Jehovas Vidner fusker med Bibelen

Det grundlag, Vidnelederne bygger deres medlemsterror på, hviler på fusk med den nytestamentlige tekst, skriver forfatter Poul Bregninge, som selv brød med Jehovas Vidner i 1959. - Foto: Kristian Djuurhus

Det grundlag, Vidnelederne bygger deres medlemsterror på, hviler på fusk med den nytestamentlige tekst, skriver forfatter Poul Bregninge

Kære Jes Heom. Tak for din temmelig omfattende gennemgang af min anmeldelse af filmen 'To Verdener'.

Det glæder mig, at du endnu engang har fået bekræftet, "at Jehovas Vidners tro ER Sandheden", som du skriver. Endda med stort "S"! Det må være et privilegium og et stort held lige netop at finde "Sandheden" organiseret indenfor en bestemt trosretning, som ualmindelig mange gange er grebet i fusk med årstallene for dommedag. Måske kunne man også komme på den tanke, at du ind imellem har været i tvivl, men det er nok, fordi jeg læser det mellem linjerne.

Apropos at læse mellem linjer, så undrer det mig, at du slet ikke er øvet i denne kunst. Men naturligvis ved jeg, at det hjælper lidt på forståelsen, at man er positiv overfor det, man læser. Og det må man vist sige, at du ikke er.

Men kunne du læse indenad, ville du have haft på fornemmelsen, at jeg ikke i dag nærer den mindste frygt for det Harmagedon-helvede, man på Jehovas Vidners hovedkvarter i New York konstant bruger som skræmmemiddel over for medlemmerne. Men når jeg åbenbart kan misforstås, er det måske fordi jeg - da jeg omkring 1990 fik nogle henvendelser fra tidligere, nu udstødte Vidner - hurtigt bemærkede de psykiske traumer, de led under. Det er disse erfaringer, jeg på ofrenes vegne indirekte berører i min anmeldelse - og i min bog.

"Sara" i filmen "To verdener" er et af disse ofre, der dog med oprejst pande og forhåbentlig uden væsentlige traumer kan begynde et nyt liv. Men jeg ved naturligvis godt, at den virkelige person, der har givet anledning til filmen, har sine sår på sjælen, og at de skal plejes, inden man føler sig rehabiliteret efter så mange års hjernevask.

Blandt andet derfor skrev jeg bogen 'Dommedag må vente'. Det nytter nemlig ikke kun at "gøre op" med det sex-forskrækkede miljø inden for Jehovas Vidner. Man må også vide, at det grundlag, Vidnelederne bygger deres medlemsterror på, hviler på fusk med den nytestamentlige tekst. Og det kan man kun få noget at vide om ved at gå ned i substansen, for eksempel ved at nærstudere Det Nye Testamentes apokalyptik og den tidlige kirkes historie.

Til inspiration herom skrev jeg kapitlet "Store tegn og undere" (kap. 30), som viser, at Vidneledelsens skrækkampagner i bund og grund hviler på en bevidst vildledende fortolkning af Harmagedon-begrebet i Johannes' Åbenbaring (sidste kapitel i Det Nye Testamente). Er du interesseret i at løfte lidt af sløret for "sandheden", så tag igen fat på min bog.

Du er virkelig en af dem, der åbenbart, trods dine egne sår på sjælen, alligevel holder "rædslerne" ud. Tabita, alias "Sara", valgte modsat at erkende sine psykiske "sår" og fandt nye venner, der kunne hjælpe hende. Heriblandt "Teis", der i skuespilleren Pilou Asbæks skikkelse fungerede som den frelsende engel, der kunne levere frihedsbudskabet til Sara. Også en glimrende skuespillerpræstation. Teis havde intet med Jehovas Vidner at gøre, alligevel var han indirekte et af ofrene for denne bevægelses inkvisitoriske behandling af anderledestænkende.

Jo, filmen "To verdener" rammer, ikke mindst fordi den handler om to mennesker, der under indflydelse af kærlighedens ikke altid lige nemme proces, må finde deres egen vej i livet. Sara giver os troen på, at man kan komme nogenlunde lykkeligt igennem.

Poul Bregninge, tidligere Jehovas Vidne og forfatter