Individet bestemmer sin egen virkelighed

Ifølge religionsforsker Lars Ahlin er der tydelige forbindelser mellem new age og nyliberalisme, og både new age-tilhængere og folk fra erhvervslivet har klare fordele af den skæve alliance

New age og nyliberalisme
De to begreber new age og nyliberalisme er, overfladisk betragtet, to helt uforenelige størrelser. Det første er noget man i offentligheden associerer med flippere, grønne og mærkelige religiøse trosforestillinger. Det sidstnævnte noget der associeres med erhvervslivet og partier til højre for midten. De hører, tilsyneladende, til to helt forskellige verdener og har ikke noget til fælles.

Første gang det stod klart for mig, at der muligvis fandtes en sammenhæng mellem de to var, da det i det svenske new age-tidsskrift Sökaren (svarer til Nyt Aspekt i Danmark) i begyndelsen af firserne blev sagt at den store svenske avis Svenska Dagbladet (svarer nærmest til Berlingske Tidende i Danmark) var den vigtigste blandt almindelige medier for spredning af new age-tanker. Denne avis var samtidig i offentligheden kendt for at være en konservativ erhvervsvenlig avis med tætte bånd til Moderata samlingspartiet (svarer nærmest til Venstre i Danmark). Det var også denne avis, der fra begyndelsen af firserne var den fremmeste megafon i den daglige presse for den nyliberale ideologi.

Hvordan skal dette kunne forklares? At disse to helt forskellige størrelser samtidig fik plads i denne avis?

Når man kigger nærmere på de begge fænomener og ser, hvad der karakteriserer deres idé-indhold står det hurtigt klart, at der findes tydelige og væsentlige overlapninger mellem dem. Det absolut vigtigste i dette sammenhæng er den store og grundlæggende vægt, der gives det enkelte menneske indenfor begge ideologier. Dette kommer, indenfor new age, til udtryk som at individet selv bestemmer sin virkelighed, at individet kun skal stole på sin egen autoritet, at individet selv har det fulde ansvar for sit liv, at individet har en enorm kapacitet/potentiale, der kun venter på at komme til udtryk og så videre.

Dette enormt positive billede af individet og individets evner/muligheder har et negativt modbillede. Det udgøres af etablerede samfundsmæssige institutioner som den institutionelle kirke, den etablerede medicin og så videre, der hver især har sine hierarkier, dogmer, traditioner og autoriteter, der alle begrænser og undertrykker individet og dets muligheder.

Den samme store vægt på individet og dets absolutte centrale position findes indenfor nyliberalisme. Her anses det som helt forkert på nogen måde krænke individets rettigheder individets rettigheder er altid primære i forhold til kollektivets.

Et meget tydeligt udtryk for dette er Margaret Thatchers udtalelse fra 1987: There is no such thing as society. There are individual men and women, and there are families. (Samfundet eksisterer ikke. Der er individuelle mænd og kvinder, og der er familier.) Det negative spejlbillede i dette tilfælde er staten, og ikke primært de samfundsmæssige institutioner, men det er helt åbenlyst, at der findes en parallel mellem de to idé-systemer også i denne henseende, og at et negativ syn på forskellige undertrykkende institutioner og kollektiver nemt kan overføres til et negativ syn på staten.

Men hvordan skal samspillet mellem new age og nyliberalisme, der tilsyneladende befinder sig i to væsensforskellige verdener, kunne forklares?

For det første er man nødt til at forstå, at mange new age-tilhængere tidligt kom til at arbejde i den kapitalistiske verden, og den engelske new age-forsker Paul Heelas siger i den sammenhæng: Det er som om der tidligt er blevet skabt en alliance, som har bygget bro over den kløft, der eksisterede mellem dem i modkulturen, som søgte efter det sande Selv og folk fra erhvervslivet, der søgte kommerciel fremgang. Fra new age-udøvernes perspektiv er det muligt at se to meget forskellige grunde til et samarbejde. Dels håber man gennem denne alliance at få sine alternative spirituelle idéer spredt i en del af samfundet, man tidligere har været helt afskåret fra. Dels giver dette samarbejde sandsynligvis mulighed for gode indkomster.

Hvad har så erhvervslivet at vinde med dette samarbejde? I mange henseender bruges de samme termer inden for begge idé-systemer, hvilket også er helt naturligt med tanke på det sammenfald i idéer, der faktisk findes. Det står dog helt klart på hvis præmisser dette samarbejde udspiller sig.

Det er åbenlyst, at new age har noget at tilbyde erhvervslivet, der fremmer effektiviteten og væksten. Men det, der efterspørges er ikke den spiritualitet som new age grundlæggende bygger på. Hvad erhvervslivet har behov for, er de teknikker man indenfor new age bruger til det formål at udvikle sig spirituelt. Når new age kommer ind i den kapitalistiske verden, får den indre spiritualitet derfor, hvis den overhovedet gives plads, betydning som et redskab. New age-teknikker kan fungere som gode værktøjer i jagten på en øget effektivitet, øgede præstationer og dermed også en øget vækst i den hårdt konkurrenceudsatte verden, hvor erhvervslivet befinder sig.

Lars Ahlin er lektor på religionsvidenskab, Aarhus Universitet