Islam og menneskerettigheder kan kombineres

DEMOKRATI: Hvorfor bliver et stort antal danske redaktører og debattører ved med at hævde, at verden endnu har til gode et se demokratiet og menneskerettighederne slå rod i et muslimsk land, når det modsatte er tilfældet?

En uafhængig amerikansk tænketank ved navn Freedom House vurderer hvert år graden af frihed i verden, forstået som politiske rettigheder og borgerrettigheder, der sikrer menneskene personlig selvstændighed uden statens indblanding samt sikrer, at man frit kan udvikle holdninger og deltage i foreningsliv, at man kan stemme, og lade sig vælge mv.

På Freedom Houses nyeste afrikakort kan man se, at organisationen sætter prædikatet "frit" ved otte afrikanske lande, mens de øvrige er nogenlunde lige fordelt på bedømmelserne "delvist frit" og "ikke frit". Freedom House virker ikke - ud fra dette kort - til at være specielt gavmild i sine vurderinger, men når frem til, at følgende afrikanske lande er frie: Sydafrika, Lesotho, Botswana, Namibia, Ghana, Benin, Mali og Senegal.

I Ghana og Benin er godt en femtedel af befolkningen muslimsk, i Mali og Senegal er det over 90 procent.

kombineres med islam og det oven i købet i to lande, der af andre internationale instanser er klassificeret som hørende blandt de mindst udviklede. Hvorfor bliver et stort antal danske redaktører og andre debat-tører så ved med at hævde, at verden endnu har til gode et se demokratiet og menneskerettighederne slå rod i et muslimsk land?

Da den liberale Abdoulaye Wade i 2000 vandt præsidentvalget i Senegal over socialdemokraten Abdou Diouf, som sad på embedet 1980-2000, kunne det så ikke ses som et klart signal til verden om, at demokratiet er alvorligt ment? Det var muligt for vælgerne at udskifte et styre, der var kørt fast, med et styre, der gik i gang med nye måder at regere landet på.

Wades allerførste handling som præsident var at aflægge besøg hos Dioufs gamle mor for at udtrykke sin respekt samt håb om fredelig og opbyggelig sameksistens mellem landets politiske og religiøse tendenser.

Jørgen Olsen, koordinator i u-landsforeningen, Genvej til Udvikling, Skovvej 24, Arden