Synspunkt

Japanske kirker protesterer mod forsvarsaftale

”Nej til Krig”, ”Beskyt Grundlovens Artikel 9”, sådan står der på plakater, som tusindvis af demonstranter har taget med den sidste tirsdag i juli 2015. De er samlet omkring Parlamentsbygningen i Tokyo. Trods den stegende hede kommer de for at udtrykke deres frustration over, hvad de ser som regeringens målbevidste skridt i retning af en oprustning af Japan. Også de japanske kirker har været på banen med protester, skriver underviser Christian Hermansen fra Japan. Foto: Xinhua

Lutherske, katolske og baptistiske kristne i landet er bekymrede over forslag til en sikkerhedsaftale mellem USA og Japan, skriver lektor Christian Hermansen fra Japan

”Nej til Krig”, ”Beskyt Grundlovens Artikel 9”, sådan står der på plakater, som tusindvis af demonstranter har taget med den sidste tirsdag i juli 2015. De er samlet omkring Parlamentsbygningen i Tokyo. Trods den stegende hede kommer de for at udtrykke deres frustration over, hvad de ser som regeringens målbevidste skridt i retning af en oprustning af Japan. Hvorfor denne oprustning? Er Japan på vej i krig?

Og de mange demonstranter støttes af store kirkesamfund i Japan. Både baptistiske samfund, den luthersk-evangeliske og den katolske kirke har udtrykt bekymring over et lovforslag, der blev vedtaget den 
16. juli 2015.

Lovpakken "Lovforslag til revision af love for fred og sikkerhed" sammen med "Lovforslag om international fredsbevaring". Lovpakken omfatter i alt ti love, herunder "Loven for Selvforsvarsstyrkerne" og "Loven om Udsendelse af Tropper" blev vedtaget af Japans Underhus.

Revisionerne af sidstnævnte giver premierministeren ret til, med parlamentets accept og inden for Grundlovens Artikel 9, at udsende tropper, hvis
1) Japan angribes militært, eller der er klare tegn på et militært angreb, eller 2) hvis militære angreb mod en nærtstående nation truer Japans eksistens, eller der er klare tegn på fare for befolkningens liv, frihed eller ret til at søge lykke.

Med nærtstående nation menes USA. Premierminister Abe mødtes med Præsident Obama den 28. april 2015, og de sluttede mødet med en pressekonference på græsplænen foran Det Hvide Hus, hvor de to aftalte at revidere deres forsvarssamarbejde, så Japan fremover kan være en mere aktiv og fleksibel partner, spille en større rolle og have et større ansvar i Stillehavet og resten af verden.

Måneden efter kom den japanske regerings lovforslag i overensstemmelse med aftalen med USA. Kritikkerne af Abes politik finder rækkefølgen bagvendt.

Kirkerne er bekymrede

”Japans Evangeliske Lutherske Kirke ser med bekymring på lovforslaget for sikkerhedsaftalen med USA,” skrev kirken i en pressemeddelelse. Tilsvarende meldinger er kommet fra Japans Episkopale Kirke, to baptistkirkeforbund og Den katolske Kirke.

Oppositionen – og altså mange kristne og andre religiøse grupper – finder, at loven strider mod grundlovens artikel 9. Grundloven blev til i 1946 kort efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig. Det er i år 70 år siden.

Artikel 9 siger følgende: ”Det japanske folk i sit oprigtige ønske om en international fred baseret på retfærdighed og orden fraskriver sig retten til at føre krig eller bruge magt til at afgøre international tvists; for at realisere dette mål, vil Japan ingensinde have en hær, flåde, luftvåben eller andet krigspotentiale. Retten til krigsførelse anerkendes ikke.”

Sikkerhedspolitikken handler især om en frygt for fortiden. Som andre henviser Japans Evangeliske Lutherske Kirke til erfaringerne fra 15-års krigen, 1931-1945 og militarismen, der førte frem til den. I 1920'erne og 30'erne bakkede hovedparten af kristne og andre religiøse grupper i Japan op om landets kolonipolitik og krigsførelse i Asien. 

I 1967 udsendte først Japans Forenede Kristne Kirke en bekendelse af medansvar for overgreb på nabolande og regionen. Siden fulgte blandt andet Japans Evangeliske Lutherske Kirke og flere buddhistiske grupper eksemplet.

Men allerede i 1955 oprettedes et selvforsvar med styrker til lands, til havs og i luften. Under Den første Golfkrig blev Japan internationalt skoset for kun at støtte med penge, så siden begyndelsen af 1990'erne har japanske selvforsvarsstyrker deltaget i flere fredsbevarende operationer under FN, for tiden blandt andet i Sydsudan.

I 2012 kom den nuværende regering til med et absolut flertal i Underhuset og fik så også flertallet i Overhuset året efter. Premierminister Abe gik til valg på ”at genvinde Japan”. Aftalen med Obama er et skridt i retningen af at gøre Japan til ”et normalt medlem af det internationale samfund.”

”Hvis naboens hus brænder, er det underligt, at man ikke må være med til at slukke den.” Sådan sammenlignede premierminister Abe i en tv-udsendelse behovet for at ændre sikkerhedsloven, så Japan kan hjælpe USA, hvis landet bliver angrebet.

Skønt loven altså er vedtaget, kritikkerne siger ”tromlet igennem”, i Underhuset, skal det også vedtages i Overhuset. Skulle det lykkes den at forhindre en vedtagelse, vil regeringen kunne sende forslaget tilbage i Underhuset, som har den endelige besluttende myndighed. Dette er sket flere gange i de senere år.

I maj støttede 53,7 procent af befolkning Abe. I juli kun 39,3 procent ifølge Japans finansavis Keizai Shinbun.

Samtidigt med, at alt dette foregår, fortæller mange ældre medborgere om deres oplevelser fra krigsårene i anledning af 70-året for nederlaget. De mindes, hvordan regeringerne dengang gjorde, hvad de kunne for at skabe et patriotisk sindelag, og de drager paralleler til de tiltag den nuværende regering har gennemført i en tilsvarende hensigt – på alle offentlige skoler, skal elever og lærere synge med på nationalsangen ved ceremonielle begivenheder, og lærere kan straffes for ikke at gøre det.
 
Christian Hermansen er cand.mag., ph.d. og underviser ved Kwansei Gakuin Universitet, et universitet med kristent grundlag.