"Jeg håber, at Danmark atter bliver et gæstfrit land"

Anti-islam-retorik og en islamofobisk atmosfære har ødelagt Danmarks gode navn , og jeg føler mig trist og såret på grund af dette. Jeg vil have mit Danmark tilbage til dets sande natur, skriver debattør Bashy Quraishy Foto: JACOB LANGVAD NILSSON Nordfoto

Jeg ønsker, at Danmark igen kan blive et land, der er fuld af venlighed, gæstfrihed og åbenhed, skriver den muslimske debattør Bashy Quraishy

Jeg kom til Danmark for lang tid siden som turist, ikke som en flygtning eller en indvandrer. Under mit korte ophold, der varede i nogle dage, lagde jeg mærke til noget bemærkelsesværdigt, som jeg ingen andre steder i verden under mine rejser og ophold i mange lande havde oplevet på sådan en smuk måde.

Jeg blev forelsket i Danmark
Den venlighed, gæstfrihed, åbenhed og afslappede holdning til livet og over alle andre kvaliteter, den nysgerrighed, der var efter at kende andre, slog mig med det samme.

Kort sagt, jeg blev forelsket i landet og stik imod råd fra min ventende familie i Pakistan, besluttede jeg at lægge mine rødder i dette størrelsesmæssigt lille, men åndeligt set store land, på den nordlige spids af Europa.

Samfundet er blevet mere fjendtligt
Siden da har masser af forandringer fundet sted i Danmark, og også i mit liv. For det meste gode, men også uheldige. De sidste 10 år har dog været meget hårde og vanskelige. Samfundet har ændret sig fra at være imødekommende til at være fjendtligt, og det har også påvirket mig personligt. Fra at være en optimistisk person begyndte jeg både at blive desillusioneret og at bekymre mig om den tabte uskyld hos mine nye landsmænd, danskerne.

Jeg går ind i 2012 med fornyet håb
Men som altid, lige i det øjeblik, hvor håbløsheden var størst, kom en ny begyndelse den 15. september 2011. Humanisme vandt over populisme, accept over had, og mangfoldighed vandt over monokulturel tænkning.

Så nu vil jeg byde 2012 velkommen med åbne arme, fornyet håb, tro på det gode i mennesker og almindelige menneskers kapacitet til at gribe øjeblikket og ændre deres skæbne.

Der er dog nogle få bekymringer i mit sind, som jeg ønsker så inderligt, at den nye statsminister og vores dronning vil komme ind på i deres nytårstaler.

Jeg er sikker på, at disse to kosmopolitiske damer kan være med til at ændre den negative opfattelse blandt mange danske borgere, der har været hjernevasket til at tro, at folk som mig ikke hører hjemme i dette land.

Anti-islam-retorik og en islamofobisk atmosfære har ødelagt Danmarks gode navn , og jeg føler mig trist og såret på grund af dette. Jeg vil have mit Danmark tilbage til dets sande natur.

Jeg håber, at mine danske venner vil indse, at de påfører muslimer megen smerte, når de konstant latterliggør, håner og angriber Koranen, profeten Muhammed og islam.

Respekter islam!
Jeg vil ikke bede dem om at holde op med at kritisere den enkelte muslim for hans eller hendes forbrydelse, eller at kritisere en islamisk gruppe for sine upassende handlinger eller endda satte spørgsmålstegn ved islams doktriner. Det er helt legitimt.

Min anmodning til dem er, at de også er høflige og korrekte i deres kritik. I min religion - islam - er der en trosartikel, hvis essens er en accept af kristendommen som en guddommelig religion og kristne som et bogens folk.

Jesus og hans mor Maria bliver nævnt i Koranen igen og igen med ærbødighed og den dybeste respekt. Muslimer kritiserer Vesten for den barske politik over for muslimer, men aldrig nogensinde, ville en muslim bruge beskidt sprog mod kristendommen eller jødedommen, som det er tilfældet i Danmark, når det gælder islam.

Vi har et kollektivt ansvar
Når det er sagt, er jeg også overbevist om, at tiden er inde til , at diverse muslimske samfund og enkeltpersoner ransager deres sjæle og stille sig selv nogle spørgsmål:

Gør vi nok bestræbelser på for at være en del af samfundet?
Er vi proaktive til at ændre vores situation fra håbløs til visionær?
Mens vi forlanger - og med rette - lige rettigheder og lige muligheder, er der noget, vi kan gøre for at flertallet i samfundet er mere modtagelige over for vores traditioner, skikke, kulturer og religion?

Selvfølgelig lever alle muslimer ikke deres liv i afsondrethed eller på en ensartet måde eller tænker kollektivt. Faktisk lever de fleste af os et normalt liv, og er på et individuelt niveau godt integreret.

Men vi har et enorm kollektivt ansvar for at gøre en ekstra indsats på vegne af dem, der sidder tilbage og føler, at alt går godt. De opholder sig i deres trygge zone og vover sig næppe ud i det sociale liv for at nyde de muligheder, det danske samfund tilbyder inden for uddannelse, voksenuddannelse, NGO-aktiviteter, kulturelle arrangementer eller bare for at være synlige, hvor det tæller.

Kort sagt er progressiv udvikling den eneste måde at komme videre på, fordi universet ikke er statisk, men fremadskridende. Det samme er nationer, kulturer og idéer.

Husk bjælken i sit eget øje!
Med en ærlig indsats er vi i stand til at levere en ændring fra fortid til nutid uden at kassere vores arv eller skattede værdier. Derfor skal vi åbne vores hjerte og intellekt samtidigt. For at dette kan ske, har vi også brug for passion (og ikke følelser) og acceptere det faktum, at engang imellem kan vi have en forkert opfattelse, og derfor er der ingen, som kan insistere på altid at have ret.

Her vil jeg gerne slutte med de kloge ord af Jesus Kristus, som alle troende kristne altid bør holde sig for øje, når islam og muslimer dømmes med hårde ord og på en uretfærdig måde.

"Du Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje, og derefter vil du se klart til at fjerne splinten fra din broders øje" (Matthæus 7:2-5).

Bashy Quraishy
Generalsekretær for EMISCO -European Muslim Initiative for Social Cohesion og bestyrelsesmedlem i Jewish Muslim Co-operation Platform i Bruxelles