"Hvor bliver imamerne af?"

At ghettoproblemerne først og fremmest er sociale er svært at tro, når vi samtidig ved, at ghettoerne har muslimsk flertal, og at islam i disse år radikalises, mener Morten Kvist. Her et foto fra Mjølnerparken på Nørrebro. Foto: Foto: Pelle Rink

Ghettoproblemer skærper kravene til imamerne. Hvordan udlægger de Koranens krigeriske vers imod de unge voldsmænd, spørger valgmenighedspræst Morten Kvist

I den seneste tids debat om ghettoerne, som helst ikke må kaldes ghettoer, fordi det lyder som det, de er, mangler vi imamernes stemmer eller i det mindste bare én af dem.

Imamerne beskyldes for at være en drivende kraft i opretholdelsen af parallelle retsystemer, hvor reelt kriminelle mellemværender afgøres efter ganske andre standarder end dem, der gælder i danske retsale.

Det antydes, at de dækker over kriminelle unge mænd, som burde sidde bag tremmer.

Vi hører intet fra imamerne
Er det rigtigt? Hvad siger imamerne selv? Vi hører ikke noget, selvom de her har en fin lejlighed til enten at dementere eller at gå i offensiven og fortælle, hvad det er, de foretager sig. Alle kunne få mere at vide om, hvilken rådgivning de giver, i hvilken forstand den hviler på Koranen m.v.

Dermed kunne vi samtidig blive klogere på, om imamerne hjælper muslimer til at blive danske muslimer eller muslimer i Danmark, som Niels Højlund præcist har formuleret det. Er de med til at opretholde parallelle retsystemer?

Dækker de over strafværdige handlinger, modarbejder de også begrebet danske muslimer. Det er det modsatte af integration og kan næsten kun føre til endnu flere fjendtlige handlinger.

Vil imamerne værne om vores frihed?
Som samfund har vi brug for at vide, hvor imamerne står. Spørgsmålet er i grunden, om de vil bidrage til at værne den frihed, som de selv nyder godt af, om de aktivt vil byde ind med noget i forld til retstaten, oplyst fornuft, kritisk bevidsthed, ligestilling og andre vestlige værdier.

Jeg har forståelse for, at det giver imamerne teologiske vanskeligheder og sikkert religiøse stridgheder, for islam er svært forenelig med vestlige værdier. Udefra må man endda se med skepsis på, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Kan forbudet mod at konvertere tages ud af islam? Kan islam nogensinde tillade en reelt kritisk bevidsthed, dvs. kritik af Muhammed og Koranen på linje med kritik af alt muligt andet?

Sådanne spørgsmål kan ingen andre end muslimer svare på, og hvilke andre muslimer end imamerne kan i Danmark svare? Har nogen andre den fornødne autoritet?

Vi er ikke forvænt med tydelige udmeldinger
De påtrængende problemer i ghettoerne skærper kravene til imamerne, moderne krav, om at åbne munden og tale tydeligt. Det er vi ikke forvænt med. Det kunne endda - i bedste fald - være en begyndelse på at formulere en udgave af islam, som ikke er på kant med de europæiske samfunds grundlag.

Vi har endnu til gode at høre selv de forsigtigste formuleringer af en sådan moderniseret islam.

Ghettoproblemerne er først og fremmest sociale, lyder det f.eks. fra formanden for beboerforeningen i Mjølnerparken. Det er muligt, men svært at tro, når vi samtidig ved, at ghettoerne har muslimsk flertal, og at islam i disse år radikalises. Legitimeres ballade og vold i ghettoerne af islam, og hvis ikke, hvordan taler imamerne så imod?

Hvordan udlægger de Koranens krigeriske vers imod de unge voldsmænd? Vi har brug for en moderne Koran-exegese. Hvor bliver imanerne af?

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og kommentarskribent ved kristendom.dk.