Hvordan fejres den jødiske fest purim?

Purim er en historiefyldt begivenhed, hvor den frelsende dronning Ester fejres. Læs med når Hanna Skop formidler skikke og traditioner fra den mere løsslupne jødiske fest

Den jødiske fest purim falder i år på den 29. februar, men starter som mange andre jødiske fester aftenen før.

Fejringen ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da den jødiske kalender ikke følger den gregorianske. Det jødiske år er et tilpasset solår, og den jødiske måned følger månens faser.

De jødiske helligdage er knyttet til bestemte årstider, hvorfor det er vigtigt, at de også falder i høsten, når det for eksempel er en høstfest, der er tale om. Derfor indskyder man en skudmåned syv gange i en periode på 19 år, hvorefter man er på omgangshøjde med den gregorianske kalender igen.

Det er tradition, at purim fejres i den anden adar måned. Purim er ikke en helligdag, hvor der ikke må arbejdes, men derimod en mindedag.

Hvad er purim en mindedag for?

Det historiske grundlag for festen er beskrevet i Esthers Bog. Kort fortalt handler historien om, hvorledes den persiske konge Ahasverus tog sig en jødisk kvinde som dronning. Dronning Esther udmærkede sig i starten ved skønhed, senere ved mod og handlekraft.

Den onde i historien er en ansat ved hoffet, der hedder Haman. Haman har set sig ond på Esthers onkel Mordokaj, der også er ansat ved hoffet, og Haman vil derfor udslette ikke blot Mordokaj men hele det jødiske folk. Der bliver derfor kastet lod om, på hvilken dato udslettelsen skal finde sted. Purim betyder lod, og loddet faldt på den fjortende dag i måneden adar.

Inden denne dato indtraf, henvendte Mordokaj sig til sin niece og bad hende om at gå i forbøn for sit folk ved kongen. Først veg hun tilbage for opgaven, fordi hun var bange for at bryde det regelsæt, der var gældende ved hoffet: Nemlig ikke at henvende sig uopfordret til kongen. Men Mordokaj talte strengt til hende om ikke at svigte sit folk. Hun lyttede til hans ord, og indbød kongen og Haman til først et måltid og så et måltid mere.

Først ved det andet måltid turde hun, på kongens opfordring, røbe sit ærinde og fortælle om Hamans planer om at udrydde hele den jødiske befolkning i Persien. Da kongen hørte dette, lod han Haman og hans sønner lide den skæbne, som Haman havde tiltænkt det jødiske folk.

Purim fejres til minde om disse begivenheder. Festen indledes som alle jødiske fester aftenen forinden med læsningen af Esthers Bog, som traditionelt jødisk er en bog i form af en rulle. Til minde om, at Esther forberedte sig åndeligt ved at faste, holder vi også faste dagen før purim, taanit Esther (Esthers faste, red.). Esthers Bog læses igen ved morgengudstjenesten på selve purimdagen.

Sådan fejrer jøderne pirum

Udover fejringen i synagogen er det skik og brug, at der beredes et godt måltid i hjemmet. Selvom jødedommen i almindelighed benytter vin i religiøs sammenhæng er skikkene helt anderledes ved purim. Det er næsten et påbud, at man skal drikke så meget, at man ikke kan skelne mellem de steder i Esthers Bog, hvor Hamans og Mordokajs navn bliver nævnt.

Yderligere to skikke er knyttet til purim. Ved læsningen af Esthers Bog i synagogen er det almindeligt, når Hamans navn nævnes, at der larmes i synagogen ved hjælp af skralder.

Endelig må man ikke glemme, at børnene klæder sig ud, at der holdes purimfester, og at der holdes et stort karnevalsoptog i Tel-Avivs gader. Dette kaldes: Ad lå jada (fonetisk skrivemåde, red.) som betyder, ’indtil du ikke kender’. Og man kunne fortsætte sætningen ved at skrive, indtil du ikke kender forskel på på Hamans og Mordokajs navne.

Til de jødiske fester er der ofte tilknyttet specielle spiser. I forbindelse med purim er det bagværk: Nogle trekantede gærkager fyldt med en blanding, som hovedsageligt består af sort birkes. De kaldes på hebraisk Hamans ører - på Yidish Hamans lommer - og bages i den jødiske husholdning hver purim. Der går næsten sport i at konkurrere om, hvem der præstere de mest vellykkede.

Endnu en udbredt skik, der bør nævnes, er af social karakter, den kaldes på hebraisk Mishloah Manot, hvilket i fri oversættelse betyder ’udsendelse af gaver’. I gamle dage, hvor der var flere fattige mennesker, og hvor de offentlige personer, såsom rabbinere og lærere ikke var særlig vellønnede, var de meget afhængige af de gaver, de modtog ved bestemte lejligheder. En sådan lejlighed kunne være purim. Skikken består i, at eleverne, og måske især deres mødre, forbereder noget spiseligt eller en pengegave, som børnene derefter deler ud.

Skikken består, selv om den sociale baggrund i nogen grad har ændret sig. Man forsøger at glæde venner, bekendte eller ukendte, som har behov for det, med en lille gave. I København var det i mange år skik, at den jødiske skole Carolineskolen benyttede et par timer af purimfesten til at dele en lille pakke ud til menighedens ældre.

Hvorfor er purim endnu aktuel?

Historien er jo gammel, og de historiske fakta er vanskelige at spore. Dens popularitet må ses som et billede på jødisk historie. I Esthers Bog har vi det første tilfælde af den antisemitisme, som vi gentagende gange har oplevet gennem den jødiske historie. Det jødiske folk tilskrives egenskaber, som de alle som én skal udryddes for. Således er Esthers Bog et billede på det jødiske folks vilkår, men beretningen om Esther giver samtidig håb om, at der findes løsninger, selvom det ser sort ud.

Hanna Skop er cand.pæd.psyk.. Hun er panelist ved religion.dk.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 23. marts 2016. Den er senest redigeret med de rigtige datoer for den aktuelle purim den 28. februar 2018.