er skabt af kærlighed til mennesket. menneske og natur er forbundet i én levende organisme gennemstrømmet af Guds kærligheds blodomløb. Derfor elsker Gud ikke alene mennesket, men hele den skabte verden.

Mennesket står som skaberværkets krone og Guds statholder på jorden med ansvaret for, at skaberværket holdes i den gudgivne balance i kærlighedsfællesskabet med Gud.

Men mennesket er en oprører: Han satte Gud fra bestillingen og satte sig selv på Hans trone (Johannes Sløk). Derfor er naturen og hele kosmos kommet ud af den gudskabte orden. Hun ser, hvordan naturen bliver bragt i oprør fra øverst til nederst på grund af menneskenes grådighed og egoisme, og hun hører elementerne med vilde skrig klage til deres Skaber:

Du hører dem ikke klage på menneskers vis, men i stedet med alle andre tegn på deres undertrykkelse. De overskrider jo den bane, som deres Skaber har sat dem i ved deres naturstridige kredsløb, som er bragt i kaos af menneskenes synder. De klager sig over, at de ikke kan følge deres bane og fuldende deres naturlige funktioner, sådan som det er pålagt dem af Gud, fordi de af menneskenes ugerninger bliver bragt ud af naturens orden. Du hører halvkvalte og fordrejede skrig af hunger efter retfærdighed, og stanken breder sig... Menneskene er jo ansvarlige for elementerne, ligesom også elementerne er forbundet med menneskene.

3. Guds kærlighed til Kirken, Kristi brud

Guds kærlighed omfatter HELE skaberværket og ALLE mennesker. I Gamle Testamente er fællesskabet i synagogen, i Ny Testamente er det Kirken. Den er hos Hildegard både Kristi brud og de troendes moder. Kirkens enestående skønhed består i, at hun er både jomfru og moder. Derfor er Kirken tæt forbundet med Maria.

Men Kirken er ikke kun Kristi brud og Hans mystiske Legeme. Den er også de troendes fællesskab og derfor højst menneskelig og fuld af synd. Derfor tordner hun mod de kirkefolk, som svigter og lever i ødselhed og synd. I sine store prædikener, som hun i sin alderdom rejste rundt og holdt på offentlige steder, minder hun hele Kirken om dens ansvar for at bevare troen ren og uforfalsket, og hun formaner Kirkens folk til at undervise deres menigheder og gå foran dem i et forbilledligt liv.

Kirken som de troendes fællesskab vil til tidernes ende skulle kæmpe mod, at troens sandhed anfægtes, både indenfor og udenfor. Men Hildegard ser i sine visioner, hvordan Kristus i de sidste tider vil knuse Satans hoved og genoprette sit skaberværk, når Han kommer igen i herlighed for at dømme de levende og de døde, som der står i trosbekendelsen.

Hildegard aktualiserer i sine skrifter hele den kristne tro i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at besinde os på, hvem vi er, hvor vi er på vej hen, og om ansvaret for hele vor klode.

Kirsten Kjærulff er katolsk forfatter og foredragsholder og panelist ved religion.dk.

LÆS MERE: Hildegardvonbingen.dk

Hildegard af Bingen aktualiserer i sine skrifter hele den kristne tro i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at besinde os på, hvem vi er, hvor vi er på vej hen, skriver katolsk forfatter og foredragsholder Kirsten Kjærulff. Foto: By RobertLechner at de.wikipedia [Public domain], from Wikimedia Commons