Hvorfor har en jøde plasticpose på i flyvemaskinen?

Vi lever og bevæger os i en verden, der indeholder flere måder at opfatte vores eksistens, og hvis vi ønsker, at dette skal fungere, må vi også være klar til at give plads til dem, der ikke helt opfatter tingene som vi gør det, mener jødiske Peter Kaltoft i en kommentar til et billede af en jødisk mand, som i en flyvemaskine har iført sig en stor, gennemsigtig plasticsæk. Se fotoet via linket i teksten. Foto: Privatfoto

Internettet har de seneste dage vist os billeder fra en flykabine, hvor en jøde har pakket sig helt ind i en plasticpose. For denne jøde af præsteslægt er frygten for at blive rituelt uren fra overflyvningen af en gravplads lige så reel som frygten for at blive kørt over, forklarer jødiske Peter Kaltoft

Hvorfor flyver religiøse jøder i plasticposer? Sådan kunne et spørgsmål lyde, efter at et billede af en religiøs jøde siddende i en plasticsæk om bord på et fly for nylig blev spredt på internettet. Billedet er et godt eksempel på de konflikter der opstår, når den religiøse virkelighed mødes med den sekulære.

SE FOTOET VED AT KLIKKE HER

Men først lidt baggrund for billedet. Ifølge de bibelske skrifter og den jødiske tradition, er der tre grupper af jøder, når det kommer til det hellige; efterkommerne af Aharon (Aron), Moses' broder, som kaldes kohanitter, et ord der ofte oversættes med præster, der står for de mest hellige og rituelt rene ritualer, levitterne, der er efterkommere af Levi og som fungerer som assistenter for kohanitterne, samt Israel, der er den almindelige jøde.

I forhold til de tre grupper, er der også tre grader af rituel renhed, hvor kohanitterne kræves den største renhed, hvilket medfører strengere krav for deres livsførelse, blandt andet i forhold til deres privat-status (giftermål mm.), samt kontakt med andre, for eksempel at de ikke må opholde sig på en gravplads, da de skal undgå al kontakt med døde. Netop det sidste eksempel ligger bag årsagen til, hvorfor vores jøde har valgt at pakke sig selv ind i en plasticsæk.

Han er kohen, kohanit, og må derfor ikke bevæge sig ind på en gravplads, ej heller flyve over en gravplads. Det sker dog, at fly netop flyver over gravpladser, især i Israel, hvor fly ofte bliver nødt til at overflyve Holon-gravpladsen, og da der ofte er kohanitter, også religiøse, der flyver til og fra Israel, sker det altså, at de bliver nødt til at overflyve en gravplads.

Sådan flyver man med god samvittighed
Hvad gør man så, når man som kohen ikke må overflyve en gravplads, men samtidig bliver nødt til at flyve fra for eksempel Israel til USA? Dette er et spørgsmål, der naturligvis er af nyere oprindelse, men ikke desto mindre af vigtig betydning, for hvordan får man harmoneret det at være religiøs og observant med det at leve i en moderniseret og sekulariseret verden, hvor der ikke altid tages hensyn til folks religiøse fornemmelser?

Én løsning er givet af R. Yosef Shalom Eliashiv, der er religiøst overhoved for jøderne, der følger den litaunske tradition, i Israel, nemlig at dække sig i plastik, så man undgår urenheden, der udgår fra en gravplads. På den måde kan man både fastholde sin observans samt flyve fra USA til Israel med god samvittighed.

Der har dog været problemer med denne praksis, da nogle flyselskaber ikke vil tillade dette, da det ikke harmonerer med sikkerhedsforholdene om bord på flyet, mens andre - som det fremgår af billedet har tilladt det. Frygten er naturligvis, at jøden vil blive kvalt på trods af, at vi taler om en kort periode, der skal tælles i sekunder.

Frygten for urenhed er reel nok
For nogle vil dette synes meget underligt, men for jøden på billedet er dette en del af hans virkelighed. For ham er frygten for at blive rituelt uren fra overflyvningen af en gravplads lige så reel som frygten for at blive kørt over, skulle han gå over for rødt. Måske er frygten for det første endda større, da det kan have betydning for ham i den kommende verden.

Jo mere globaliseret verden bliver, og jo mere vi konfronteres med andre folks praksis, jo mere må vi erkende, at vi ikke altid kan forstå, hvorfor folk tænker og gør som de gør, men samtidig må vi også erkende, at vores egen måde at forstå verden på og gøre tingene, ikke er den eneste, ej heller den mest korrekte. Hvis vi skal gøre os håb om at blive en anerkendt og respekteret del af verden, må vi selv anerkende og respektere andres måde at gøre tingene på.

I forhold til mødet mellem det religiøse og det sekulære handler én vej frem om at lære at forstå, at hvor meget det sekulære eller irreligiøse menneske måtte finde religiøse praksisser underlige, lige så underligt kan det irreligiøse menneskes praksis fremstå for den religiøse.

Vi lever og bevæger os i en verden, der indeholder flere måder at opfatte vores eksistens, og hvis vi ønsker, at dette skal fungere, må vi også være klar til at give plads til dem, der ikke helt opfatter tingene som vi gør det. Samt være klar til at ville forstå baggrunden og motivet for, hvorfor de gør som de gør, uanset om vi er enige med dem eller ej.

Peter Kaltoft er jøde og bosat i Jerusalem. Panelist ved religion.dk.