Islamisk mystik er en brobygger

Min urolige sjæl, der hele livet havde balanceret mellem flere religioner og kulturer fandt hvile i sufismen, denne forsoningens vej, fortæller religionssociolog Sherin Khankan

Kom, kom, hvad du end er, det spiller ingen rolle, om du er vantro, afgudsdyrker eller tilbeder ilden, kom, vores sammenkomst er ikke et sted for fortvivlelse, kom, selv hvis du har brudt dit løfte hundrede gange, kom igen.

(Rumi, islamisk mystiker 1207-1273).

Sufismen er islams mystik og visdomslære og en del af den islamiske lære både hvad angår tro og praksis og afspejler en etableret spirituel tradition med vid udbredelse. Sufisme kan blandt andet betegnes som læren om rejsen mod Gud og selvet og beskæftiger sig med de islamiske kilders spirituelle og indre betydninger.

LÆS OGSÅ:Hvem var Rumi?

Sufimesteren Rumi er et af ikonerne for sufismen og hans fokus på kærlighed og rummelighed har placeret ham som aktiv brobygger i forhold til at forsone forskellige religioner og ideer om, hvad der er værdifuldt. Mange sufier er ligeledes aktive agenter i diskussionen og udformningen af de forandringer, der har præget fortolkningen af religionen i den nutidige verden.

Jeg fandt sufismen i Damaskus
Blandt de mest afgørende kulturmøder i mit liv har været mit møde med sufimuslimer i Syrien, San Fransisco og Danmark. Det var under et 11-måneders ophold i Damaskus med feltarbejde i Abû Nûr-moskeen (det største suficenter for islamisk aktivisme i Syrien) i forbindelse med mit afsluttende speciale på universitetet, at min interesse for sufismen for alvor blev vakt.

Mit møde med sufier i Damaskus og i særdeleshed mit studie i Ibn Arabi på Det Franske Institut i Damaskus med Ryad Atlagh som min vejleder og lærer, lagde kimen til min rejse mod Gud og vakte behovet for at tage del i den islamiske aktivisme i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mystikerbevægelser i kristendom, islam og jødedom

Jeg så et potentiale i sufismen ( den islamiske mystik) med dens forsonende tilgang til verden, som talte til min hjerne såvel som hjerte. Min urolige sjæl, der hele livet havde balanceret mellem flere religioner og kulturer fandt endelig hvile på denne forsoningens vej. Sufisme er et blandt flere konkrete bud på, hvorledes islam kan integreres i Europa og bane vejen for en naturlig respekt og ligeværdighed mellem mennesker uanset deres religiøse eller politiske ståsted.

Sufismen: Vi er alle søskende
Sufier mener, at mennesket ikke kan hævde at kende Guds Enhed, hvis det ikke på harmonisk vis formår at agere i den mangfoldighed, Gud har skabt.

Begreber om broderskab og søsterskab refererer i megen muslimsk selvforståelse til det forpligtende bånd af hengivenhed og fællesskab blandt muslimer. Sufier udvider begrebet til at gælde alle mennesker. Sufismens fokus på de spirituelle og universelle træk i Koranen kan bane vejen for fredelig sameksistens mellem jøder, kristne, muslimer og andre trosretninger.

Sufiernes lære overskrider den klassiske religionsopdeling og alle diskussioner om, hvem der er Guds sande tjenere. Sufismen er på raffineret vis et opgør med tendensen blandt mennesker til at monopolisere Sandheden.

Sandheden kan ikke erfares fuldt ud
Sandheden kan ifølge sufimesteren Ibn al-Arabi (1165-1240) manifestere sig i mange forskellige former, men begrænser sig ikke til nogle bestemte af dem. Manifestationen af disse former ændrer sig hele tiden, idet Sandheden ikke kan erfares fuldt ud eller gøres til genstand for en bestemt fastlagt form.

Det voldsomme fokus på politisk islam, sharia og kalifatets indførelse har frarøvet nogle muslimer balancen og rummeligheden i tale og handling. At være afbalanceret som menneske ikke gå til yderligheder er en af Koranens vigtigste læresætninger.

Selvom sufismen prædiker en apolitisk dagsorden, er den med til at præge samfundsudviklingen. Dens styrke ligger i dens evne til at præsentere islam på en sympatisk måde ved især at fokusere på Koranens spirituelle potentiale samt tilgivelse og forsoning.

For mig er sufismen en indre revolution, der vil sætte sit præg på verden ved at vække mennesket med spirituelle redskaber.

LÆS OGSÅ: Hvad er sufisme

I 2001 dannede jeg organisationen Kritiske Muslimer i Danmark. Dette med inspiration fra sufismen. Et sufifællesskab og alternativ til politisk islam, hvor vi arbejder for en nyfortolkning af Koranen med udgangspunkt i det samfund og den tidsalder, vi lever i, samt med fokus på det der forener os som mennesker.

Sherin Khankan er forfatter, religionssociolog og panelist ved religion.dk. Denne artikel bliver fredag den 15. november 2013 fulgt op af Sherin Khankans andet bidrag til temaet De Andres Mystik.