Jomfru Maria i Koranen

Jomfru Maria er den eneste kvinde, der nævnes ved navn i Koranen. Hverken hun eller Jesus regnes dog for guddommelige, og de bør hverken tilbedes eller påkaldes.

At Maria indtager en særlig plads i islam er indiskutabelt. Maria er f.eks. den eneste kvinde, der nævnes ved navn i Koranen overhovedet. Alle andre kvinder - selv Profeten Muhammads hustruer - omtales som kvinder, hustruer, mødre eller døtre. Maria har endog fået et helt kapitel i Koranen opkaldt efter sig: kapitel nr. 19, Sûra Maryam, der bl.a. fortæller om både Jesu og Johannes´ fødsel. Maria hedder på arabisk Maryam, der betyder »ophøjet« eller »gudhengiven tjenerinde«.

Marias mor var gift med tempelpræsten Amram, som dog døde inden Marias fødsel. Og hun lovede Gud, at det barn, hun ventede, skulle vie sit liv til Ham. Hun fødte en pige, Maria, og hun bad Gud beskytte Maria og hendes efterkommere imod Satan, den forbandede.

Skønt det var usædvanligt at optage pigebørn til tempeltjeneste, så kappedes præsterne om, hvem der skulle tage sig af Maria, for hun var datter af deres nyligt afdøde, højt respekterede leder, Amram. De voldsomme diskussioner førte til, at man måtte kaste lod om, hvem der skulle tage sig af Maria.

Således gik det til, at det blev tempelpræsternes ældste, Zakarias (Johannes´ far), der tog Maria i sin varetægt. Maria opholdt sig i en form for apsis, afskærmet fra templets centrale bederum, og snart viste det sig, at Maria nød Guds specielle årvågenhed, idet Han på mirakuløs vis forsynede hende med alle daglige fornødenheder.

Der er dog enkelte kommentatorer, der mener, at den i Koranen omtalte lodkastning først fandt sted senere, da Zakarias var blevet en gammel mand. Da fik Maria nemlig brug for en egentlig værge, en formel ægtemand så at sige. Og her kommer Josef ind i billedet - dog udelukkende ifølge islamisk tradition.

En dag, da Maria havde nået skelsår og alder, kom en engel på visit. Maria blev naturligvis bange; men engelen beroligede hende og sagde:

»Jeg er blot et sendebud fra Herren, der bebuder dig en gave: en retfærdig søn.« Maria sagde: »Hvorledes skal jeg kunne føde en søn, når ingen mand har rørt mig, og jeg ikke har været ukysk?« Engelen sagde: »Således vil det være. Herren har sagt: Det er let for Mig. Vi vil gøre ham til et tegn for menneskeheden og en velsignelse fra Os. Således har Vi besluttet. Og hun undfangede og trak sig tilbage til et afsides sted.« (Koranen 19:17-22)

Englen fortalte endvidere Maria, at hendes søn ville »tale til menneskene i vuggen og i sin manddom og være én af de gudfrygtige.«

Jesus blev altså ifølge Koranen undfanget på mirakuløs vis; men beretningen om hans fødsel er vidt forskellig fra Bibelens. Og ligesom Gud sørgede for Marias underhold under hendes ophold i templet, sørgede Gud også for hende, medens fødselen stod på:

»Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: »Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette - gemt og glemt!« Men en stemme råbte til hende under palmetræet: »Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik - og fat mod. Dersom du møder nogen, da sig: »Jeg har lovet Gud, den Allernådigste, afholdenhed: På denne dag vil jeg ikke tale til noget menneske!««« (Koranen 19:23-26).

Koranen beretter om familiens forbløffelse og folkets »graverende anklager imod Maria«, da hun præsenterer dem for sin nyfødte søn. Og hun slipper ikke for en påmindelse om, at både hendes far og mor da var ærbare mennesker - så hvor kunne hun dog ...?

Eftersom Maria havde aflagt et tavshedsløfte, blev det den spæde Jesus selv, der forklarede situationen: At han var udvalgt til at være Guds tjener, en profet - og at han skulle dø og genopstå til nyt liv. Dette er blot én ud af flere beretninger i Koranen om de mirakler, Jesus udførte. Det understreges dog, at Jesus blot var et menneske, og at han udførte disse mirakler »ved Guds hjælp«.

Maria tilhørte Amram-slægten, efterkommere af Amram, der var Moses, Arons og Mirjams far. Og ganske, som det er gammel arabisk skik, havde Maria et tilnavn efter en kendt og respekteret forfader, idet hun kaldtes »Arons søster«.

Ganske som nogle vore dages kristne, så studsede også nogle af datidens kristne i Najrân-provinsen over, at muslimerne kaldte Maria for »Arons søster«, idet Aron (og hans bror Moses) jo havde levet længe før Jesus. Profeten Muhammad forklarede dengang en vis Mughîra ibn Shu´ba, at der ikke var tale om Marias rigtige bror, men at man allerede på Jesu tid opkaldte personer efter apostle eller efter personer kendt og respekteret for deres gudsfrygt (Sahih Muslim vol. 3, nr. 5326).

Den dag i dag er det kutyme blandt arabere at bruge udtrykket »min søster« og »min bror« om en kvinde/mand, som man respekterer og sætter pris på; men som man ikke nødvendigvis er blodsbeslægtet med. Udtrykkene bruges også i endnu videre betydning om en trosfælle.

Maria er én af islamisk traditions »fire perfekte kvinder«. Foruden Maria er der tale om:

n Faraos gudfrygtige hustru Assia, der - skønt hun var gift med den ugudelige Farao - reddede Moses i kurven og opfostrede ham.

n Profeten Muhammads første hustru gennem femogtyve år, Khadijah, der stod ham bi under forfølgelse og tortur i Mekka.

n Profetens yngste datter, Fatima, der var gift med Profetens fætter Ali.

Koranen pointerer, at selvom Maria var udvalgt af Gud til at føde en stor profet, så var både hun og hendes søn blot mennesker, der ligesom alle andre »spiste deres daglige brød og vandrede omkring i gaderne«.

Jesu mirakuløse undfangelse giver efter muslimsk opfattelse ej heller anledning til at antage, at Jesus var andet - eller mere - end et menneske. Koranen minder os om, at også Adam blev skabt på mirakuløs vis: »For Gud er Jesus lig Adam: Han skabte ham af støv. Derpå sagde Han: »Bliv!« - og han var. Sandheden kommer fra Herren, så tvivl ikke.«« (Koranen 3:59-60).

Enkelte kommentatorer - som f.eks. andalusieren Ibn Hazm - mener, at Maria retteligen må betragtes som profetinde, eftersom hun modtog et guddommeligt budskab via ærkeenglen Gabriel, der bebudede, at hun skulle føde en søn; men heller ikke det rokker ved hendes status som menneske.

Maria og Jesus er tegn (âyât) fra Gud til menneskeheden, og Koranen beretter flere steder om, hvorledes Maria og Jesus tjener Gud og udelukkende bøjer sig for Ham:

»Oh Maria! Hengiv dig ydmygt til Gud og bøj dig sammen med dem, der bøjer sig (for Ham).« ... Jesus siger: »Gud er min Gud og jeres Gud. Tjen derfor Ham - det er den lige vej.« (Koranen 3:42 & 51).

Maria og Jesus skal - ligesom alle andre mennesker og profeter inkl. Muhammad - stå til ansvar for deres tanker, ord, handlinger og undladelser på dommedag. Eksempelvis vil Gud udspørge Jesus om, hvorvidt han skulle have opfordret menneskene til at tilbede ham selv eller hans moder:

Gud vil sige: »Oh Jesus, Marias søn! Sagde du til menneskene: »Tjen mig og min moder som guder ved siden af Gud!« Jesus vil sige: »Æret være Du! Aldrig ville jeg sige, hvad jeg ikke har ret til (at sige). Hvis jeg havde sagt noget sådant, ville Du visselig have vidst det. Du ved, hvad der er i mit inderste - skønt jeg ikke ved, hvad der er i Dit. Du (alene) kender det skjulte og det usete. Aldrig sagde jeg andet til dem end det, Du havde befalet mig at sige, og jeg vidnede: »Tjen Gud - min Herre og jeres Herre.« Og jeg var et vidne for dem, mens jeg vandrede iblandt dem. Da Du tog mig op til Dig, vogtede Du over dem, og Du er vidne til alle ting.«(Koranen 5:119-120).

Koranen er altså ganske tydelig på dét punkt: Hverken Maria eller Jesus var guddommelige, og de bør hverken tilbedes eller påkaldes. Der er kun én, der er tilbedelse værdig: Gud, alverdens skaber og opretholder - Han, der råder over alt.

Aminah Tønnsen er forfatter til bl.a. »Profetfortællinger fra Koranen«, 2002.