"Hvor er de virkelige engle blevet af?"

Vi tænker måske på engle som små søde eventyrfigurer. Men der er langt fra dem og til Bibelens fortælling om Guds frygtindgydende og magtfulde medarbejdere, mener katolsk forfatter Kirsten Kjærulff

Julen nærmer sig. Klædt i vat og glimmer begynder englene at myldre frem i skarp konkurrence med nisser, rensdyr og julemænd. Selvom vi måske synger Velkommen igen Guds engle små og engle dale ned i skjul, så er englene reelt degraderet til eventyrfigurer, fantasier og drømme.

Men hvor er de virkelige engle blevet af? Julens engle? Gabriel, som: bragte Maria det glade budskab. Herrens engel, som viste sig for hyrderne: Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Den engel som sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og hvor er den himmelske hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

På Bibelens tid, i oldtid og igennem meget af middelalderen var man endnu fyldt med ærefrygt for Guds vældige medarbejdere. De var en levende realitet, frygtindgydende og magtfulde. De var Himlens sendebud med hjælp, med trøst eller advarsel til mennesker. Virkelighedsopfattelsen var grundlæggende forskellig fra vor tids. Den åndelige realitet var lige så nærværende som den fysiske side af virkeligheden. Det guddommelige lyste igennem det fysiske skaberværk, og gav det mening og mål.

Det onde opstod fra rebelske engle
Bibelen nævner englene mere end 300 gange. De fleste teologer mener, at englene blev skabt som de første i hele skaberværket, samtidig med lyset og før menneskene. Gud skabte dem på samme måde, som Han skabte menneskene, men Han skabte dem som ren ånd med intelligens og vilje, men uden fysisk legeme. Derfor er de (normalt) usynlige for os - uden for tid og rum - og derfor er de udødelige. Englene er, ligesom mennesket, skabt til at få del i Guds guddommelige natur, de er skabt til at elske og tilbede Gud.

Men en af englene, Lucifer, gjorde oprør mod Gud og ville selv være Gud, og en del af de andre engle fulgte ham. Det er dæmonerne. Sådan kom synden, døden og det onde ind i verden.

Hele verdenshistorien er en kamp mellem Guds gode engle og ondskabens dæmoner. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet, som Paulus skriver (Ef. 6,12).

Alle har en skytsengel
Gud har givet hvert eneste menneske en værneengel, som skal beskytte og vejlede os og først og fremmest føre os til frelsen, somme tider måske gennem lidelse og død. Englen lever med i vores hverdag som Guds sendebud; for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.

Englene står altid for Guds ansigt. Jesus siger: Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i Himlene ser altid min himmelske Faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte (Matt. 18,10).

Skytsengle er ikke kun til hjælp for små børn. De er mindst lige så vigtige for det voksne menneske og dets modningsproces. Vi behøver englenes beskyttelse fra fødsel til død. Englene forener os med Gud hjælper os til altid at have Gud for øje. Syndens rod er beslutningen om at sætte sig selv i centrum i stedet for Gud.

Selvom vi har vores frie vilje, er vi skadet af synden og magter ikke altid at følge Gud. Derfor har vi brug for vore værneengle, især når vi skal dø. Det er det afgørende øjeblik i vort liv, hvor vi endnu kan nå at bede om Guds tilgivelse og nåde.

Englene trøstede også Kristus
Kristus er midtpunktet i engleverdenen. Englene er jo skabt ved Ham og til Ham. I Det Nye Testamente nævnes englene mange gange i forbindelse med Jesus. Først i bebudelsen siden ved fødslen. Videre er det en engel, der fortæller Josef, at Gud ved Helligånden er Far til Marias barn, og en engel advarer Josef om, at han skal flygte til Egypten.

Da Jesus har afvist fristelsen i ørkenen, kommer englene og tjener Ham og tilbeder Ham. I Getsemane Have kommer en engel og trøster Ham i Hans dødsangst, og da Peter vil forsvare Ham med sværd, siger Han: Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min Fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp?

Påskemorgen er det engle, som sidder i den tomme grav og forkynder opstandelsen for kvinderne og for Peter og Johannes, og ved himmelfarten er det engle, som trøster disciplene og lover dem, at Jesus vil komme igen på himlens skyer for at hente alle sine børn hjem til Herrens glæde. Beretningerne om englene fortsætter også efter Jesu himmelfart for eksempel i den dramatiske beretning om, hvordan en engel befrier Peter fra fængslet (Ap.G. 12,1-17).

Ved tidernes ende viser englene sig
Før sin himmelfart lover Jesus at være med os alle dage indtil verdens ende. Det er Han især i sin Kirke. Englene er derfor ikke kun med i det enkelte menneskes liv, men også i fællesskabet - især i Kirkens liturgi - som i messen smelter sammen i hele universets tilbedelse, når Seraferne synger: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer (Åb. 4,8).

Ved tidernes ende vil englene træde synligt frem. De ledsager Herren og hjælper med at samle alle jordens folk. De skiller de gode fra de onde, og de er vidner ved dommen. Kristus vil vidne om dem, som tror på Ham både for sin Fader og for englene. Så vil vi erkende, hvor stor en opgave, englene har haft med at udføre Guds planer i verdenshistorien.

Kirsten Kjærulff er katolsk forfatter og foredragsholder og panelist ved religion.dk. Dette er det første indlæg af to om engle i Bibelen og kirkehistorien. Det næste indlæg bringes efter jul.