Nyt kirkeår

I dag begynder et nyt år i den ortodokse kirkes kalender

Den nuværende patriark Bartolomæus advarer mod grådighed og misbrug af energiressourcerne og deres truende følger i form af global opvarmning og mindre bæredygtighed, og minder om, at vi fra kirkefædrene har lært at begrænse vores behov mest muligt, skriver cand.scient.pol og ortodoks Kristian Larsen. Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Det kirkelige nytår indrammes af Gudsmoders hensoven og Gudsmoders fødsel. Nytåret er desuden en anledning til at sige tak for alle Guds gaver, for godt vejr og for rigelig regn, skriver cand.scient.pol Kristian Larsen

I den ortodokse kirke begynder kirkeåret den 1. september. Det har baggrund i en førkristen tradition.

I landene omkring Middelhavet markerede høsten begyndelsen på det nye år. Således også blandt jøderne. ”Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag,” står der i 3. Mosebog kapitel 23 vers 23-24. Høsten betød også, at den officielle kalender i Romerriget tog sin begyndelse den 1. september kaldet ”indictio”. Her afregnede man skatterne og soldaters tjenestetid. Årene inden for 15-års perioder kaldte man 1. indictio, 2. indictio og så fremdeles.
 
Kirkeåret indrammes af to helligdage for gudsmoder Jomfru Maria: Hendes fødsel den 8. september og hendes hensoven den 15. august. Gudsmoder er den første kristne, den første ”Helligåndens tempel”, det fremmeste forbillede for den enkelte kristne og beskytter af kirken som helhed. Kirkeåret er som en rejse gennem hendes jordiske liv, og samtidig en troens rejse via Jesu fødsel, hans tilsynekomst og mission, indstiftelsen af nadveren, hans lidelse, korsfæstelse og opstandelse, pinseunderet og kirkens grundlæggelse.
 
Hvert år den 1. september samles den ortodokse kirkes hellige synode under ledelse af den Økumeniske Patriark for sammen at fejre den hellige liturgi, ære den alhellige gudsmoders ikon og signere den synodale Indictus-bog. I samme forbindelse plejer patriarken at udsende et særligt budskab til de troende.

Bønnerne og hymnerne, der læses og synges i kirkerne ved nytåret, handler om Guds vidunderlige gerninger, menneskets afhængighed af Gud og om at gøre det kommende år til et nådefuldt år. Mange af hymnerne tager udgangspunkt i Salme 65, der blandt andet lyder:

”Du tager dig af landet og giver det regn, du gør dets rigdom stor; Guds bæk er fuld af vand, du sørger for kornet, ja, det sørger du for. Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer. Du kroner året med dine gode gaver”.
 
Det er ikke tilfældigt, at søjlehelgenen Simeon Styliten bliver mindet den selvsamme dag – manden der i 40 år ofrede sig selv i den yderste askese og bøn.

Høsten er forbundet med faste og almisse, ligesom det siges i den danske høstsang: ”Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.”

Det kirkelige nytår er altså en anledning til at sige tak for alle Guds gaver, for godt vejr og for rigelig regn, og den taknemmelighed er ikke blevet mindre fornøden i de senere år, hvor vejret arter sig mærkeligt, og natur- og sultkatastrofer står i kø. I 1989 kaldte den daværende patriark Dimitrios alle kristne til på denne dag at bede for beskyttelsen af den natur, vi alle er afhængige af, og for at mennesket må forvalte den med omtanke. Den romersk-katolske kirke har for to år siden valgt at følge denne opfordring.
 
Den nuværende patriark Bartolomæus har i særlig grad taget dette kald på sig. Han advarer mod grådighed og misbrug af energiressourcerne og deres truende følger i form af global opvarmning og mindre bæredygtighed, og minder om, at vi fra kirkefædrene har lært at begrænse vores behov mest muligt. I stedet for forbrugerisme opfordrer patriark Bartolomæus til tilbageholdenhed, selvforsyning og fordømmelse af spild.

Alt dette udtrykkes i en troparion (hymne) ved kirkeårets begyndelse:
 
Du, som skabte hele verden;
Du, som behersker vejrlig og tider,
velsign årets krone og begyndelse,
som Du i godhed giver os del i.
Giv fred til det troende folk, som tilhører Dig,
og frels os, Herre, for Gudsmoders forbønners skyld.

Kristian Larsen
Cand.scient.pol og medlem af den ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse i Kgs. Lyngby