Indisk nytår: Vi blev alle spået for det kommende år

Hindu Dhamu Chodavarapu forbinder nytår i Indien med ugadi pacchadi, en særlig ret fremstillet af neem blomster, uraffineret rørsukker, grønne chilier, salt, tamarind og stykker af umodne (grønne) friske mangofrugter. Foto: Ritzau Scanpix/Dita Alangkara

Det indiske nytår falder i måneden Chaitra. Hindu Dhama Chodavarapu fortæller om nytåret, da han var barn, som begyndte med oliebade og massage fra morgenstunden, og om den særlige nytårsret ugadi pacchadi

Hindu-kalenderen er baseret på månens og solens bevægelser. Derfor falder det indiske nytår den 11. april, og måneden hedder Chaitra. Hver måned har et navn, en af de traditionelle festivaler i hele Indien, men på grund af de forskellige sprog, fejres de med forskellige navne i Indien som Puthandu i Tamil, Gudi Padwa i Maharashtra, Thappan i Rajasthan, Cheti Chand i Sind og så videre. I Andhra Pradesh, hvor jeg kommer fra, hedder det "Ugadi". Det kommer af Yuga (tid) og Adi (starten).

Ugadi begynder med, at man kommer op tidligt om morgenen og tager et oliebad. Jeg husker, at min mor kaldte på os børn. Der stod vores tjenestefolk parat med olie, som vi blev indsmurt i over hele kroppen. Ovenpå blev smurt pulver af grønne bønner i pastaform, der opsugede olien, derefter fik vi massage. Afsluttes med et bad. Nu om dage bruges shampo, men i gamle dage en frugt, som blev knust og lagt i blød et par timer. Det skummer utrolig meget og har samme effekt som shampoo.

Efter badet klædes man i nyt tøj, og så er det en tradition at spise Ugadi pacchadi; før det har man ikke spist eller drukket noget. Ugadi pacchadi fremstilles af neem blomster, jaggery (uraffineret rørsukker), grønne chilier, salt, tamarind, stykker af umodne (grønne) friske mangofrugter. Det smager utrolig godt, en sur-sød smag, jeg har stadig minder om det. Hver ingrediens skal minde om en følelse.

Om eftermiddagen kom nogle lærde personer hjem til os, hvor der blev afholdt en stor forsamling. De oplæste Panchagamu, Vedisk Astrologi. Der blev det grundlæggende princip i astrologi integreret med himmelske begivenheder, og dermed blev født til forskellige grene af Vedisk Astrologi og Panchanga. I enkle vendinger betyder Panchanga fem aspekter. De fem aspekter er en sammensætning af en 60-års cyklus. Det dokument, der anvendes som Panchangam, har udviklet sig over de sidste 5000 år. Kulturelt komplekse beregninger.

Vi blev alle spået for det kommende år, baseret på fødselstidspunktet. Så vidt jeg husker, passede det altid, som spået har jeg bestået alle eksamener i alle de år. Der er også en retning for landmænd; der er mange, som får at vide, hvad vej vinden og vejret blæser. Nytåret er også starten på årets landbrugsarbejde.

Dhamu Chodavarapu er hindu, opvokset i Indien og panelist ved religion.dk.