"Jeg mødte en engel i toget til Århus"
Universets hensigter kan være store og komplekse for os mennesker, men de engle jeg har mødt, ville gerne hjælpe mig til indsigt, skriver bibliotekar og forfatter Bjarni Åkesson Filholm
Denne historie handler om, hvordan jeg mødte to engle i virkeligheden. Jo, sådan helt rigtigt. Ikke noget med overført betydning eller sådan noget med vilde engle, juleengle eller faldne engle.
De vilde engle kender jeg mest af omtale og fra gadebilledet. De faldne engle derimod har ind imellem strejfet mit liv og påvirket min tilværelse med deres skønhed, der ofte er så stærk, at den gør ondt på omgivelserne og genererer et stærkt men almindeligvis håbløst ønske om at kunne hjælpe den faldne engel, og til sidst efterlader én selv noget forbrændt.
LÆS OGSÅ:Faldne engle peger på kampen mellem det gode og det onde
Historien handler heller ikke om de situationer i trafikken eller andre steder i verdens vilde vrimmel, hvor man somme tider har fornemmelsen af, at man er blevet hjulpet ud af vanskeligheder af engle og beslægtede højere magter, når man enten selv eller andre har båret sig tåbeligt ad.
Nok om det.
Denne tekst handler helt bogstaveligt om to rigtige engle. To engle, der så forskellige ud, som opførte sig på forskellige måder, på to forskellige tidspunkter i mit liv, men to engle af den virkelige og ægte slags var og er det.
Ikke alle engle har vinger
Der er blevet skrevet og ment meget om engle gennem tiderne. Selv om historien om englene går langt tilbage i tiden, er der mange også i dag, der er interesseret i dem. Gennem de seneste tre årtier er der udkommet i massevis af bøger om dette emne ikke alene på engelsk men også på dansk. Det ved jeg helt sikkert fra mit arbejde som bibliotekar.
Forskellige religioner, her iblandt kristendommen, har i deres hellige skrifter mange referencer til og eksempler på engle, der kommer med budskaber fra Gud til menneskene, eller som direkte griber ind i menneskebørnenes jordiske handlinger.
LÆS OGSÅ:Engle verden over
Der er mange forskellige slags engle, skønt vel kun de færreste går op i det indviklede englehieraki, så kan jeg da lige nævne en god håndfuld benævnelser på engle: ærkeengle, serafer, keruber, troneengle, dødsengle, planetengle og skytsengle.
De er sommetider smukke på et eller andet plan men ikke nødvendigvis billedskønne, som min historie vil afsløre. I religiøse skrifter er de ofte afbildet med vinger på ryggen, men det behøver de nu slet ikke at have. Mine engle havde ikke vinger på.
Engle er spirituelle væsener
Efter mine begreber er en engel et æterisk begreb, som kan være enten af hun- eller hankøn, formoder jeg. Et spirituelt intelligensvæsen, som kan være en budbringer og mulighed for kommunikation mellem det, der er større end os og så os mennesker.
Jeg refererer med vilje til det guddommelige, som det der er større end os for ikke at indsnævre muligheden for forståelse af min beretning senere i artiklen, hvor min pointe er, at man godt kan være et religiøst åbent og modtageligt menneske uden at bekendte sig til en af verdens anerkendte formulerede religioner, som for de fleste danskere eksempelvis så vil være kristendommen.
LÆS OGSÅ:Engle er Guds ledsagere
Jeg er ikke medlem af folkekirken og sandsynligvis ikke kristen i almindelig forstand Jeg bekender mig heller ikke til en af de andre kendte religioner, men det betyder vel ikke, at jeg så automatisk er ateist og ikke tror på noget, jeg ikke kan se, mærke eller høre?
Guddommelige oplevelser
Kunne man forestille sig, at man kan tro på noget, man kun kan ane, noget der var hinsides vores forestillingsevne og alt for stort og komplekst til, at det kunne beskrives med menneskeord og nedfældes i hellige bøger uanset på hvilket sprog? Det er derude jeg befinder mig sådan religiøst eller spirituelt.
Det, som er større end, man kan begribe, kan nogle få et glimt af gennem det hypnotiske bølgeslag mod stranden, som prøver at fortælle én noget på et magisk sprog eller vinden, der hvisker eller rusker. Det virker i alt fald på mig, men nu er det ikke sådan, at jeg tror, at det er større end os kun findes i naturen, i al fald ikke kun der.
Ikke så sjældent kan jeg fornemme det guddommelige gennem poesi og musik, som også glimtvis formår at åbne sprækkerne ind til en højere verden og bevidsthed. En lyrisk vending, et musikalsk forløb eller et stemningsfuldt fotografi.
Engle kan hjælpe mennesker
Når man oplever noget, der er for stort til ord og samtidig fornemmer, at universet er venligsindet eller i al fald så komplekst, at dets hensigter er vanskelige at afkode for én selv og indtil videre også for andre af menneskenes børn, er det vel ikke så fjernt at forestille sig, at englene som en slags hjælpere eller muligheder for kontakt med det store ubeskrivelige derude.
LÆS OGSÅ:Engle: Beskyttere, budbringere og inspirationskilder
Hvis man kan forlige sig med denne tanke og måske oven i købet kan mærke en slags sjælelig resonans, vil man måske bedre forstå min beretning om mine møder med engle, som jeg foretrækker at opfatte som skytsengle eller måske man kunne kalde dem menneskeengle?
Den første engel gav mig håb
Jeg mødte engang en engel i et tog på vej til Århus. Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var 35 år og meget nedtrykt for at sige det mildt. Hver dag var en kamp og tanken om, nej snarere bevidstheden om, at efteråret og vinteren bankede på med kulde og mørke, var nærmest ved at få mig til at gå helt derned, hvor man æder asfalt.
Landskaberne fløj af sted udenfor togvinduerne, og det bliver jo tidligt mørkt på den årstid. Ved siden af mig sad en dame, som på et tidspunkt under togturen uopfordret begyndte at tale venligt til mig.
Hun fortalte mig, at hvad modsat de fleste tror, så begynder livet og håbet om efteråret. Det er slet ikke så trist, som man umiddelbart skulle tro, når man ser de mange visne blade og naturen, der tilsyneladende lukker ned.
Om foråret blomster alting op, men forberedelserne til festen sker om efteråret. Her gør hele naturens cyklus sig klar til at forårsfesten, og langt inde i grenene og stammerne og organismerne begynder forberedelserne til det kommende forår. Derfor skulle man påskønne efteråret, som noget livsfornyende. Det var her det hele begyndte på ny inde bag de gule og visne blade.
På det tidspunkt, hvor jeg talte med hende, havde jeg i min personlige modgang brug for at få netop sådan noget at vide men syntes måske, at jeg havde hørt den slags før og var måske heller ikke så oplagt til at konversere, så jeg nikkede til hende, mens jeg så venligt på hende.
LÆS OGSÅ: Sådan skildres engle i kunsten
Hun lignede slet ikke en almindelig engel, snarere en midaldrende almindelig husmor fra 1950erne, og det var først langt senere, da virkningen af hendes ord begyndte at have stor effekt, at det gik op for mig, at jeg en blæsende efterårsdag i toget mod Århus havde mødt en rigtig virkelig engel, som havde hvisket i mit øre.
Englen havde malet et langtidsholdbart billede af håb og trøst i min dengang blåfrosne sjæl. Selv om det er 25 år siden, så tænker jeg tit på hende med taknemmelighed, og den lindring hendes ord gav mig.
Den anden engel forstod jeg ikke
Jeg mødte, eller snarere så, en anden engel på et senere tidspunkt i mit liv. Det var for et par år siden. Det var en nat i mit eget hjem, hvor jeg vågnede op med fornemmelsen af, at noget var anderledes end, det plejede at være i huset. Jeg stod op, gik ud i alrummet og så der lige foran mig: en fin hvid høj kvindelig engel, som stod ved vores klaver.
Hun stod helt stille og kiggede ned på tangenterne, så jeg ikke kunne se hele hendes ansigt, men englen udstrålede en sådan ro, at jeg slet ikke syntes, at der var tale om noget usædvanligt. Jo, der var noget højtideligt over situationen, men det var en ren og god fornemmelse.Hun stod der bare, og jeg betragtede hende roligt.
Hvad der siden skete, er jeg ikke mere helt sikker på, men da jeg senere på natten vågnede op i min seng, huskede hvad der var hændt og ville op for at møde englen igen, var hun borte. Bare klaveret stod der tilbage i morgenlyset.
Jeg fortalte min hustru om min natlige oplevelse ved morgenbordet. Hun smilede venligt imødekommende men også med en antydning af noget drillende i sine øjne. Jeg plejede ikke at gå og tale om engle i min dagligdag, så det var vel lidt overraskende for hende med denne beretning.
Det var ikke en drøm. Der var ikke tale om hallucinationer; jeg havde ikke spist svampe eller indtaget narkotika i nogen af tilfældene, og jeg kan oplyse den skeptiske læser om, at den stærkeste medicin jeg har i mit medicinskab er Kodimagnyl.
LÆS OGSÅ:Kan man miste sin skytsengel?
Jeg er ikke teolog men blot i denne forbindelse lægmand, der fortæller om to usædvanlige oplevelser jeg har haft i forbindelse med møder med engle. Man kan mene, hvad man vil om denne historie, men intet ændrer ved, at det var sådan, jeg oplevede det, og at det gjorde et stort og varigt indtryk.
Svaret kommer med tiden
Hvad ville de to engle mig så? Jo, i det første tilfælde i toget må jeg antage, at hensigten var at hjælpe mig videre med mit liv. I det andet tilfælde ved det natlige møde ved klaveret, så tænker jeg stadig på hvorfor. Men der kan jo være grunde og forklaringer, som først kommer for en dag og bliver forståelige senere i ens liv.
Bjarni Åkesson Filholm er bibliotekar og forfatter.