Mogensen: Er imam-lov på kant med Grundloven?

Regeringen og folketinget risikerer at jappe en hovsa-lov om imamer igennem. Men loven skal tages meget alvorligt, for den kan ændre på nogle af de mest grundlæggende frihedsrettigheder i vores samfund, vurderer interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Lars Løkkes møde onsdag den 30. marts med de andre partiledere – som opfølgning på TV2's dokumentar ”Moskéerne bag sløret” – gik ifølge et referat fra pressemødet, som man kunne forvente. Der blev vist topmål af handlekraft. Allerede inden folketingets sommerferie, det vil sige inden for to en halv måned, skal der vedtages en såkaldt ”imam-lov”.

Det vil sige, at regeringen og folketinget igen risikerer at komme til at jappe en hovsa-lov igennem. Dette er så meget mere alvorligt, fordi loven vil komme til at handle om et par af de mest grundlæggende frihedsrettigheder i vort samfund: religionsfriheden og ytringsfriheden.

Løkke nævnte, at han ønsker en imam-lov gennemført med tre elementer. Imam-lovens tredje element er måske det mindst problematiske. Det handler om at gøre det muligt at fratage vielsesbemyndigelse for imamer (og i lighedens navn naturligvis også for eksempelvis præster i frikirker og den katolske kirke), og også at ændre på de økonomiske vilkår for de fra folkekirken afvigende trossamfund.

Det vil blive temmelig kompliceret, men der findes nok en løsning på det, måske dog en løsning, der får en lang række utilsigtede bivirkninger – for trossamfund og præster, som man egentlig ikke ønskede at ramme!

Imam-lovens første element er noget mere problematisk. Her vil man ”lave en dynamisk liste over hadprædikanter, så vi kan forhindre dem i at komme til Danmark”, altså et indrejseforbud for såkaldte hadprædikanter. Problemerne omkring et sådant lovforslag er belyst grundigt i tænketanken Justitias seneste analyse; ”Hadprædikanter, Indrejseforbud og Ytringsfrihed”. Forslaget risikerer at komme i konflikt med både principper for ytringsfrihed og religionsfrihed.

Imam-lovens andet element er nok det mest radikale, i og med det minder om noget, vi kender fra totalitære stater. Det retter sig mod de imamer, der er danske statsborgere, men vil naturligvis også – ud fra princippet om lighed for loven – komme til at ramme andre danske statsborgere. Her vil man undersøge, om man ”med respekt for Grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning.”

Paragraf 67 siger, at ”borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Flere politikere har haft kig på denne paragrafs udsagn om, at religionsfriheden begrænses af, at noget ”foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. Vel nok fordi begrebets sædelighed er et så fleksibelt begreb, at det tolkes meget bredt, og dermed bruges til at indføre nærmest arbitrære begrænsninger i religionsfriheden.

For nylig havde Danmark besøg af FN's rapportør for tros- og religionsfrihed Heiner Bielefeld, og det er interessant, at han netop i sin rapport pegede på, at denne formulering lægger op til en mere snæver forståelse af religionsfriheden end den, som i de seneste årtier har udviklet sig i internationale konventioner. Her tænker han sandsynligvis på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark også har tilsluttet sig.

Han noterede sig, at den seneste debat i Danmark viste, at visse politikere var parate til at udnytte denne ”svaghed” i Grundlovens religionsfrihedsparagraf til at indføre love, som måske kommer på kant med en moderne forståelse af religionsfrihed.

Men dette element i udkastet til en imam-lov handler jo dybest set om ytringsfriheden, som den er formuleret i Grundlovens paragraf 77:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Lige indtil i dag har der været en meget bred politisk konsensus i det danske samfund, når det gælder ytringsfrihed, sådan som det også blev manifesteret under Muhammed-krisen, nemlig, at vi skal have færrest mulige begrænsninger i ytringsfriheden. Og holdningen har, så vidt jeg kan tolke det, i de senere år bevæget sig mere og mere i retning af en afskaffelse af racismeparagraffen og blasfemiparagraffen, fordi de kriminaliserer ytringer og dermed begrænser den demokratiske debat, og ikke de handlinger, der er ulovlige eller ytringer der opfordrer til ulovlige handlinger.

Nu foreslår en statsminister, der sågar er leder af Danmarks liberale parti derimod, at der om muligt skal indføres lovgivning, der kan ”kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning."

Det er klart nok, hvilke lovgivningsundergravende imam-ytringer, som Løkke ønsker at kriminalisere, men samtidig kan et sådant forslag vanskeligt undgå at ramme mange andre ytringer, der kunne tolkes som lovgivningsundergravende. Hvis en borger eksempelvis agiterer for indførelse af dødsstraf eller for brug af tortur – som begge er i modstrid med dansk lov, men i dag helt lovlige ytringer – så bliver det vel også fremover en kriminel handling, der skal straffes, hvis den fremsiges af en imam eller præst, eller for den sags skyld af en lægmand.

Lige som Løkke lægger op til en dynamisk liste over hadprædikanter, der løbende kan opdateres, sådan må vi forvente, at der udarbejdes en dynamisk liste, der løbende kan opdateres, over de lovundergravende ytringer, som fremover vil blive kriminaliseret, så vi alle kan holde os på lovens smalle sti.

Den 15. marts, da Løkke indbød partilederne til den drøftelse, der fandt sted den 30. marts, udtalte han, at han i kampen mod radikale imamer var parat til at udfordre grænserne for selveste retsstaten og gå til kanten af, hvad Grundloven tillader. Referatet af onsdagens drøftelser viser med al ønskelig tydelighed, at Løkke er parat til at gå til kanten, men spørgsmålet er, om han – og de politikere, som bakker hans forslag op – ikke dermed også kommer på kant med Grundloven?

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent. Du kan læse flere af hans indlæg på hans egen blog, hvor også dette indlæg er hentet fra.