Interreligiøs dialog versus global ekstremisme

Den ekstremisme, vi oplever i dag, er ikke hel ny og speciel. Men den foregår under et andet banner, og det er det banner, som har præget vor respons, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen fra kongressen "Interreligiøs dialog i konfrontation med ekstremisme"

En spændende konference satte i sidste uge ekstremisme på dagsordenen.

Den fjerde konference arrangeret af Danske Kirkers Råd, Muslimernes Fællesråd, Arab Group for Muslim-Christian Dialogue i samarbejde med Danmission og Det Dansk-Arabiske Dialogprojekt under overskriften “Interfaith Dialogue Confronting Extremism” blev afholdt med deltagelse af 50 kristne og muslimske ledere fra Danmark og Mellemøsten.

Vi har hørt et dusin indlæg fra ministre, politikere, præster og imamer, rådgivere og generalsekretærer fra bl.a. Danmark, Norge, USA, Dubai, Libanon og Syrien
Peter Mandaville, der er senior rådgiver ang. religion og globale spørgsmål i det amerikanske udenrigsministerium (NB kunne vor udenrigsminister ikke også have brug for en sådan?), var formiddagens hovedtaler.

Efter hans mening, kunne udenrigsministeriets arbejde forbedres meget, hvis der var mere kendskab til religion. Det gjaldt ikke kun spørgsmålet om Mellemøsten og voldelig ekstremisme, men også andre spørgsmål, som for eksempel klimakrisen og forholdet til Cuba. Med hensyn til den voldelige ekstremisme vurderede han, at religion ikke den eneste og heller ikke nødvendig vis den vigtigste faktor. Der er mange faktorer i spil, og der er afgørende forskelle fra land til land, når det gælder, hvad der fører mennesker ind i ekstremisme.

Han advarede undervejs mod at underordne kampen for menneskerettigheder under kampen mod den voldelig ekstremisme. Det kunne let vise sig at være kontraproduktivt, at begrænse frihedsrettighederne i forsøget på at forebygge voldelig ekstremisme.

I et meget åbenhjertigt indlæg spurgte Mohammad al-Sammak, en kendt muslimsk leder fra Libanon, der bl.a. var med til at skrive ”A Common Word”:

”Hvad er problemet i den islamiske verden? Definitionen af et problem er halvdelen af løsningen af problemet."

Og problemet er, sagde han, at man ofte ikke underviser i islam, sådan som den fremgår af Koranen, men man følger fortolkninger af lærde, som døde for mange århundreder siden.

Helligskrifter – som Koranen – er guddommelige, evige og absolutte, men fortolkningen af disse helligtekster er menneskelig, foranderlig og relative og åben for diskussion. Sådan som han så det grundlæggende problem i den islamiske verden, så var det, at man fulgte middelalderlige fortolkninger, som man betragtede som lige så hellige som teksten selv.

De lærde I middelalderen tolkede skriften ud fra den viden, de havde, og ud fra de omstændigheder, som de levede under. Det kunne fx være den mongolske invasion, hvor det var vigtigt at fremme muslimsk enhed overfor invasionsstyrker. Hvis man skulle undgå de konflikter, som præger Mellemøsten i dag, så ville det være nødvendigt at frigøre sig for disse middelalderlige tolkninger.

Sheikh Muhammad al Ayoubi, en lærd muslim fra Damaskus, lagde heller ikke fingrene imellem i sin vurdering af den religiøse ekstremisme i Mellemøsten i dag. For ham var der overhovedet ikke nogen tvivl om, at rødderne til Daesh – og hele ekstremismen in Mellemøsten – skulle findes i den jihadi-salafisme, som stammer fra Saudi Arabien, nemlig wahhabismen, der er Saudi Arabiens statsreligion.

Det var imidlertid ikke kun på arabisk side, at der var alvorlig selvransagelse. Jørgen S. Nielsen, der i flere år var professor i islam på Københavns Universitet, sagde, at vi i Europa lider af en meget kort hukommelse, som både er et problem for os selv og for vort forhold til Mellemøsten. Mange tænker som så, at den voldelige ekstremistiske bølge er et nyt og ukendt fænomen i Europa. Men, sagde Jørgen Nielsen, vi har været der før.

Tænk på anarkisterne før første verdenskrigen, nazisterne i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig, marxisterne I 70’erne – og mange andre. Det vi oplever i dag er ikke noget helt nyt og specielt. Men det foregår under et andet banner, og det er det banner, som har præget vor respons.

Faren i dag er, at vi mistænkeliggør meget store muslimske befolkningsgrupper. Og vi er kommet dertil, at den eneste legitime form for islam, som vi vil i Europa i dag, er en pacifistisk islam, og det samtidig med, at vi finder det helt i orden ud fra kristendommen at diskutere kriterierne for retfærdige og uretfærdige krige.

Dagen sluttede med en hyggelig reception hos Peter Skov-Jakobsen i bispegården. Da vi efter receptionen stod igen stod ude på gaden, blev konferencens muslimske deltagere, inklusiv en lærd sunni-muslim fra Libanon, med typisk muslimsk klædedragt inklusiv turban, råbt an af en mand, der kom cyklende forbi.

Cyklisten standsede op og begyndte højlydt at skælde muslimen fra Libanon ud for, at muslimer fordømte og forfulgte homoseksuelle. Denne ældre agtværdige muslim tog overfusningen særdeles pænt og fortalte stille og roligt den vrede cyklist, at han hverken fordømte eller forfulgte homoseksuelle, som han i øvrigt ikke ønskede at omtale som andet end medmennesker.

Efter en længere dialog blev cyklisten overbevist om, at denne muslim ikke levede op til hans fordomme om muslimer, og de gav hinanden hånden.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent, og du kan følge hans blog her