Jeg foretrækker en stilfærdig markering af Profetens fødselsdag

Min mand, der var fra Marokko, sagde ofte, at Profetens fødselsdag var den højtid, han syntes bedst om, fordi dagen blev fejret på en højtidelig og afdæmpet måde, fortæller Aminah Tønnsen. Foto: Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Mange steder har fejringen af Profetens fødselsdag taget fuldstændig overhånd, så det grænser til tilbedelse. Af den grund er det i konservative kredse ikke velset at fejre Profetens fødselsdag, skriver forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen

Inden for islam er der officielt to højtider, som alle muslimer fejrer: fastebrydningsfesten (eid ul-fitr), der afslutter den månedlange faste i årets niende måned, ramadanen, samt offerfesten (eid ul-adha) til minde om Abrahams villighed til på Guds bud at ofre sin førstefødte søn, Ismael, som fejres i årets tolvte måned.

Derudover findes der mærkedage, som kun fejres regionalt, eller som er specifikke for shia-islam. Den 12. dag i den tredje måned ifølge den islamiske kalender (i år den 24. januar ifølge den gregorianske kalender) fejrer nogle af verdens muslimer Profeten Muhammeds fødselsdag, mawlid an-Nabi. Selve højtiden kaldes på arabisk eid al-mawlid, fødselsdagsfesten.

Kun Gud skal tilbedes
Når jeg skriver nogle af verdens muslimer, så er årsagen, at det faktisk i konservative kredse ikke er velset at fejre Profetens fødselsdag.

Man begrunder det med, at Profeten og hans nærmeste fæller aldrig selv fejrede deres fødselsdag, og at en fejring nemt kan udarte sig til tilbedelse af Profeten. Og eftersom Koranen igen og igen pointerer, at kun Gud er tilbedelse værdig, er det eksempelvis i Saudi-Arabien forbudt at fejre dagen.

LÆS OGSÅ: Hvem er Muhammed?

Jeg er til en vis grad tilbøjelig til at give de konservative ret i dette spørgsmål, for det viser sig jo gang på gang, at menneskene har svært ved at holde sig til den gyldne middelvej.

Mange steder har fejringen af Profetens fødselsdag taget fuldstændig overhånd, så det grænser til tilbedelse. Det er tror jeg - en del af forklaringen på, at nogle muslimer reagerer så kraftigt, når Profeten Muhammed afbildes eller omtales på respektløs måde.

Børnekor og almisser
Dagen fejres på forskellig vis. Nogle steder samles man for at læse op af Profetens biografi (sira), andre steder arrangerer man påkaldelse (dhikr) i moskéerne, arrangerer optog i gaderne eller afholder stormøder med koranlæsning og religiøse sange (nasheed), ofte sunget af børnekor. Indsamling og uddeling af almisser er en vigtig del af fejringen af Profetens fødselsdag.

Min mand, der var fra Marokko, sagde ofte, at Profetens fødselsdag var den højtid, han syntes bedst om, fordi dagen blev fejret på en højtidelig og afdæmpet måde.

LÆS OGSÅ: Muhammed er en evig inspiration for mig

De år, hvor han ikke havde døgnvagt på sin arbejdsplads den pågældende dag, kørte vi til Casablanca for at tilbringe dagen i storfamiliens skød. Min mand gik i moskéen sammen med familiens øvrige mænd, medens kvinderne havde travlt i køkkenet med at tilberede et måltid, der var lidt bedre end en almindelig søndagsmiddag. Alle var iført deres stiveste puds, man gik på besøg hos hinanden, og børnene fik et par håndører.

Personlig foretrækker jeg også en stilfærdig markering af dagen, hvor jeg afsætter mere tid på koranlæsning og bøn end normalt.

YouTube kan man se mange forskellige eksempler på mawlid-fejring.

Aminah Tønnsen er forfatter og foredragsholder og panelist ved religion.dk.