Jeg savner en mere seriøs form for kristendom

Den lutherske kristendoms snævre dogmatik tager ikke livet alvorligt. Imam Naveed Baig svarer Ricardt Riis og Dhamu Chodavarapu

Jeg har valgt at besvare Ricardt Riis' og Dhamu Chodavarapus respons på mit indlæg på religion.dk den 5. november 2010.

Havet er ikke i dråben, men dråberne er i havet. Derfor er det absolutte ikke i det relative, men omvendt. Det er en ulogisk påstand, at en mindre entitet kan komme ud af en større. Riis siger jo selv: to plus to er fire. Fire plus fire er jo ikke to.

Men at bruge matematik til at forklare Jesus egne ord er ikke en fremgangsmåde, der er til at blive begejstret over.

Spiritualiteten løser gåder
Jesus har sagt forskellige ting om sig selv og sin egen funktion (ligesom Profeten Muhammad har), som godt kan virke modsætningsfulde ved første blik (og derfor kommer matematikken til kort), men det er netop spiritualiteten, der løser den slags gåder. Mennesker, der følger en spirituel eller fordybelsesvej (baseret på en tradition eller religion) ved, at der er forskellige tilstande, man skal igennem.

De forskellige stadier har forskellige attributter, effekter og følsomheder. Det er blot menneskeligt, at man gennemgår forskellige stadier i ens liv og udtrykker sandheden, som man oplever den på et givet tidspunkt. Udvikling, erfaring, indsigt og visdom er ikke statiske størrelser.

På et religionsfilosofisk plan kan kosmos virkelighed koges ned til: Den elskede/elskeren/kærligheden; de tre elementer er forskellige, men har et forhold til hinanden. Objektet, her Gud/den højere magt. kan ikke være det samme som subjektet, altså skabelsen, mennesket mv. Kærligheden er metoden/mellemleddet, der forbinder de to.

Når jeg bruger en religionsfilosofisk pointe, er det ikke for at pådutte andre noget som helst, men blot for at demonstrere, at tingene faktisk kan ses med forskellige øjne.

Alle inspirerede veje har samme kilde
Jeg har aldrig antydet, at islam er bedre end lutherdommen, tværtimod. Jeg siger at alle inspirerede veje i deres essens er fra en og den samme kilde. Vanddråberne tilhører vandet.

Det, jeg tillader mig at kommentere på, er den tilstand, der findes i den lutherske tradition (som er en ud af mange fortolkninger af kristendommen), hvor snæverheden i dogmatikken og den neo-ritualiserede eller ritualfikserede version af kristendommen hersker.

Man savner en mere folkelig, men samtidig mere seriøs form for kristendom, der tager livet mere alvorligt. Jeg snakkede om en nyreligiøs tilstand i befolkningen, som tørster efter ro, harmoni og spirituel mætning. Hvordan kan man inkludere dem i folkekirken?

Kierkegaard lærer os om troens modsætninger
En eksistentiel transformation mangler, noget som bl.a. Kierkegaard efterlyste i sin tid. Han pointerer nemlig, at troen både er gave og opgave, lidelse og salighed, frygt og kærlighed, forpligtelse og taknemmelighed, lydighed og frihed.

Ligeledes er gudsforholdet både afstand og nærhed, strenghed og mildhed. Gud fordrer uendeligt men forsoner og tilgiver ubetinget. Og troens udfordring består netop i at fastholde disse modsætninger, ifølge Kierkegaard.

En bog om kristen teologi, dens mangesidighed, men også dens motiver til intolerance, skrevet af cand. theol. Johan Klejs (Kristen intolerance, Hans Reitzels Forlag, 1982), giver en spændende teologisk baggrundsviden om emnet.

Islam er yngst og derfor inkluderende
Islamisk teologi er inkluderende, fordi den nævner andre tro og folk, den anerkender alle andre profeter igennem tiderne. Fra Adam til Muhammad. Den anerkender alle andre veje, fordi det har været den samme sandhed (det absolutte), der har været bag hele skabelsen.

Det er noget lettere bl.a. for Koranen at sige disse ting på grund af det faktum, at islam er den yngste af de monoteistiske religioner. Selv under mogulerne på subkontinentet, hvor der var en majoritet af hinduer, valgte de muslimske retslærde at gruppere hinduerne som bogens folk (ligesom jøderne og kristne), hvor de også fik specielle rettigheder.

Der er mange andre lignende eksempler, men de kommer ikke frem. Eller rettere sagt, er der ingen interesse i at vide den side af islamisk teologisk tænkning!

Ja, hr. Riis, det at være inkluderende er godt, anerkendelse, rummelighed og respekt er positive ord i min verden, hvorimod eksklusion, isolation, fremmedgørelse og foragt er negative ord.

Muhammad anerkendte også andre trosretninger og livssyn i sin tid. Når man går i en forsvarskrig betyder det ikke, at man har en trang til at udgyde blod. Det er netop, fordi man vil forsvare sig selv, at man går i krig i islam, og selv der, gælder der nogle krigsetiske regelsæt (såsom forbud mod drab på børn, kvinder, ældre og personer uden en angrebsstilling mv.).

Riis underkender muslimsk majoritet
Sufismen bliver også berørt af hr. Riis. Ghazzali og sufismen er meget udbredte. Imam Ghazzali (kendt som algazel i den latinske verden, født 1058 AD) er én de mest (hvis ikke den mest) anerkendte muslimske teologer i den muslimske verden. Ricard Riis legitimerer en meget lille minoritet ved at underminere majoriteten af muslimer.

Sufismen/islamisk spiritualitet har mange former og afskygninger og efterleves/anerkendes af de fleste muslimer i verden. Sufismen har haft og har mange navne i dag. Men det er naturligvis altid lettere at kritisere end at sætte sig ordentlig ind i tingene først.

Alle kan foretage religiøs mægling
Dhamu Chodavarapu mener, at jeg vil erstatte dansk lov med religiøs mægling! For det første, hvor i indlægget opfordrer jeg til religiøs mægling? Du pålægger mig nogle synspunkter, som du selv opfinder og som jeg aldrig kommer i nærheden af.

Religiøs mægling er noget alle kan foretage sig - ikke kun gejstlige. Også almindelige mennesker som har en tro kan bruge den til at løse konflikter og spændinger. Denne form for mægling er ikke et modstykke til lovgivningen, men kan være et supplement - hvis ikke den misbruges.

Hvorfor ikke bruge religiøs mægling?
Religiøs mægling er et forsøg på at løse stridigheder mellem to parter ud fra et religiøst/etisk standpunkt. Det kan gælde mellem par, en far og søn, to foreninger osv. Men det er ikke en særskilt domstol eller en juridisk autoritet, der skal overtage systemet, men snarere et medmenneskeligt forsøg på at bringe personer tættere på hinanden, inden det går galt.

Når det så går galt, har man samfundets lovregler i form af lovgivningen. Hvis et moralsk og etisk standpunkt kan afværge og forbygge konflikter og vold, så hvorfor ikke bruge det som en løsning? Det ene udelukker ikke det andet.

Naveed Baig er imam, projektleder ved Herlev Hospital og Rigshospitalet og panelist ved religion.dk.